Gå til hovedindhold
kontakt
30. oktober 2023

5 tegn på, at du trænger til briller eller kontaktlinser

Hvornår er det tid til at få tjekket synet? Læs med her og bliv klogere.

5 tegn på, at du trænger til briller eller kontaktlinser

  1. Hyppig hovedpine

    Spændingshovedpine handler om mere end dårlig arbejdsstilling. Det kan også være tegn på, at du overanstrenger dine øjne for eksempel ved læsning, eller når du kigger på en skærm.

  2. Du har fejret fire runde fødselsdage

    Med tiden bliver din øjenlinse mindre fleksibel, typisk når du runder de 40 år. Det betyder, at dit øjes evne til at fokusere gradvist bliver svagere, og derfor er det en god idé at tjekket dit syn hvert andet år.

  3. Øjnene brokker sig

    Oplever du, at dine øjne bliver irriterede, trætte, svier eller klør, når du læser eller kører bil? Så kan det være tegn på, at dine øjne er på overarbejde og har brug for støtte til at fokusere, for eksempel med en brille eller kontaktlinser.

  4. Du kniber øjnene sammen og skal have afstand

    Hvis du er en af dem, som efterhånden har for korte arme eller et tv, som først stiller skarpt, når du kniber øjnene sammen, så er det nok på tide med en synstest.

  5. Kan du bestå hjemmetesten?

    Dæk først det ene øje, og så det andet. Ser du pludselig ikke lige godt på begge øjne? Så er det tid til at besøge en optiker eller øjenlæge.

Der er mere hjælp at hente

Er du medlem af ”danmark” i en tilskudsberettiget gruppe, kan du få tilskud til briller og kontaktlinser. Er du mellem 16 og 25 år, kan du få et forhøjet tilskud til kontaktlinser.