Styr på blodtryk og kolesteroltal

For højt blodtryk er en hyppig tilstand – næsten 40 procent af de 40-60-årige har for højt blodtryk. Over halvdelen af alle hjerneslagtilfælde kan tilskrives for højt blodtryk. Har man for højt blodtryk, samtidig med at kolesteroltallet også er for højt, er der ekstra grund til at være på vagt. Det mener professor Hans Ibsen, der er overlæge på Kardiologisk afdeling på Holbæk Hospital.

" Hvis man har et normalt blodtryk, så gør det ikke så meget, at man har et let forhøjet indhold af det skadelige kolesterol i blodet, men de to faktorer spiller skidt sammen. Jo flere risikofaktorer, der spiller sammen, desto mere udsat er man for åreforkalkning og hjertekarsygdomme. Man kan også lide af det metaboliske syndrom, der er en ophobning af flere forskellige risikofaktorer. Hvis man som omtrent hver syvende dansker lider af det metaboliske syndrom, har man for højt blodtryk, for højt kolesteroltal, er fed omkring maven og har problemer med blodsukkeret eller har udviklet insulinresistens eller diabetes", siger Hans Ibsen.

Mænd har større risiko

Risikoen for slagtilfælde stiger fra 40-års alderen på grund af åreforkalkningsprocesserne. Alder er en alvorlig slitage på kroppen og medfører åreforkalkning, næsten ligegyldigt hvordan blodtryk og kolesterol ser ud. Hvis man lever længe nok, vil over 80 procent af befolkningen have for højt blodtryk, siger Hans Ibsen.

Hver tredje mand på 40 år har forhøjet blodtryk. Hvis man sammenligner risikoen for at få for højt blodtryk hos kvinder og mænd, har mænd langt større risiko end kvinder.

Det at være mand er en alvorlig risikofaktor, uden at man helt præcist ved hvorfor. Dog menes de kvindelige kønshormoner at beskytte kvinden, mens mandens kønshormoner nærmest har modsat effekt. Kvinder har desuden også et højere indhold af det gavnlige HDL-kolesterol i blodet end mænd. Men når kvinderne kommer op i 60-års alderen, har de overhalet mændene, når det gælder højt blodtryk.

Man skal tage et for højt blodtryk alvorligt. Det er frygtelig tragisk at få en blodprop i hjernen som 50-årig, fordi man har ladet stå til.

Arveligt

Arv har betydning såvel for et højt blodtryk som for et højt niveau af det skadelige LDL-kolesterol i blodet. Når man har en familiehistorie med tidlige hjertekarsygdomme, er det ekstra vigtigt, at man som mand ved 40-års alderen kender sit blodtryk, sit kolesteroltal og sit blodsukker. Hvis en af ens forældre har forhøjet blodtryk, har man selv 33 procent øget risiko for også at få for højt blodtryk. Hvis begge forældre har for højt blodtryk, er risikoen 50 procent.

"Jeg plejer at sige til alle voksne, at de ikke skal finde sig i ikke at kende deres blodtryk. Det er idiotisk ikke at få det målt, især når man er fyldt 40 år. Ligger blodtrykket på 120/80 mmHg, kan man godt vente to til tre år til næste kontrol. Men hvis det ligger på kanten, altså 140/90 mmHg, skal man sørge for, at blodtrykket bliver målt igen og kontrolleret årligt, ligesom kolesteroltallet. Det er frygtelig tragisk at få en blodprop i hjernen som 50-årig, fordi man ikke selv har gjort noget. Vi har god medicin i dag, der kan få blodtryk og kolesteroltal ned", siger Hans Ibsen.

Pas på vægten

Man kan hverken mærke, at man har for højt blodtryk eller forhøjet kolesterol. Man oplever først problemer med blodtrykket, hvis det er alarmerende højt i form af smerter i hoved og bryst. Men ligger blodtrykket på 160/90-170/100 mmHg, mærker man det oftest ikke, selvom det er farligt. Som nævnt spiller arv en stor rolle, men også livsstilsfaktorer har meget at sige. En stor del af forklaringen på for højt blodtryk og for højt kolesteroltal kan tilskrives overvægt. Her gælder det om ikke udelukkende at fokusere på højde i forhold til vægt – Body Mass Index (BMI) – men på, hvordan de overflødige kilo fordeler sig, for det fedt, der sætter sig på maven og giver æbleform, er det farligste. Så det er en god idé at holde øje med sin livvidde og måle sin talje.

"Vægttab får blodtrykket til at falde. Et moderat motionsniveau hjælper betydeligt på både vægt og blodtryk. Hvis man kan gå tur hurtigt eller cykle tre gange om ugen i en lille time, så har man selv gjort en god indsats. Man må gerne blive rigtig forpustet", siger Hans Ibsen, der også anbefaler, at man spiser fedtfattigt og får masser af frugt og grøntsager.

Hold igen med salt og vin

Salt har større indvirkning på blodtrykket, end man måske umiddelbart skulle tro.

"Vi får i gennemsnit 10-12 gram salt per dag, men vi behøver ikke mere end et par gram. Hvis vi skærer vores saltforbrug ned med bare fem gram hver dag, vil det få blodtrykket til at falde. Og her er ikke kun tale om salt, vi selv tilsætter maden, men al den salt, der er i den mad, vi køber. Producenterne har eksempelvis tilsat salt i købepålæg og i en del kød, blandt andet fordi salt binder væske og får det til at veje mere. Vi mangler en saltdeklarering på madvarer!" siger Hans Ibsen.

Et moderat vinforbrug, for eksempel et par glas rødvin dagligt, kan være godt for blodtrykket. To glas er godt, men mere end tre er skidt for blodtrykket. Tendensen til hjerte-karsygdomme forårsaget af for højt blodtryk, for højt kolesteroltal og for højt blodsukker er ikke en direktørsygdom, som man tidligere kaldte det, for det er især de lavere sociale klasser, der rammes. De lever mere usundt og ryger mere. Rygning er en alvorlig risikofaktor, når det gælder åreforkalkning og hjertekarsygdomme.

Behandling

For at få blodtryk og kolesterol ned vil den praktiserende læge starte med at sætte ind over for livsstilen. Typisk vil man se det an i tre til seks måneder og i den tid forsøge at få blodtrykket ned ved at motionere, spise sund kost, mindre salt og holde sig fra rygning. Hvis det ikke er nok, så er næste skridt medikamenter.

"Vi har gode medikamenter, der er effektive og velafprøvede med få bivirkninger, når det gælder om at få kolesteroltallet ned. Blodtrykket er lidt sværere at behandle, for det kræver ofte en kombination af forskellige mediciner. Men vi har gode medikamenter. Her vil calciumblokkere, såkaldte ACE-hæmmere og vanddrivende medicin typisk være førstevalg. Calciumblokkere får karvæggen til at slappe af, og det får blodtrykket til at falde", siger Hans Ibsen.

Gode råd:

• Fra du er 40 år, skal du hos din praktiserende læge sørge for at få målt dit blodtryk, dit kolesteroltal og dit blodsukker cirka hvert tredje år, hvis alt er normalt.

• Er dit blodtryk 140/90 mmHg eller højere, skal du få målt dit blodtryk igen!

• Tab dig, hvis du er overvægtig for ikke at overbelaste dit hjerte-karsystem og dine indre organer.

• Hold igen med salt – undgå meget saltet mad, som for eksempel kødpålæg og anden industrimad.

• Få en sund livsstil, hvor du spiser fedtfattigt og får masser af fibre gennem grøntsager, frugt og korn.

• Dyrk motion helst tre gange om ugen, hvor pulsen kommer i vejret, og du bliver forpustet.

• Hold igen med alkohol – drik højst to genstande dagligt – og drop rygning.

Risikofaktorer for udvikling af metabolisk syndrom:

• Overvægt. Hvis dit taljemål er større end 102 cm som mand, bør du tabe dig. Mål din talje ved at placere målebåndet mellem overdelen af dit hofteben og underdel af dine ribben og mål omkredsen. Sammenhold dit taljemål med din (BMI): vægt/højde i anden. Et normalt BMI ligger på mellem 18,5-25. Hvis det er over 25, er du overvægtig.

• Nedsat glukosetolerance, diabetes eller insulinresistens.

• Blodtryk over 140/90 mmHg.

• Øget kolesterol i blodet, det vil sige kolesteroltal over 5.