Hvad kan du bruge en psykolog til?

Hvis du forestiller dig, at en psykolog holder til i et koldt lokale med en kedelig briks, bliver du positivt overrasket, når du træder ind ad døren i den hyggelige kælderlejlighed på Vesterbro i København.

Alene det at et andet menneske rummer den måde, man føler og har det på, kan være helende.

Her er nemlig både New Yorker-væg af støbejern og glas, en lille bar på hjul med te, kaffe og økomælk – og pæne, bløde sofaer. Det føles som en dagligstue. Ikke mindst på grund af imødekommende Maja Vain Gilbert, der i en pause mellem to klienter, har sagt ja til at fortælle om sit job som psykolog.

– Jeg kan godt lide at kunne hjælpe mennesker, der har det svært. Vores psyke er fantastisk, og jeg har en umættelig nysgerrighed på andre mennesker, for vi har hver især så mange grunde til at handle og føle, som vi gør, og det, synes jeg, er spændende, fortæller hun. I 2014 stiftede hun den klinik, som har hjemme i kælderlokalerne. UngTerapi, hedder det, og her er alle psykologerne specialiserede i unge.

Maja fortæller, at det blandt andet er unge med depression og angst, der møder op i hendes klinik. Men det kan også være, at du tvivler på de store livsvalg i 20’erne, at du mangler værktøjer til at komme dig over et break-up, at du føler alt for høje forventninger på dit studie eller, at du har brug for hjælp til at komme igennem dine forældres skilsmisse. Det behøver ikke kun at være de helt tunge udfordringer, du kan få hjælp til hos en psykolog.

Sådan foregår et psykologforløb

Et forløb hos en psykolog er forskelligt fra person til person. Hvordan det skal tilrettelægges, kommer an på, hvad du som klient tumler med. Men ofte strækker det sig over en længere periode med samtaler cirka hver anden uge. Og der skal være god tid, når det drejer sig om psyken og den trygge samtale, der skal hjælpe den på vej. Det siger sig selv.

– Jeg har endnu ikke mødt nogen, hvor jeg har tænkt: Okay, det fikser vi på fem samtaler! Det er ofte nogle grundlæggende mønstre, der er opbygget siden barndommen, som skal ud i det åbne for at finde ud af, hvor det går skævt, forklarer Maja.

Så et psykologforløb folder sig altså typisk langsomt ud, så du gradvist finder ud af, hvad det fundamentale problem er. Og du kan sagtens tro, det er én ting, der er galt, men så handler det i virkeligheden om noget helt andet.

Derfor kan det være vigtigt at gå til psykolog og gå i gang med at arbejde med dig selv med åbenhed, nysgerrighed og tålmodighed, forklarer Maja. For forandringer er aldrig lineære, selvom det kunne være dejligt. Men at gå til psykolog kan i stedet nogle gange føles som to skridt frem og et tilbage.

– Det kan godt være hårdt. For du vil blive konfronteret med noget, du længe har gået og gemt væk, og du skal være indstillet på, at du selv skal gøre arbejdet. Jeg kan som psykolog ikke flytte nogen. Jeg kan guide og hjælpe, men det er dig selv, der skal gøre det, siger Maja.

Er en psykolog løsningen for dig?

I sin praksis oplever Maja ofte, at unge kan føle sig utilstrækkelige. De føler ikke, at de gør det godt nok og har måske svært ved at finde en kæreste, synes ikke de er en god nok ven eller de er pressede i skolen. Det kan også være tungere og mere alvorlige ting som sorg eller ensomhed. Men hvis du tumler med noget, hvad er det så, at terapi helt konkret kan gøre for dig som en ven eller forælder ikke kan?

– Vi har alle sammen vores egen måde at reagere på, som vi har opbygget gennem livet. For de fleste fungerer det fint, men for nogen fører det noget negativt med sig. Jeg hjælper mine klienter med at blive bevidste om, hvorfor de reagerer, som de gør – og lære at gøre noget nyt. Du bliver uddannet i din egen psyke, kan man sige.

Som venner eller familie har vi ofte vanskeligt ved at stille spørgsmålstegn ved de ting, vi gør, fordi vi gerne vil bevare relationen til hinanden. En psykolog kan byde ind med en stor faglig viden om forskellige sammenhænge, og det i sig selv kan give ro hos den, der har det svært.

Psykologen kan altså ikke ’fikse’ dig. Men hjælper dig med at ’fikse’ dig selv. Og ifølge Maja har samtalerne også en anden fordel.

– Samtalerne kan faktisk være helende i sig selv. Alene det, at et andet menneske rummer den måde, man føler og har det på, kan være helende. Samtalerne skaber et refleksivt rum, hvor der er plads til at lære at rumme ubehaget i stedet for at lade tankerne løbe løbsk.

Maja har lige siddet i de bløde stole og haft en samtale med en klient, der er sygemeldt med stress og depression , hvor de talte om, hvordan hun kunne få det bedre, og hvordan hun bedst kunne komme i gang med at arbejde igen.

– Unge arbejder virkelig hårdt for at føle sig gode nok, og nogen ender med at gå ned med stress mens andre bliver helt handlingslammede og kede af det – og her kan terapien gøre en stor forskel, forklarer Maja.