Nedsat sædkvalitet: Forløbet i fertilitetsbehandling føltes som mange spark i løgene

Når man er et par, hvor begge er sunde og raske, er man aldrig forberedt på at modtage beskeden om, at man vil få svært ved at få børn på naturlig vis. Da Emil og hans kæreste Marie var 23 år, besluttede de sig for at prøve at få familiedrømmen til at gå i opfyldelse. Men storken lod vente på sig, og efter et år uden held besluttede parret sig for at søge hjælp. I fertilitetsbehandlingen modtog de den nedslående besked om, at Emils sædkvalitet spændte ben for deres ønske om graviditet. De ville højst sandsynligt få brug for hjælp til det.

Det er stadig et tabu at have nedsat sædkvalitet. Men det bliver mindre og mindre et tabu, når folk står frem. Mandigheden sidder jo ikke i sædcellerne.

At have nedsat sædkvalitet er som at være usynligt syg. Det er ikke fordi, det hæmmer Emil i det daglige, men den usynlige lidelse har i årevis stået i vejen for hans største drøm. Nemlig at få et barn med sin partner Marie. Emil er ellers en hårdfør politibetjent, men lidelsen har været tæt på at knække ham. Det har været en stor sorg og bekymring for parret, og de havde svært ved at gennemskue, hvad beskeden skulle få af betydning for dem og deres fælles drøm. Da de startede i fertilitetsbehandling, var Emils første fornemmelse, at de med hjælp nok skulle blive hurtigt gravide.

”Da alvoren virkelig rammer mig, er til første konsultation, hvor gynækologen siger: ’Ja, det var jo nok, som jeg havde regnet med. Emil, det er dig, den er gal med’, men jeg havde virkelig svært ved at forstå, hvad det egentlig betød,” fortæller Emil Cramon.

Hvad skyldes lav sædkvalitet?

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der i 2019 blev påbegyndt lige over 40.000 fertilitetsbehandlinger i Danmark. I 2012 lå tallet på 34.000. Men hvor ofte skyldes det manden, hvorfor kommer flere par i behandling? Det fortæller, Anja Pinborg, ledende overlæge og professor på Afdeling for Fertilitet på Rigshospitalet i København og med speciale i infertilitet.

”Af de par der kommer her på Rigshospitalet, er det hos lige omkring halvdelen, at problemet er, at manden har lav sædkvalitet. Der er set et fald over tid i sædkvalitet, og der er formentlig rigtig mange årsager til det, men noget af det, man peger på, er miljøfaktorer, der gør det. Det er noget, som afdelingen for Vækst og Reproduktion her på Rigshospitalet har forsket igennem de sidste mange mange år,” forklarer hun og fortsætter:

”Det er rigtig svært lige at pege på ét specielt stof, der er skyld i det, men man arbejder lige nu med, at det er nok et sammensurium af mange forskellige faktorer, der gør det. Og så er der jo også det faktum, at mændene er blevet 3-5 år ældre, end de var for tredive år siden, når de begynder at få børn.”

Det er rigtig svært lige at pege på ét specielt stof, der er skyld i det, men man arbejder lige nu med, at det er nok et sammensurium af mange forskellige faktorer, der gør det.

Selvom mænd gennem hele livet kan blive ved med at producere sædceller, falder mænds sædkvalitet med alderen. Kvinders ægreserve falder fra midten af tyverne, hvor mænds sædkvalitet begynder at falde ti år senere.

Mænd er mere tavse

”Da vi gik ud ad døren hos gynækologen, følte jeg ikke rigtigt noget, for jeg havde ikke rigtigt en forståelse for det. Jeg vidste ikke, hvad det betød, og jeg var meganaiv og anede jo ikke engang, at det at have svært nedsat sædkvalitet var en ting. Jeg havde bare levet i min boble og tænkt, at vi nok skulle blive forældre,” siger Emil.

Det forholder sig oftest sådan, at mændene er mere tavse end kvinderne, når de er til fertilitetsbehandling. Hvilket kan skyldes flere ting.

”Mændene er jo desværre en lille smule mere tavse end kvinderne, når de er hos os. De siger som regel ikke så meget om, hvordan de har det. Mænd vil ligesom mest gerne have nogle fakta på bordet. Jeg tror, det ligger meget i manderollen, at man er den stærke part, leverer sæden, gør sin partner gravid og er kvindens største støtte,” udtrykker Anja Pinborg.

Emil lagde sodavand, slik og alkohol på hylden

Emil besluttede sig for at gøre alt, hvad han selv kunne for at forbedre han og Maries chancer for graviditet. Han vinkede farvel til sodavand, slik og alkohol. Alle ting, som kan forværre sædkvaliteten, men som samtidig gav Emil livskvalitet. Det kan lyde som et lille offer i det store hele, også taget i betragtning af, hvad Marie samtidig gik igennem og lagde krop til, men det hjalp også på Emils dårlige samvittighed. Og i det hele taget er der noget, men ikke så meget, man kan gøre som mand.

”Selvfølgelig kan man gøre noget for at tabe sig, hvis man har et højt BMI over 30. Man kan også nedsætte sit indtag af alkohol, følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer, dyrke jævnlig motion og få sin nattesøvn. Men alt det gør langt de fleste mænd, som kommer i behandling hos os på Rigshospitalet,” fortæller Anja Pinborg og kommer med endnu en pointering:

”Man skal selvfølgelig også holde op med at ryge. Ellers er der ikke meget, man kan gøre ved en rigtig dårlig sædkvalitet. Der er selvfølgelig nogle ting som meget varme bade, sauna og jobs, hvor man sidder meget varmt. Der er en grund til, at testiklerne hænger uden for kroppen. Sædcelleproduktionen nedsættes, hvis der er mere end de her 34 grader.”

Store krav til parforholdet

Et fertilitetsprojekt stiller store krav til et par. Både fysisk og psykisk. De må væbne sig med tålmodighed og sammen bevare roen og troen. De er hinandens vigtigste støtter i en tid, hvor de ikke ved, hvad de selv skal gøre for at forbedre deres mulighed for at blive gravide. Drastige livsstilsændringer kan have en dårlig effekt på i forvejen meget pressede par i en skrøbelig situation, fortæller Anja Pinborg.

Der er forskellige behandlingsmetoder ved fertilitetsbehandling, og langt de fleste mænd med dårlig sædkvalitet kan behandles. Emil og Marie får hjælp til flere forsøg. Først ved insemination, hvor den oprensede sæd føres op i kvindens livmoder. Dernæst ved IVF-behandling, hvor ægget befrugtes ved at føre hver enkelt sædcelle ind i ægget via en kanyle. 39 af Maries æg blev taget ud, og hele 34 af dem blev befrugtet med Emils sæd. Så chancerne syntes for parret at være gode, og de ventede forhåbningsfulde, indtil de en uge efter fik beskeden, at der ikke var nogen æg, som var klar til at blive lagt i fryseren.

”Man er mega ked af det og har lyst til at råbe og skrige. Tårerne væltede bare ned. Forhåbningen om at kunne få det største ønske opfyldt fylder meget. Men vores nærmeste, både vores forældre og venner, har bare fra dag et været med os. Har vi har fået en god besked, er de kommet og fejret det med os, og de har værnet om os de dage, hvor vi bare har været lave på livet. I behandlingsforløbet har vi tilladt os at være mega sårbare. Og uden for behandlingen har vi faktisk tilladt os at lave lidt grin med det og tage lidt pis på os selv. Det har givet mega meget for mig, for jeg nyder faktisk, at jeg også kan grine af det, fremfor at det hele tiden skal være sårbart,” siger Emil.

Man er mega ked af det og har lyst til at råbe og skrige.

Emil nåede at have det så svært, at han faktisk overvejede at gå fra Marie. Det var en ubærlig skyldfølelse ikke at kunne gøre sin partner gravid. Ikke at kunne give hende sit største ønske havde han umådelig svært ved at have siddende på sig.

Halvandet år med behandling

Efter et fejlslået andet forsøg fik de anbefalet muligheden for sæddonation, da deres chancer for at blive gravide blev vurderet til at være meget små. Det havde Emil faktisk ikke lyst til, selvom han følte det værende meget egoistisk. Men Marie var kun forstående, og de kom sammen frem til, at de ville prøve at rykke klinik. De blev overført efter tre måneder og blev præsenteret for nye tiltag. Normalt lægger man det befrugtede æg op efter fem dage, så man er sikker på, at ægget har udviklet sig, som det skal. Men ser ægget ud til at dele sig fint, kan man godt lægge det op i kvinden noget før, og det valgte parret på tredjedagen denne gang, selvom der kan være risici ved det. Men det viste sig at være den rigtige beslutning.

I langt de fleste tilfælde er det aldrig ens egen skyld, hvis man har nedsat sædkvalitet.

For Emil og Marie skulle der gå halvandet år med behandling og besøg hos flere klinikker, før Marie glædeligt blev gravid. Og selvom nedsat kvalitet er blevet et ret udbredt problem, er det stadig et tabu. I langt de fleste tilfælde er de fleste par i fertilitetsbehandling færdigbehandles i løbet af 1-2 år, fortæller Anja Pinborg og understreger, at mennesket altid er under en form for pres, når man ikke kan få børn, da mennesket har en drift mod at reproducere sig.

”I langt de fleste tilfælde er det aldrig ens egen skyld, hvis man har nedsat sædkvalitet. Infertilitet er en skjult lidelse både for mænd og kvinder. Det er et fåtal af mænd, der må opgive drømmen om at blive biologisk far, hvor vi er nødt til at bruge donorinsemination. Der er nogle få procent af mænd, som slet ikke har en produktion af sædceller, og så er der dem, hvis sædceller ikke giver en udvikling af æggene,” siger Anja Pinborg.

Hvis alt går, som det skal, bliver Emil og Marie forældre til et vaskeægte ønskebarn i februar 2024, for i Maries mave vokser en lille pige.

”Forløbet i fertilitetsbehandling har givet meget med sig. Det har været fuldstændig forfærdeligt at være i og til tider hårdt og strengt, men det har jo også været mega lærerigt og så pludselig fantastisk. Og hvis jeg skal give et råd til andre, så er det at være åbensindet. Det med at åbne op omkring et tabu har virket for mig. Men forløbet i fertilitetsbehandling har føltes som mange spark i løgene,” siger Emil.

Vejen mod drømmen om far, mor og barn var en sej rejse for Emil Cramon og hans kæreste, men deres historie er en øjenåbner for, at svært nedsat sædkvalitet ikke er en stopper for graviditet med den fertilitetshjælp, der tilbydes i dag.

”Det er stadig et tabu at have nedsat sædkvalitet. Men det bliver mindre og mindre et tabu, når folk står frem. Mandigheden sidder jo ikke i sædcellerne. Det er helt almindelige mænd, og langt de fleste har jo en helt normal testosteronproduktion. Man skal opfatte infertilitet som en sygdom. Vi har endnu ikke fundet årsagen til det, ligesom vi fx heller ikke endnu kan forklare de fleste tilfælde af sukkersyge, eller hvorfor folk får kræft,” slutter Anja Pinborg.