Hudsult: Savner du fysisk berøring?

Vi kan alle savne et kram eller anden form for fysisk berøring indimellem. For nogle bliver det til hudsult, hvor man trænger så meget til berøring, at det påvirker trivslen.

Hjerneforsker Troels W. Kjær er professor og speciallæge i klinisk neurofysiologi ved Neurologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital. Ifølge hjerneforskeren er hudsult ikke et videnskabeligt begreb, dvs. at det ikke er en diagnose eller en egentlig medicinsk lidelse.

Til trods for at man kalder det hudsult, mærkes det ikke direkte i huden, som fx som kulde eller tørhed. Det opleves psykisk som tomhed, uro og ensomhed.

- Hudsult er et udtryk for, at du trænger til fysisk berøring. Det er en subjektiv oplevelse hos den enkelte. Nogle mennesker har et større behov for berøring end andre, så derfor kan man ikke sige noget om, hvor lang tid du skal være uden berøring for at opleve hudsult. Der er også mennesker, der ikke oplever hudsult, selvom de lever uden fysisk berøring, siger Troels W. Kjær.

Det sker i kroppen ved fysisk berøring

Når vi får berøring, udløses en række reaktioner i kroppen. Huden skaffer os information om omgivelserne gennem små strukturer på nerveenderne, såkaldte receptorer, som blandt andet registrerer tryk og varme ved berøring. Hjernen får fra receptorerne besked om, at vi er blevet rørt ved, og så frigives en række stoffer og hormoner.

- Et vigtigt hormon, der frigives fra den del af hjernen, der kaldes hypofysen, er oxytocin. Forskerne opdagede hormonet, da de fandt ud af, at det har betydning for fødslen. Når kvinder går i stå under fødslen, kan man ved at nulre kvindens brystvorte få fødslen til at gå i gang igen. Hvis fødslen går helt i stå, får kvinden et ve-drop, der indeholder en form for oxytocin, der sætter skub i veerne, siger Troels W. Kjær.

Oxytocin kaldes også for ’kærlighedshormonet’, fordi det knytter bånd mellem os mennesker. Det sker allerede efter fødslen, hvor moderen udskiller store mængder oxytocin, der skaber en tilknytning mellem mor og barn. Gennem hele livet har oxytocin stor betydning for os.

- Når oxytocin frigives ved berøring, får det os til at knytte sociale bånd. Det er også en grund til, at vi føler os tættere på hinanden, når vi får kram eller har sex, siger Troels W. Kjær.

Dopamin, endorfin og serotonin giver velvære

Berøring aktiverer også hjernens belønningssystem, der er et samspil mellem flere områder i hjernen. Ved aktivering frigives blandt andet neurotransmitterne dopamin og serotonin, der får os til at føle nydelse, veltilpashed og lykke.

Hudsult er et udtryk for, at du trænger til fysisk berøring. Det er en subjektiv oplevelse hos den enkelte. 

Blandt de mange stoffer og hormoner, som udskilles ved berøring, er også hormonet endorfin. Endorfiner kan foruden at have en smertestillende effekt også give en følelse af lyst og energi.

Hvor lang tid skal berøring vare for at føre til velvære?

- Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan vi oplever berøring. Derfor kan man heller ikke sige noget om, hvor lang tid der skal til. Det vigtigste er, at du er nærværende og ikke har dine tanker alle mulige andre steder, når du bliver rørt ved. Du skal lægge mærke til, at du bliver rørt ved, siger Troels W. Kjær.

Konsekvenser af hudsult

- Når vi ikke bliver rørt ved, kan vi opleve hudsult. Til trods for at man kalder det hudsult, mærkes det ikke direkte i huden, som fx som kulde eller tørhed. Det opleves psykisk som tomhed, uro og ensomhed. Der er ikke foretaget videnskabelige undersøgelser af, hvad hudsult kan have af konsekvenser på længere sigt, siger Troels W. Kjær.

Hvem rammes af hudsult?

- Der er dele af livet, hvor vi har større risiko for at opleve hudsult end andre. Det gælder for eksempel, når vi bliver ældre, og vores ægtefælle dør, eller vi kommer på plejehjem og måske ikke får så meget besøg. Måske er personalet ikke klar over, at berøring er vigtigt.

Som unge har vi ofte et aktivt sexliv med en fast kæreste, eller vi har forskellige forhold. Det er ifølge Troels W. Kjær en af årsagerne til, at unge ikke så ofte oplever hudsult. Dog er ensomhed udbredt blandt unge, og det kan føre til hudsult, hvis de ikke har fysisk kontakt eller ikke er sammen med andre mennesker.

- Der er mange singler i vores samfund, men om du oplever hudsult som single, afhænger af, hvordan du opfatter det at være alene. Føler du dig ensom og savner nogen at være sammen med, kan du også savne fysisk berøring. Det gælder også modsat – du kan savne fysisk berøring og dermed føle dig ensom, siger Troels W. Kjær.

Har betydning ved angst og stress

Berøring virker beroligende på grund af de hormoner og stoffer, der frigives. Undersøgelser viser, at vi udskiller færre stress-hormoner, når vi får berøring. Man kan måle, hvordan puls og blodtryk falder ved berøring.

- Berøring er med til at dæmpe aktiviteten i stress-systemet, og undersøgelser viser, at det har en god effekt på angst og stress. En del af forklaringen er også, at vi oplever, at et menneske åbner sig for os og viser os, at de vil os, når vi fx får et kram. Det får os også til at slappe af og føle velvære.

Berøring er med til at dæmpe aktiviteten i stress-systemet, og undersøgelser viser, at det har en god effekt på angst og stress. 

Troels W. Kjær understreger, at man skal passe på med at overdrive betydningen af berøring.

- Det er ikke kun berøring, der får os til at frigive en lang række lykkebringende stoffer og hormoner. De frigives også, når vi har god social interaktion med andre. Vi er sociale væsner, så når vi er sammen med andre og har dybe samtaler eller fælles oplevelser, vi sætter pris på, frigiver vi de samme lykkebringende hormoner og stoffer, som når andre rører ved os, siger Troels W. Kjær.