Gå til hovedindhold
kontakt

Betaling

Prisen for dit medlemskab varierer alt efter gruppe og tilvalg. Læs mere om betaling af dit kontingent her.

Du skal betale dit kontingent

Størrelsen på dit kontingent afhænger af, hvilken gruppe du er medlem af, og hvilke tilvalg du har købt. Er I flere personer, som er fyldt 16 år på samme police, betaler I et samlet kontingent.

Der er flere måder at betale på

Der er flere forskellige måder at betale kontingent på, og du vælger selv, hvilken der passer bedst til dig og din økonomi. Når du er logget ind på sygeforsikring.dk, kan du ændre tidspunktet for opkrævningen.

Du kan betale helårligt, halvårligt eller kvartårligt med en betalingsaftale med MobilePay eller Betalingsservice eller betale online, når du er logget ind.

Hvis din betaling ikke er tilmeldt en betalingsaftale, vil du få en digital opkrævning, som du skal logge ind på sygeforsikring.dk for at betale. Hvis du har oplyst os din e-mailadresse, sender vi dig en e-mail, når opkrævningen ligger klar til dig. Det er derfor vigtigt, at vi altid har din aktuelle e-mailadresse.

Selvbetjening

Log ind for at ændre tidspunktet for betaling og for at se din opkrævning, hvis din betaling ikke er tilmeldt en betalingsaftale.

Log ind

Har du ændringer til din police?

Du betaler altid kontingent forud. Det betyder, at vi regulerer dit kontingent, hvis du skifter gruppe, ændrer dine tilvalg eller antallet af personer på din police. Du kan derfor opleve, at du enten får en ekstra opkrævning fra os, eller at vi overfører det overskydende kontingent til din NemKonto. Er din betaling tilmeldt en betalingsaftale, skal du derfor ikke afvise eller afmelde betalingen.

Betalingsaftale

Du kan vælge at betale dit kontingent med en af følgende godkendte betalingsaftaler:

  • MobilePay eller

  • Betalingsservice

Betalingsaftale med MobilePay

Du kan betale dit kontingent hos "danmark" via MobilePay, når du er logget ind. Du finder vejledninger til at oprette eller skifte betalingsaftale til MobilePay her:

Betalingsaftale med Betalingsservice

Du kan tilmelde dig Betalingsservice, når du er logget ind på sygeforsikring.dk. Hvis du tilmelder betalingen til "danmark" hos din bank, skal du bruge følgende oplysninger:

  • PBS-Kreditornummer: 00146102

  • Debitorgruppenummer: 00147

  • Dit policenummer (udelad d i policenummeret)

Har du ændringer til din betalingsaftale?

Hvis du skifter bank, skal du selv sørge for at få overflyttet dine betalingsaftaler. Hvis du får nyt kreditkort, skal du sørge for at opdatere kortoplysningerne i relation til din betalingsaftale. Det kan du gøre, når du er logget ind på sygeforsikring.dk. Ønsker du at ændre en betalingsaftale, kan du foretage ændringen selv ved at logge ind på sygeforsikring.dk.

Brug for at udskyde en betaling?

Hvis du har brug for at udskyde en betaling, hjælper vi gerne. Det er bedre og billigere for dig at lave en aftale om henstand med os, end at få en rykker. Det koster et gebyr at få henstand med betaling, men det er lavere end rykkergebyret.