Gå til hovedindhold
kontakt

Forsikret af Danica eller PenSam?

Sygeforsikringen "danmark" administrerer udbetalinger på sundhedsordninger for Danica Pension og PenSam.

Sundhedsordninger fra Danica og PenSam

Hvis du er dækket af Danica Pension eller PenSams sundhedsordning, kan du i mange tilfælde slippe for selv at lægge penge ud for din behandling. Det gælder uanset, om du er medlem af "danmark" eller ej.

Du vil modtage et brev fra din sundhedsordning, der fortæller hvilke og hvor mange behandlinger, du kan få dækket. Din sundhedsordning giver "danmark" besked om, hvilke behandlinger "danmark" må udbetale til dig på deres vegne.

Har du behov for flere behandlinger, skal du kontakte forsikringsselskabet, hvor du har din sundhedsordning, der så tager stilling til, om de vil dække yderligere behandlinger.

''danmark'' sørger for at betale din regning, når det gælder:

  • Akupunktur (gælder kun for Danica Pension)

  • Fysioterapi

  • Kiropraktik

  • Kliniske diætister

  • Psykologhjælp

  • Zoneterapi

  • Fysiurgisk massage (gælder kun for PenSam)

Hvis det drejer sig om andre behandlinger, står "danmark" ikke for at udbetale penge. Der får du udbetalt pengene direkte fra din sundhedsordning. Læs mere på deres hjemmesider:

Find en behandler

Find en behandler nær dig, som overfører regningen direkte til "danmark", og hvor du ikke selv behøver at lægge penge ud for behandlingen.

Send regningen

Benytter du en behandler, som ikke fremgår af listen, og som ikke kan overføre regningen, skal du selv betale for behandlingen, og sende den originale regning til et af ”danmark”s kontorer. Du kan også logge ind og sende regningen til os. Dit cpr-nummer skal stå på regningen.

Udbetaling til din konto

Log ind hvis du vil se, hvilke behandlinger din sundhedsordning har bevilliget. Du kan også se de behandlinger, "danmark" allerede har refunderet.

Hvis du selv har lagt ud for behandlingen, kan du logge ind og oplyse din e-mailadresse og få besked, når beløbet er til rådighed på din konto. Du kan også oplyse et kontonummer, hvis du ikke ønsker beløbet overført til din NemKonto.

Hvis regningen er overført fra behandleren, vil dit tilskud normalt være beregnet hverdagen efter "danmark" har modtaget din regning.

Hvis regningen er sendt med posten til et af "danmark"s kontorer, vil dit tilskud normalt være beregnet inden for 3-5 hverdage efter "danmark" har modtaget din regning.

Sådan gør du

  1. Vis behandleren brevet fra din sundhedsordning med de praktiske oplysninger.

  2. Fortæl behandleren, om du er medlem af "danmark".

  3. Behandleren overfører regningen til "danmark".

  4. Beløbet fra din sundhedsordning udbetales til din konto, hvis du selv har lagt ud.

Er du medlem?

Hvis du både er dækket af en sundhedsordning og medlem af "danmark", beregner vi dit tilskud fra "danmark" og fra din sundhedsordning. Har du selv lagt penge ud, vil erstatningen fra din sundhedsordning blive overført til din NemKonto, medmindre du oplyser en anden konto.

Dit tilskud fra "danmark" vil blive udbetalt sammen med beløbet fra din sundhedsordning, og det bliver normalt udbetalt hverdagen efter "danmark" har modtaget din regning.

Dækker din sundhedsordning en behandling, du også kan få tilskud til fra "danmark", vil du samlet set aldrig få udbetalt mere, end du har betalt for behandlingen. Det samlede beløb vil maksimalt svare til din faktiske udgift.

Mandlig Badmintonspiller

Du kan hurtigt få brug for "danmark"

Når du er medlem af "danmark", får du tilskud til tandlæge, briller, kontaktlinser, fysioterapi, vaccination, diætist, jordemoder og meget mere. Meld dig ind nu, mens du er rask. Du kan hurtigt få brug for "danmark"s mere end 350 forskellige tilskud.