Du arver delvist dit humør, men du kan styre meget selv

Nogle mennesker tager det altid roligt, når de sidder i bilen i myldretidstrafikken. De lytter måske til deres yndlingsmusik og nyder øjeblikket, mens de venter. Andre banker frustreret på rattet, dytter utålmodigt og lader irritationen vokse. Hvorfor reagerer vi så forskelligt på de samme situationer? Svaret ligger ofte i vores humør.

Det er ikke blot fint, men vigtigt at opleve hele spektret af følelser – både de positive og de negative.

Vi er født med forskelligt basishumør, som også kan kaldes lykkeniveau. Nogle går grundlæggende glade gennem livet og er ikke så nemme at slå ud. Andre har en mere trist grundstemning og lader sig lettere gå på. De fleste af os ligger et sted midt imellem, ifølge Hans Henrik Knoop, der er lektor på Aarhus Universitet og forsker i positiv psykologi.

- Ligesom vi er genetisk disponerede for en fysisk højde, er vi disponerede for en ”psykisk højde” dvs. en humørmæssig grundstemning. Op mod 50 % af vores basishumør har vi arvet. Humøret påvirkes selvfølgelig også af vores overordnede livsomstændigheder og af vores dagsform, men vi er meget tilbøjelige til at vende tilbage til vores grundstemning, uanset om vi møder modgang eller medgang, siger Hans Henrik Knoop.

Betyder alderen noget for humøret?

- Undersøgelser viser, at basishumøret ofte dykker lidt i perioden fra cirka 35 år til 50 år på grund af samtidige arbejdsmæssige, familiemæssige og økonomiske udfordringer. Men når vi bliver lidt ældre og bedre til at prioritere, og børnene er godt på vej, får mange mere frihed og tid til fordybelse og aktiviteter. Det har en positiv indflydelse på humøret. Humøret handler dog mere om vores tilgang til livet end om alder som sådan.

Livsindstilling har betydning for dit humør

Vores livsindstilling har ofte større betydning for humøret end materielle vilkår, der ifølge forskning kun står for omkring 15 % af vores basishumør, hvis vi vel og mærke er fri af fattigdom, og derfor ikke behøver bekymre os ret meget om det materielle.

- Hvis vi ser på udfordringer som midlertidige og finder måder at skifte perspektiv på, er vi mere modstandsdygtige over for dårligt humør. Det handler om også at kunne fokusere på løsninger, når der er problemer.

Hans Henrik Knoop peger på, at troen på, at vi kan regulere vores følelser og humør også har stor betydning.

- Hvis vi har en grundlæggende tro på fremtiden – det vil sige en positiv livsindstilling – kombineret med kompetence til at forstå følelser og bruge dem hensigtsmæssigt, hjælper det os til at bevare det gode humør i både gode og svære tider.

Er det sundt at være glad hele tiden? Eller er det fint at være i dårligt humør nogle gange?

- Det er ikke blot fint, men vigtigt at opleve hele spektret af følelser – både de positive og de negative. Vores følelser, tanker og adfærd spiller sammen og hjælper os med at navigere i livet. For eksempel er det hensigtsmæssigt at føle frygt, hvis vi er i fare. Negative følelser aktiverer vores overlevelsesinstinkter og gør os i stand til at handle hurtigt i truende situationer.

- Vi har dog en naturlig tendens til at være langt mere opmærksomme på det negative end det positive – kaldet ”negativitetstendensen”. Denne tendens/bias er udviklet gennem millioner års evolution, hvor det var afgørende for vores overlevelse at prioritere trusler over glæder. Det gennemsyrer stadig vores liv i dag og kan let få os til at fokusere alt for meget på problemer frem for løsninger eller muligheder.

Tænk og handl dig i godt humør

Det er vigtigt, at vi ikke lader vores negativitetstendens fylde for meget. Det kræver bevidst opmærksomhed og handling.

- Humøret er tæt knyttet til såvel vores tanker som adfærd og kropstilstand. Hvis du for eksempel tager en løbetur, vil du typisk opleve at være i bedre humør bagefter. Det skyldes blandt andet, at fysisk aktivitet udløser hormoner som endorfin og dopamin. Det gælder, også selvom vi er i dårlig form og bare vil have det overstået, når vi starter på den fysiske aktivitet. Men undersøgelser viser, at vores forventninger også spiller en stor rolle. Og hvis du ved, at motion gør dig glad, kan det øge den positive effekt yderligere. På den måde kan vi tænke og handle os til et bedre humør.

Flere veje til godt humør

Ifølge Hans Henrik Knoop er du i høj grad din egen lykkes smed, inden for de rammer du nu lever under. Rammerne betyder selvfølgelig altid noget, men selvvalgte aktiviteter, hvor du tænker frit og tager ansvar for din hverdag, har stor positiv betydning humøret.

- Når du aktivt vælger at lære nyt, skabe noget originalt og bidrage til verden, styrkes dit mentale velvære. Oplevelsen af at have noget unikt at bidrage med giver ikke blot mening, men vil som regel også højne humøret mærkbart.

Brug dine karakterstyrker

En veldokumenteret vej til et bedre humør er at bruge vores karakterstyrker i hverdagen. Ifølge positiv psykologi findes der 24 universelle karakterstyrker, som vi hver især har en unik kombination af. Denne kombination kan kortlægges via en selvtest, og resultaterne kan du umiddelbart bruge i din hverdag (se boksen om karakterstyrker).

- Når vi får mulighed for at bruge og udvikle vores styrker, oplever vi ofte glæde, stolthed og harmoni. Forskning viser, at lykkefølelsen stiger, jo mere vi udfolder vores styrker, især når vi finder nye måder at bruge dem på – både i privatlivet og på jobbet, siger Hans Henrik Knoop.