Planteøstrogener og brystkræft

Fra forskning ved man, at østrogen får brystkræftceller til at vokse. Planteøstrogener findes i planter og er kendetegnet ved at have en struktur, der ligner det kvindelige kønshormon østrogen. Derfor har der været rejst bekymring om, hvorvidt planteøstrogener bør undgås af kvinder, der har eller har haft brystkræft. Spørgsmålet er således, om de planteøstrogener, som vi indtager via kosten og i kosttilskud, har samme effekt som vores eget kønshormon og dermed også kan forværre brystkræft.

Men hvad er planteøstrogener egentlig? Det har vi spurgt cand.scient. i Human Ernæring, Ph.d. Anja Olsen om. Anja Olsen leder en forskergruppe i Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter, som undersøger sammenhænge mellem kost, livsstil og kræft.

- Planteøstrogener er en fællesbetegnelse for stoffer, der findes i en lang række grøntsager, frugter og kornprodukter. De kaldes planteøstrogener, fordi de ved indtag omdannes i tarmen til stoffer, der ligner det kvindelige kønshormon østrogen, siger Anja Olsen.

Østrogenfølsom brystkræft

De fleste kvinder, der får konstateret brystkræft, har såkaldt østrogenfølsom brystkræft. Det vil sige, at kræftcellerne er følsomme over for østrogen, forstået på den måde, at de har brug for østrogen for at vokse. Næsten fire ud af fem kvinder har denne form for brystkræft. Efter operation og eventuel kemo- og stråleterapi består behandlingen af kræften ved østrogenfølsom brystkræft især i at holde østrogenniveauet så lavt som muligt, og det kan man blandt andet gøre ved hjælp af anti-østrogen medicin, hvis formål er at udsulte kroppen for østrogen, så kræftcellerne ikke vokser.

De østrogenlignende plantestoffer overføres til blodbanen fra tarmen, og blodet fører dem rundt i kroppen, hvor de så måske kan binde sig til cellernes østrogenreceptorer, for eksempel i brystet, men man ved ifølge Anja Olsen ikke med sikkerhed, hvilken effekt planteøstrogener har på brystkræftcellerne.

- Man ved ikke, om planteøstrogener får kræftcellerne til at vokse, eller om de kan blokere østrogenreceptorerne på kræftcellerne, så kroppens eget østrogen ikke kan få fat og derved få kræftcellerne til at vokse. Forskningen peger i forskellige retninger. Der er desuden forskellige typer planteøstrogener og stor forskel på, hvor meget de enkelte typer af planteøstrogener ligner det kvindelige kønshormon østrogen, siger Anja Olsen.

Tre typer planteøstrogener

Planteøstrogener findes i varierende mængder i næsten alle plantebaserede fødevarer. Anja Olsen inddeler planteøstrogenerne i tre hovedgrupper: Lignaner, isoflavoner og coumestaner. Lignaner optræder i lave doser i en bred vifte af fuldkornsprodukter som f.eks. fuldkornsrugbrød, alle grøntsager og al frugt.

- Forskningen viser næsten entydigt, at hvis der er en effekt af lignaner i forhold til brystkræft, er den positiv ved både at være forebyggende i forhold til at få brystkræft, og beskyttende hvis man allerede har brystkræft, siger Anja Olsen, der derfor anbefaler, at man, uanset om man har brystkræft eller ej, spiser masser af fuldkornsprodukter.

Det planteøstrogen, der har størst lighed med østrogen, er genistein. Genistein dannes i kroppen ud fra den gruppe planteøstrogener, der hedder isoflavoner. De findes i store mængder i soja og rødkløver. Hvis man spiser rødkløver og fødevarer med et højt indhold af soja, vil man derfor også få et højt indtag af isoflavoner. Det gælder f.eks. sojabønner (edamamebønner), sojamælk, tempeth, miso, tofu, sojayoghurt og ofte også forarbejdede produkter som plantefars. Til gengæld er der næsten ingen isoflavonoider i sojasovs.

Coumestaner findes ligesom isoflavoner i sojabønner og rødkløver. Der er lavet langt mindre forskning omkring coumestaner, og vi ved ifølge Anja Olsen derfor mindre om en eventuel betydning af dem.

Soja og brystkræft

Hvilken effekt genistein har i forhold til brystkræft vides ikke med sikkerhed. I laboratorieforsøg med mus og kræftceller, peger resultater i retning af, at genistein kan få brystkræftceller til at vokse. Der er også forskning, der tyder på, at genistein kan hæmme udviklingen af brystkræft. Helt sikkert er det, at sammenhængen mellem genistein og brystkræft er kompliceret.

- Hvis man ser på reagensglasforsøg, hvor genistein tilsættes brystkræftceller uden for menneskekroppen, kan man konstatere, at genistein øger væksten af kræftceller, men vi ved ikke med sikkerhed, hvad der sker i en menneskekrop, siger Anja Olsen.

I et forsøg med mus har man set, at mus, der havde fået soja gennem hele deres opvækst – også mens de var fostre – havde en nedsat risiko for brystkræft sammenlignet med mus, der ikke fik soja. Derimod havde mus, der først begyndte at spise soja, efter de var blevet kønsmodne, en øget risiko for brystkræft sammenlignet med mus på sojafri kost.

Flere befolkningsundersøgelser af høj kvalitet har undersøgt sammenhængen mellem sojaindtag fra kosten og overlevelse efter brystkræft. De fleste af disse undersøgelser viser enten en gavnlig effekt eller ingen sammenhæng.

En lodtrækningsundersøgelse af 140 amerikanske kvinder giver ifølge Anja Olsen grund til bekymring, når det gælder et stort indtag af soja fra kosttilskud. Her fik halvdelen af kvinderne store mængder soja i form af sojaproteinpulver efter deres brystkræftdiagnose og indtil operation, dvs. i en meget kort periode på 7 til 30 dage. Den anden halvdel fik mælkeproteinpulver. Når lægerne undersøgte deres kræftsvulster, kunne de konstatere, at de kvinder, der havde fået soja, havde en højere aktivitet af nogle gener, der koder for vækst af kræftceller. Men der skal som sagt ifølge Anja Olsen mere forskning til, for at man med sikkerhed kan sige, at et forhøjet indtag af soja og dermed isoflavoner, som omdannes til genistein, giver vækst af kræftceller. Af etiske hensyn er det problematisk at undersøge dette i flere lodtrækningsforsøg.

Anja Olsen vurderer det samlede billede som uklart:

- Forskning med mennesker tyder generelt på, at soja fra kosten sandsynligvis er uskadelig og måske endda gavnlig. Når det kommer til planteøstrogener fra kosttilskud, kan det høje indhold i disse muligvis være skadeligt. Resultaterne fra dyreforsøg er også tvetydige.

Undgå kosttilskud med planteøstrogener

Anja Olsen understreger, at den typiske danske kost indeholder så små mængder soja, at det næppe har nogen betydning for at udvikle brystkræft.

- Vores bekymring går mere på, om brug af kosttilskud med soja og/eller rødkløver kan øge risikoen for vækst af kræftceller hos kvinder, der allerede har eller har haft brystkræft. Vil de opleve, at deres kræft vokser, hvis de begynder at spise store mængder soja eller rødkløver? siger Anja Olsen.

Til trods for at forskningen på nuværende tidspunkt ikke kan give et entydigt svar på, hvilken rolle planteøstrogener spiller i forhold til brystkræftudvikling, maner man dog til forsigtighed hos Kræftens Bekæmpelse.

- Indtil vi ved mere, er rådet, at kvinder, der har eller har haft brystkræft, bør undgå kosttilskud med planteøstrogener, da disse ofte indeholder meget høje koncentrationer, siger Anja Olsen.

Særligt om kosttilskud

I kosttilskud er der typisk store mængder af isoflavoner, hvis de indeholder soja eller rødkløver. Mange kosttilskud, der er baseret på planteøstrogen, bruges af kvinder for at mindske gener i forbindelse med overgangsalderen, hvor kvindens eget østrogenniveau går ned og kan give gener, for eksempel i form af hedeture. Kosttilskud med rødkløver skulle efter sigende kunne afhjælpe hedeture.

En stor undersøgelse af kvinder, der ikke havde eller havde haft brystkræft, viste, at hverken kosttilskud med rødkløver eller soja mindskede hedeture.

- Rådet om at være forsigtig med indtagelsen af soja og rødkløver, herunder i form af kosttilskud, retter sig kun til kvinder, der i forvejen har eller har haft brystkræft. Der er mange ubesvarede spørgsmål. Bekymringen går især på, hvilken effekt genistein kan have i en kvindekrop, hvor kroppens eget østrogenniveau er meget, meget lavt på grund af den anti-østrogenmedicin, som typisk gives i forbindelse med behandling af brystkræft, siger Anja Olsen.