Har min datter ADHD?

Den gængse opfattelse blandt danskerne er, at ADHD er en lidelse hos drenge, der viser sig ved, at de er hyperaktive, støjende og virker forstyrrende for deres omgivelser. Det er først i de seneste år, at fagfolk har fået øjnene op for, at piger også kan have ADHD.

Piger med ADHD er sværere at få øje på, fordi de typisk ikke er støjende og urolige som drengene. 

Ingelise Kristensen er psykolog i Helsingør kommune i et ADHD-tilbud, hvor hun beskæftiger sig med børn og unge med særlige udfordringer. Hun har også privat praksis, hvor hun arbejder med børn, unge og deres familier.

Ingelise Kristensen peger på, at der fortsat er en stor gruppe uopdagede piger med ADHD.

- Når der kun er én pige ud af fire med diagnosen, giver det ikke et retvisende billede af, hvor mange piger, der reelt har ADHD. Piger med ADHD er sværere at få øje på, fordi de typisk ikke er støjende og urolige som drengene. De påkalder sig ikke stor opmærksomhed, fordi de ofte er mere stille. Diagnosen ADHD blev i sin tid udformet med tanke på drenge, men selvom der også er piger med ADHD, oplever de fleste piger ikke hyperaktivitet. Fagfolk kalder det for ”den stille ADHD” eller ADD, siger Ingelise Kristensen.

Hvad er ADHD?

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det er en neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse i dele af hjernen, opdelt i 3 kategorier:

1. opmærksomhed

2. impulsivitet

3. motorisk aktivitet

For at kunne stille diagnosen, skal man have problemer i alle 3 kategorier, og de skal helst ses før 7-årsalderen og i minimum 6 måneder. Fordi ADHD er en udviklingsforstyrrelse, giver det ifølge Ingelise Kristensen mening, at det skal ses tidligt i barndommen. At man helst skal konstatere ADHD før 7-årsalderen, betyder dog ikke, at man ikke kan få diagnosen senere i livet.

1. Problemer med opmærksomhed

Barnet eller den unge har svært ved at bevare koncentrationen ved lektier eller andre opgaver, der kræver fokus i hverdagen. Bliver let distraheret og er glemsom. Har svært ved at planlægge og gennemføre aktiviteter og opgaver. Skolelærere og forældre kan blive irriterede over, at barnet eller den unge ikke lader til at høre efter, når de forsøger at give en besked.

2. Impulsivitet

Barnet eller den unge afbryder andre, både når de taler, og når andre er optagede af en aktivitet. Når andre stiller spørgsmål, afbryder han/hun dem for at svare, før de har talt færdigt. Har også problemer med ved at vente på, at det er ens tur.

3. Hyperaktivitet

Barnet eller den unge har svært ved at blive siddende på sin plads i skolen eller sidder meget uroligt på stolen. Lege foregår i et højt tempo og støjende. Kan være meget snakkesalig og virke hektisk.

Særligt for piger med ADD

Piger med ADHD oplever typisk ikke hyperaktivitet. En af årsagerne mener Ingelise Kristensen kan være, at piger ofte er mindre impulsive og mindre udadreagerende. Piger kan være hypersnakkesalige frem for hyperaktive. Piger uden hyperaktivitet kender især til problemer med opmærksomhed. Derfor kaldes deres diagnose ADD, hvor H’et, der står for hyperaktivitet, er fjernet.

- Piger har de samme udfordringer som drengene, men især manglende koncentration og energi er et stort problem for dem. De har svært ved at finde energi til at lave opgaver, som de ikke finder interessante, og derfor kan de ofte ikke få taget sig sammen til at få dem lavet. Skolelærere og forældre kan forveksle det med dovenskab. Pigerne går under radaren i de små klasser, hvor der ikke stilles så store krav, og hvor der ikke er så mange lektier. Men i 5.-7. klasse, når pigerne er omkring 13-14 år, begynder de at blive udfordret, fordi der stilles større krav til eleverne på disse klassetrin, og dermed bliver pigernes problemer mere synlige, siger Ingelise Kristensen.

Pigerne har en tendens til at vende følelserne indad i modsætning til drenge. De udvikler oftere psykiske problemer som angst og depression eller OCD-lignende adfærd.

Det kan være en af forklaringerne på, hvorfor piger med ADHD opdages senere end drenge. Gennemsnittet for diagnosticering af drenge i Europa er 9 år og for piger 14 år. En anden forklaring på, at piger opdages senere er, at de ofte får psykiske problemer som følge af ADD.

- Pigerne har en tendens til at vende følelserne indad i modsætning til drenge. De udvikler oftere psykiske problemer som angst og depression eller OCD-lignende adfærd, som gør, at fagfolk overser, at ADD er årsag til problemerne, siger Ingelise Kristensen.

Vigtigt at opdage ADD tidligt

Problemerne med at fastholde opmærksomheden kan få store konsekvenser for pigerne, også senere i livet. Det ses hos voksne kvinder, der først sent i livet har fået diagnosen.

- Når man kommer i skole uforberedt og uden at have lavet lektier, får man skældud af lærerne. Man kan få en oplevelse af ikke at kunne noget som helst, og man kan udvikle lavt selvværd. På sigt fører det til, at man ikke kan tage en uddannelse, og det går ud over ens arbejdsliv. Pigerne bliver ofte valgt fra af deres jævnaldrende, fordi de ikke kan det samme som de andre piger. Det betyder, at de får et spinkelt socialt netværk, og at mange bliver ensomme. Mange piger med ADD har svært ved at forstå, hvorfor de er, som de er. Og mange har oplevet mobning i skolen, fordi de er anderledes, Derfor er det vigtigt at opdage ADD tidligt, så man kan hjælpe pigerne, siger Ingelise Kristensen.

Hvad skal man lægge mærke til som forælder?

- De fleste forældre opdager allerede i børnehaven, når barnet er i 3-5-årsalderen, at deres barn er anderledes. I forhold til at opdage ADD, skal du være opmærksom på dit barns trivsel, herunder om dit barn indgår i det sociale samspil med jævnaldrende, eller om hun bliver afvist. Dette kan være med til at give et negativt selvbillede og en følelse af nederlag. Læg mærke til, om din datter får den søvn, hun har brug for, for børn med ADD sover ikke lige så meget som andre børn. De kan have svært ved at falde i søvn eller vågner tidligt, og kan derfor være trætte om dagen, siger Ingelise Kristensen.

Hvis du lægger mærke til, at dit barn synes at have svært ved at fastholde opmærksomheden på noget i længere tid ad gangen, så henvend dig til klasselæreren og spørg ind til, om dit barn er i stand til at holde fokus i undervisningen, og om hun afleverer sine opgaver.

Derfor er det vigtigt at opdage ADD tidligt, så man kan hjælpe pigerne.

Som forælder kan du også lægge mærke til, om dit barn virker trist eller deprimeret, fordi piger med ADD ofte vender følelserne indad og derfor kan udvikle depression.

- Læg mærke til, om dit barn er en del af et fællesskab, og om det har venner. Virker dit barn energiforladt? Kommer hun for eksempel hjem fra skole uden energi til at være sammen med andre børn? Måske har din datter tidligere haft en veninde, som hun nu ikke længere har energi til at være sammen med i fritiden. Det kan være tegn på begyndende tristhed/depression som følge af ADD, siger Ingelise Kristensen.

Angst og OCD

Nogle piger udvikler angst. Måske bliver dit barn pludselig bange for at gå i skole. Eller måske er der pludselig ting, dit barn ikke vil. Når ADD gør barnet utrygt og angst, kan det ofte føre til skolevægring.

OCD-lignende mønstre kan opstå, for eksempel når barnet ubevidst udvikler ritualer, der hindrer barnet i at nå i skole til tiden.

- Barnet udvikler en adfærd med tvangstanker og tvangshandlinger, hvor de skal gøre ting igen og igen, selv om det ikke giver mening. Piger med ADD udvikler ofte rituelle handlinger og mønstre, der gør, at de ikke kommer i skole. De bekymrer sig for at blive syge; de har ondt i hovedet eller ondt i maven. Det kan samtidig være en ubevidst måde at fortælle forældre og skolelærere, at de ikke har det godt i håb om, at der er nogen, der lægger mærke til dem og hjælper dem, siger Ingelise Kristensen.

Piger med ADD udvikler ofte rituelle handlinger og mønstre, der gør, at de ikke kommer i skole.

Hvordan stilles diagnosen og hvem gør det?

- Hvis du har mistanke om ADD hos din datter, kan du henvende dig til din egen læge eller via barnets skole få kontakt til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i din kommune. Hvis der er tegn på en funktionsnedsættelse i hverdagen, vil din datter blive indstillet til udredning via egen læge eller PPR. Der indsamles viden om barnets liv, trivsel og udvikling fra dagtilbud, skole og hjem. Man ser på barnets adfærd og trivsel i forskellig kontekst. Når de relevante informationer er indhentet, vil din datter blive henvist til enten en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri eller en speciallæge i pædiatri, der så kan stille diagnosen, siger Ingelise Kristensen.

Sådan behandles ADHD

Der er flere former for behandling af ADHD. Man kan som forældre få psykoedukation, som består i, at man får viden om ADHD/ADD og de udfordringer, barnet kan få. Barnet kan desuden få støttende samtaler, hvor hun bliver hjulpet til hensigtsmæssige strategier, som hun kan bruge i hverdagen.

- Man kan også tilpasse barnets daglige miljø i dagtilbud eller skole, for eksempel ved at læreren er ekstra opmærksom på at spørge barnet, om hun har slået op på den side, man nu skal læse højt fra. Eller barnet kan få en plads tættere på læren og tavlen, så læreren kan holde ekstra øje og støtte eleven, siger Ingelise Kristensen.

Hvornår kan det blive aktuelt med specialskole?

- Et skoleskift har ofte mange konsekvenser for barnet. Det bedste er, hvis det er muligt at tilpasse det daglige miljø, som barnet færdes i. Specialskole kommer i spil, når barnets funktionsnedsættelse er så betydelig, at dets trivsel – den faglige og sociale udvikling - er truet. Det er PPR, der sammen med skolen indstiller til specialskoleundervisning, siger Ingelise Kristensen.

Nyere forskning viser, at det er mere hjælpsomt for barnet, at man arbejder med hele familien og ikke kun lærer barnet strategier.

- Det er vigtigt at arbejde med hele familien, fordi familier ofte har udviklet mønstre, som vil være hensigtsmæssige at ændre, for at hele familien kan trives. Når man har et barn med ADHD/ADD, påvirker det hele familien. Hvis familien for eksempel tager overdrevent hensyn, så hjælpes barnet ikke til nye handlemåder. Det er vigtigt, at du som forælder har den opfattelse, at det godt kan være, at dit barn har fået en diagnose, men at hun kan det samme som andre børn – hun skal bare bruge mere tid på det og have lidt mere hjælp, siger Ingelise Kristensen.

Nyere forskning viser, at det er mere hjælpsomt for barnet, at man arbejder med hele familien og ikke kun lærer barnet strategier.

Medicinsk behandling ved ADHD

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at supplere med medicin, der kan hjælpe barnet med at fokusere og mindske hyperaktivitet og impulsivitet. Det er en speciallæge, der skal udskrive medicin, og der findes forskellige præparater. Det er meget forskelligt, hvordan medicin virker, og medicinsk behandling må aldrig stå alene. Som ved al anden medicin, er der også bivirkninger af medicin mod ADHD.