Derfor skifter farven på dit hår

Vores hårs struktur og farve afgøres af, hvordan vi er kodet rent genetisk. Asiater og sydeuropæere har for eksempel sort hår, negroide har kruset mørkt hår og vest- og nordeuropæere har ofte lyst hår. Dog har langt de fleste på jordkloden mørkt hår. Det antages, at kun omkring få procent af verdens befolkning har lyst hår fra naturens side.

Vores hårfarve bestemmes især af de individuelle gener, som nedarves fra vores forældre. Når vi fødes, kan det være svært på forhånd at sige noget om, hvilken hårfarve vi vil få som voksne. To brunhårede forældre kan for eksempel få et barn med lyst hår, ligesom to lyshårede forældre kan få et barn med rødt hår. Det handler om, hvilke af forældrenes og forfædrenes gener, som er dominerende.

Hårets livsfaser

Af vores cirka 25.000 kropshår, har vi flest samlet på hovedet. Hår vokser ikke lige hurtigt, men gennemgår forskellige faser. Vores hår har en livscyklus bestående af tre faser: vækstfasen, overgangsfasen og afstødningsfasen. Det er længden på vækstfasen, som er afgørende for, hvor langt hår vi får.

1. Vækstfasen (den anagene fase)
Hår dannes i hårløg, der sidder i bunden af hårsækkene overalt i huden på vores krop, undtagen på håndflader og fodsåler. Selve vækstfasen for hovedhår varer som regel 3-7 år, men kan dog variere i længde fra person til person og kan også vare enten kortere eller længere tid end 3-7 år. Omkring 90 procent af vores hår vil til enhver tid være i vækstfasen.

Ifølge professor i dermatologi Jørgen Serup på Bispebjerg Universitetshospital vokser håret på hovedet omkring 1 centimer om måneden, så hvis et hår er 30 cm langt, har det vokset i ca. 30 måneder.

2. Overgangsfasen (den katagene fase)

I denne fase bliver hårsækkene inaktive og begynder at skrumpe ind. Det betyder, at det enkelte hårstrå holder op med at vokse. Overgangsfasen varer 2-3 uger. Omkring tre procent af håret er til enhver tid i denne fase.

3. Afstødningsfasen (den telogene fase)

Denne fase er todelt. 1:  Håret bevæger sig mod hudens overflade, så det kan løsne sig og falde af. Hårstrå i denne fase er nemme at hive af. 2: Når håret er løsnet og udstødt af hårsækken, begynder det nye hår ikke at vokse med det samme, for nu skal hårsækken hvile sig. Hårsækken står typisk tom i en hvileperiode på omkring tre måneder, før den igen starter dannelsen af et nyt hårstrå.

Vores naturlige hårfarver

Hårfarve bestemmes af melanin, som er mørkfarvet pigment, der sidder i hårsækkene. Der findes to typer af farvestoffet melanin: det brunt til sorte eumelanin og det røde til gule pheomelanin. Begge former for melanin kan være til stede samtidig. Jo mere eumelanin, jo mørkere er håret. Omvendt betyder mindre eumelanin og mere pheomelanin, at håret er lysere eller mere rødligt. Ifølge Jørgen Serup kan niveauerne af melanin variere over tid, og det betyder, at ens hårfarve kan skifte flere gange i løbet af livet.

- Mange børn fødes med mørkt hår, som er helt blødt, og som falder af inden for det første leveår. Det nyfødte ’fehår’ erstattes af et fint og tyndt hår, som igen erstattes af mere kraftigt hår. De fleste børn i 7-9 års alderen har fået et voksenlignende hår. Det sker ofte, at babyer bliver så lyshårede, at de nærmest er hvidhårede, for så at blive mere korngule i farven, når de er 5-7 år. Senere bliver det måske brunt fra teenageårene. Det er meget forskelligt, hvornår og hvor ofte i løbet af livet vi skifter hårfarve, hvis vi overhovedet gør det, før vi til slut bliver gråhårede. Det afhænger af mængden af melanin i hårsækkene, siger Jørgen Serup.

Aldrings betydning for hårfarve

Uanset hårfarve gælder det for os alle, at vi med tiden bliver gråhårede. Det er ofte nemmere at se, når mennesker, der i forvejen er mørkhårede, bliver gråhårede, fordi det danner større kontrast, end når lyshårede mennesker får grå hår.

- De fleste af os har en stabil hårfarve i voksenalderen, indtil vi mister farvestof og bliver gråhårede. Vi bliver gråhårede, fordi der også sker en optagelse af luft i selve hårstrået, som giver det en grålig farve, samtidig med at håret bliver mere kruset og ustyrligt. Vi er typisk helt gråhårede, fra vi er omkring 60 år og opefter. Nogle mennesker er allerede helt gråhårede som 45-årige, siger Jørgen Serup.

Nogle undersøgelser tyder på, at hvide mennesker får deres første grå hår, når de er i 20’erne eller starten af 30’erne, mens asiater først får grå hår sidst i 30’erne, og negroide er de sidste til at få grå hår i midten af 40’erne.

Hormoner og hårfarve

Ifølge Jørgen Serup kan hormoner spille en rolle, som man for eksempel ved, at de gør under graviditet, hvor den kommende mor kan få store brune pletter i huden på grund af pigmentforandringer, såkaldt melasma. Der er en sammenhæng mellem pigmentdannelse i hud og hår, fordi samme type celler danner pigment begge steder. Gravide kan i sjældnere tilfælde blive overraskede over at få en mørkere hårnuance hen i forløbet af graviditeten.

- Det går væk igen efter fødslen, når hormonerne har normaliseret sig, og hårene med tiden falder af. Det kan derfor tage adskillige måneder at komme tilbage til sin normale hårfarve, siger Jørgen Serup.

Det er ikke undersøgt, om det også kan skyldes pubertetshormoner, at håret nogle gange kan blive mere mørkt i teenagerårene.

Påvirkninger af hårfarve

Man siger ofte, at man kan blive gråhåret før tid, hvis man har et hårdt liv og for eksempel har oplevet en stor sorg eller har mange bekymringer. Ifølge Jørgen Serup er det ikke videnskabeligt påvist og ikke særlig sandsynligt, at melanindannelse og dermed hårfarven påvirkes af disse forhold.

- Vi ved, at stress kan give diffust hårtab og dårlig hårkvalitet, men det ændrer næppe ved hårfarven. Vores hårs farve er meget upåvirkelig af, hvordan vi har det psykisk – hårfarven ligger i DNAet.

Kosten betyder normalt heller ikke noget for hårfarven ifølge Jørgen Serup. Det eneste, der kan påvirke farven, er stoffet karotin, der findes i gulerødder. Hvis man spiser mange gulerødder, kan det farve hud og hår mere gyldent.

De ultraviolette stråler fra solen, kan lysne håret ved at fremme den kemiske nedbrydning af melaninet. Det samme gælder, hvis man bader hyppigt i et svømmebassin med meget klor.

Bruger man midler mod skæl, som for eksempel skælshampoo, kan det indeholder kobber som virkemiddel, der kan give håret et grøntligt skær.

Helbred og hårfarve

Nogle sygdomme som eksempelvis for lavt stofskifte og jernmangelanæmi kan give tyndt og pjusket hår, og det samme kan ses ved svær fejlernæring og hungersnød. Hvis man kommer igennem en alvorlig livstruende sygdom, kan det også gøre håret tyndt og tjavset. Kemobehandlinger ved kræft fører ofte til, at man taber håret delvist eller helt. Men ifølge Jørgen Serup er vores hårfarve som regel upåvirket af sygdom og medicinsk behandling.

Selvom vores hårfarve oftest ikke påvirkes direkte af sygdom og medicin, kan forskerne ved en kemisk analyse af et enkelt hårstrå i nogle tilfælde aflæse den medicin, vi har taget, især hvis medicinen er taget over længere tid og har nået at afsætte sig i det langsomt voksende hårstrå. Det skyldes, at alt, hvad vi får ind i kroppen, går i vores blod og bliver optaget i kroppens celler.

Når et hårstrå bliver dannet i hårløget, skaffer den sin næring fra vores blod. På den måde kan man for eksempel afsløre giftstoffer i hårstrået, selv længe efter vi ikke længere har giftstoffet cirkulerende i blodet.

- De stoffer, som optages i håret, er optaget af hårets celler under hårets dannelse og forsvinder ikke, uanset hvad vi udsætter vores hår for. Håret er en lille harddisk, der kan afsløre, hvad vi var udsat for i måneder forud, og det benytter man sig af inden for retsmedicin, siger Jørgen Serup.