6 gode råd om hygiejne i køkkenet

Listeria, campylobacter, salmonella og norovirus… Det lyder nærmest som en trylleformular, men i virkeligheden er det navnene på en række virus og bakterier, som vi kan risikere at støde på i køkkenet.

Fælles for dem er, at de kan give en ordentlig omgang ondt i maven, hvis du kommer i kontakt med dem gennem den mad, du spiser. De sidder ofte i råt kød, men også i fisk, skaldyr og grøntsager. Der er heldigvis en masse, du selv kan gøre for at mindske risikoen for nærkontakt med de skadelige bakterier og vira. Her får du 6 af de bedste råd om køkkenhygiejne fra Fødevarestyrelsen.

1. Vask hænderne grundigt

Det er vigtigt at være opmærksom på at holde en god håndhygiejne. Vask altid hænderne:

• Før og under madlavningen

• Når du skifter mellem råvarer

• Når du har været på toilettet eller skiftet ble på et barn

• Når du har hostet, pudset næse eller pillet i et sår

• Når du har været i kontakt med et dyr

2. Maden skal være rygende varm

Et af de vigtigste råd til at holde maden fri for virus og bakterier er at sørge for, at maden er godt varm. Høj varme under tilberedning slår nemlig bakterier som campylobacter og salmonella ihjel.

Et godt tip, hvis du laver simremad som for eksempel en kødsovs eller en gryderet, er, at maden skal være rygende varm, inden du serverer den. Hvis du laver kylling eller hakkebøffer er det vigtigt at stege det helt igennem.

Hvorfor skal min hakkebøf gennemsteges, når min rib-eye ikke skal?

De skadelige bakterier og vira sidder som regel i overfladen af fødevaren. På en rib-eye eller en entrecote sidder alle bakterierne på overfladen, så derfor er det tilstrækkeligt at tilberede overfladen ved høj varme. Ved hakket oksekød, som bruges til hakkebøffer, er en masse kød-overflader blevet blandet sammen i hakkeprocessen, og derfor kan man altså risikere, at der sidder bakterier midt inde i hakkebøffen. Derfor er det ikke tilstrækkeligt kun at stege den på overfladen. Den skal gennemsteges.

3. Maden skal på køl hurtigere, end du tror

Når du opbevarer din mad koldt, mindsker du risikoen for, at den bliver dårlig. Bakterier stortrives ved en temperatur mellem 20-40 grader, men nogle bakterier vokser også ved meget lavere temperaturer, for eksempel salmonella (der i dag særligt findes i svinekød), som kan vokse selv ved en temperatur på nul grader. Når du for eksempel har været på indkøb, er det derfor vigtigt at få maden i køleskabet hurtigst muligt. Køleskabet skal have en temperatur på maksimalt fem grader.

Har du lavet en stor portion aftensmad, som skal gemmes til dagen efter, skal den kun lige dampe af, før du sætter den i køleskabet. En stor portion gryderet eller en sovs kan du med fordel dele op i mindre portioner, så det køler hurtigere ned.

4. Vær særligt opmærksom på råt kød, frosne bær og krydderurter

Når du begår dig i et køkken, er det vigtigt at vide lidt om, hvordan du skal håndtere forskellige fødevarer. Der er nemlig nogle fødevarer, du skal være mere opmærksom på, end andre. Det gælder for eksempel råt kød, frosne bær og krydderurter.

Se Fødevarestyrelsens liste over fødevarer, der kræver særlig opmærksomhed

Råt kød

Hold altid råt kød adskilt fra andre madvarer. Selv få dråber kødsaft kan være nok til at sprede bakterier. Har du brugt en kniv, et skærebræt eller andre redskaber til at forberede et stykke råt kød, skal du vaske det grundigt med vand og sæbe, inden du bruger det til for eksempel grøntsager eller brød. Sørg også altid for at vaske hænderne grundigt, når du har rørt ved råt kød.

Se Fødevarestyrelsens video om, hvordan du skal håndtere råt kød

Frosne bær

Frosne bær fra supermarkedet kan være kilde til roskildesyge eller leverbetændelse. Derfor er det en god idé at koge bærrene, inden du bruger dem. Du skal koge bærrene i cirka et minut.

Krydderurter

Friske krydderurter som persille, basilikum og dild kan være forurenet med bakterier fra enten jorden eller fra det vand, de er blevet vandet med. Derfor er det vigtigt at skylle dem godt, inden du bruger dem til dressing, sovs eller som topping på gryderetten.

5. Skift karklud og viskestykker ofte

I en karklud og et viskestykke er der tit et fugtigt og varmt miljø - det er guf for bakterierne. Samtidig er karklude og viskestykker tit i kontakt med store dele af køkkenet, så de bakterier, der sidder der, bliver nemt spredt. Derfor er det en god idé at skifte karklud og viskestykker ofte. Afhængigt af hvor ofte du er i køkkenet, og hvad du bruger karklud og viskestykker til, kan det være nødvendigt at skifte dem hver dag.

6. Hold køleskabet rent

Det er vigtigt, at miljøet omkring fødevarerne er rent. Derfor er det en god idé at være opmærksom på, hvordan køleskabet ser ud. Der er ikke nogen klare anbefalinger for, hvor ofte du skal gøre dit køleskab hovedrent, men det er altid en god idé løbende at gøre rent ved at tørre hylder af og sikre, at der ikke er spildt madrester eller lignende. Opbevarer du masser af friske grøntsager med jord på eller meget råt kød, er det godt at gøre køleskabet grundigt rent lidt oftere end ellers .

Hvis uheldet alligevel er ude

Skulle du alligevel være så uheldig at blive syg af mad, du har spist, så er det godt at vide, hvordan du skal forholde dig. Som regel vil du opleve at få ondt i maven og i mange tilfælde også kvalme, opkast og diarré.

Ofte går det over af sig selv, og her er det blot vigtigt at holde dig i ro, mens sygdommen står på og sørge for, at du får nok væske. Har du voldsomme opkastninger eller diarré i længere tid end et døgn, skal du kontakte lægen.

Læs mere om god køkkenhygiejne på Fødevarestyrelsens hjemmeside