Stor forskel på hvidt og brunt fedtvæv

Hvis man gennem længere tid indtager flere kalorier, end man forbrænder, oplagres de overskydende kalorier i kroppens fedtdepoter til senere brug. Hos vores forfædre var det en smart mekanisme, fordi man så kunne klare sig i perioder, hvor man havde svært ved at finde føde. Men i dag, hvor vi er langt mindre fysisk aktive og ikke mangler føde, betyder det, at vi har lettere ved at blive overvægtige og få alvorlige sygdomme som følge heraf.

Fedme er et stigende problem på verdensplan. I Danmark er over halvdelen af befolkningen overvægtige, og de overvægtige bliver federe. Stigningen i antal overvægtige har for længst vakt forskernes og medicinalindustriens interesse, fordi man håber at finde en kur mod fedme. Man forsker blandt andet i, hvordan fedt dannes, transporteres og omsættes i kroppen. Man interesser sig også for forskellige former for fedtvæv, for modsat af hvad de fleste af os tror, er fedtvæv ikke bare fedt. Der findes to typer fedtvæv: hvidt fedt og brunt fedt.

Vi har ikke så meget brunt fedt

Hvidt fedtvæv indeholder blandt andet store hvide fedtceller og findes mange steder på kroppen – for eksempel under huden, inde i bughulen, omkring organer, i knoglemarven og i led. Vi har meget mere hvidt end brunt fedtvæv i kroppen. I forbindelse med overvægt ophobes hvidt fedtvæv især på maven, omkring hofterne og lårene samt i bughulen. Man kalder det hvidt fedt, fordi det ser hvidt ud i et mikroskop.

Brunt fedtvæv består blandt andet af brune fedtceller. Man kalder det brunt fedtvæv, fordi brune fedtceller indeholder mange flere mitokondrier end hvide fedtceller, hvilket giver vævet en brunlig farve. Mitokondrier er små energifabrikker i cellerne, der producerer den energi, som cellerne skal bruge til at vokse og udføre forskellige funktioner. Det brune fedtvæv findes få steder på kroppen i form af små depoter omkring skulderbladene og ned langs rygraden.

Susanne Mandrup er professor ved Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, Syddansk Universitet og leder af grundforskningscenteret ATLAS samt forskningscenteret ADIPOSIGN. Ifølge professoren er den store forskel på hvide og brune fedtceller, at brune fedtceller er meget mere aktive end hvide fedtceller, når det gælder omsætning af næringsstoffer.

- I modsætning til hvide fedtceller oplagrer brune fedtceller ikke fedt til perioder, hvor vi indtager få kalorier. I stedet forbrænder de brune fedtceller en masse næringsstoffer, især fedt og sukker, og en stor del af energien herfra bliver til varme, der er med til at holde kroppen varm, siger Susanne Mandrup.

I modsætning til hvide fedtceller oplagrer brune fedtceller ikke fedt til perioder, hvor vi indtager få kalorier.

Mindre brunt fedt med alderen

Brune fedtceller er altså specialiseret i at producere varme. Derfor har dyr, der går i hi, meget brunt fedtvæv, så de kan holde varmen, når de ligger uden føde og er inaktive i vinterhalvåret. Pattedyrs nyfødte unger har ligeledes meget brunt fedtvæv, fordi ungerne skal producere kropsvarme selv, når de forlader moderens varme livmoder ved fødslen. Man har længe troet, at mennesker kun har brunt fedtvæv, mens de er spædbørn, men i 2009 opdagede forskellige forskningsgrupper, at voksne også har brunt fedt. Der bliver dog mindre af det med alderen. Ældre har således ikke så meget brunt fedtvæv som yngre.

Overvægtige har også generelt mindre brunt fedt, uden at forskerne kender årsagen.

- Måske skyldes det, at man har lettere ved at blive overvægtig, når man har mindre brunt fedt. Eller måske kan overvægt i sig selv give mindre brunt fedt. Det er svært at sige, hvad der er hønen og ægget i forhold til overvægt og brunt fedt, siger Susanne Mandrup.

Måske skyldes det, at man har lettere ved at blive overvægtig, når man har mindre brunt fedt. Eller måske kan overvægt i sig selv give mindre brunt fedt.

Flere studier viser, at kvinder har mere af det brune fedt end mænd. Forskerne ved ikke hvorfor. Ligeledes har mennesker, der hyppigt udsættes for kulde, mere af det brune fedt.

- Vi ved ikke, om det er de hvide fedtceller, der omdanner sig til brune fedtceller, eller om de brune fedtceller kommer fra de nye stamceller, som kroppen danner. Sandsynligvis er det en kombination, siger Susanne Mandrup.

Brune fedtceller kan forbrænde fedt fra hvide fedtceller

Ud over at brunt fedt er med til at sørge for, at vi kan holde varmen, har det også den sundhedsfremmende effekt at rense blodbanen for fedtstoffer og sukker ved at sætte forbrændingen i vejret. Det har fået forskerne til at fokusere på, om man kan bruge de brune fedtceller i kampen mod fedme og de sygdomme, der kan være en følge af fedme. Det er dog ikke nok at have det brune fedt – det skal også aktiveres for at øge forbrændingen.

- En måde at aktivere brune fedtceller på er at udsætte sig for kulde. Det ved man fra forsøg, hvor man har udsat forsøgspersoner for kulde ved f.eks. at lade dem opholde sig letpåklædt i et køligt rum. Aktivering sker ved, at hjernen sender signalstoffer til især det brune fedtvæv, som sætter gang i forbrændingen af fedtstoffer, siger Susanne Mandrup.

En måde at aktivere brune fedtceller på er at udsætte sig for kulde.

Vi har kun små depoter af brunt fedt, så Susanne Mandrup stiller sig skeptisk over for, hvor stor effekt det vil have at aktivere det brune fedt for at øge forbrændingen ved overvægt.

Omdanne hvidt fedt til brunt fedt

Man forsker også i, om man kan omdanne hvide fedtceller til brune fedtceller. Det har man kunnet gøre på dyr ved at udsætte dem for kraftig kuldepåvirkning over længere tid. En anden mulighed er at give medikamenter for at omdanne fedtcellerne, men de eksisterende medikamenter kan man ifølge Susanne Mandrup ikke behandle mennesker med.

Der er stor forskningsmæssig interesse i at kunne omdanne hvide fedtceller til brune, fordi det vil kunne øge fedtforbrændingen og medvirke til, at fedt ikke ophobes i lever, blodkar og hjerte og forårsage fedtlever og hjertekarsygdomme.

- Det vil være en sundhedsmæssig gevinst, hvis man kan fjerne fedtstoffer fra de ’forkerte’ steder i kroppen. Det er dog usikkert, om aktivering af brunt fedtvæv er en farbar vej til en kur mod fedme, siger Susanne Mandrup.

Det er dog usikkert, om aktivering af brunt fedtvæv er en farbar vej til en kur mod fedme

Hvidt fedt ikke kun af det onde

De senere års store opmærksomhed på de gavnlige virkninger af brunt fedt, kan få hvidt fedt til at synes skidt for os. Men sådan er det slet ikke. Ifølge Susanne Mandrup kan vi bedre undvære brunt fedt end hvidt fedt.

- Hvidt fedt er en nødvendighed for kroppen. Hvis vi mangler hvidt fedt, vil vi mangle de hormoner, som fedtvævet laver. Det gælder for eksempel hormonet leptin, som signalerer til hjernen, at vores fedtdepoter er fyldte og sænker appetitten. Hvis vi mangler det hormon, registrerer hjernen, at vi mangler fedtdepoter, og det udløser en sult, selvom vi lige har spist. Mangel på hvidt fedt vil også påvirke vores fertilitet og immunsystem. Udfordringen er at finde balancen, så vi ikke får for mange af de hvide fedtceller, men holder dem sunde og aktive, siger Susanne Mandrup.

Hvidt fedt er en nødvendighed for kroppen. Hvis vi mangler hvidt fedt, vil vi mangle de hormoner, som fedtvævet laver

I de to forskningscentre, som Susanne Mandrup leder, har de valgt at fokusere på det hvide fedtvæv og de hvide fedtceller, for det er her, forskerne ser det største potentiale, når det gælder bekæmpelse af fedme og følgesygdomme heraf.

- Forskningen peger nemlig på, at det er de hvide fedtcellers evne til at håndtere fedtstoffer og signaler til organismen, der er afgørende for, om overvægtige mennesker udvikler følgesygdomme.

Noget af det, forskerne er interesserede i at finde ud af, er, hvordan sammensætningen af fedtvævet ændrer sig i forbindelse med overvægt – altså f.eks. hvilke immunceller der er flere eller færre af i fedtvævet fra overvægtige personer – og hvordan dette påvirker fedtcellernes funktion.

- Vi bruger bl.a. en helt ny teknologi, som kan give et meget detaljeret billede af, hvordan de forskellige celler i fedtvævet ændrer sig i forbindelse med overvægt, og hvordan dette afhænger af, om det er en mand eller en kvinde, og hvilken type fedtvæv der er tale om. Ved at forstå dette håber vi at blive klogere på, hvad der karakteriserer sunde fedtceller og sundt fedtvæv, og hvad der går galt, når fedme udvikles. Når vi forstår det, kan man prøve at forhindre de negative effekter af overvægt på fedtvævets - og dermed resten af kroppens - funktion, fortæller Susanne Mandrup.