Sådan undgår du større mængde PFAS i dagligdagen

Vi bliver alle eksponeret for PFAS i hverdagen. Siden 1950’erne er PFAS nemlig blevet brugt som imprægneringsstof til at efterlade overflader vand- og fedtafvisende, og derfor finder du også stoffet i alt fra brandslukningsskum, imprægnering af sko og udendørstøj til teflonoverflader på gryder og pander samt i emballage.

Studier viser, at ophobning af PFAS i mennesker kan hæmme immunforsvaret, så du bliver dårligere til at modtage vacciner. 

Men selvom PFAS virker som en god ven i regnvejret, og for at maden ikke brænder på under tilberedning, er omgang med stoffet ikke det bedste for hverken mennesker eller miljø.

Henrik Dammand Nielsen, chef for Kemi og Fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen, kan nemlig fortælle, at PFAS kan være både sundheds- og miljøskadeligt. Han forklarer, at PFAS dækker over en paraply af forskellige organisk bundede fluorstoffer, der bliver nedbrudt meget langsomt i både mennesker, dyr og i naturen. Dét er et problem:

- Studier viser, at ophobning af PFAS i mennesker kan hæmme immunforsvaret, så du bliver dårligere til at modtage vacciner. Studier viser også, at du kan få højere kolesterolindhold, det kan være sværere for overvægtige at tabe sig, og så kan det mindske fødselsvægten, hvis mødre indtager produkter med højt indhold af PFAS under graviditeten, siger han.

PFAS-stoffernes effektive egenskaber på produktoverflader er altså blot et øjebliksbillede af det sundheds- og miljøskadelige stof. Men du kan gøre flere ting selv for at undgå større eksponering af PFAS.

Kilder til PFAS findes flere steder

PFAS-stofferne er spredt i naturen og miljøet igennem forurening fra industriel anvendelse, affaldsdepoter, brandslukningspladser, lossepladser eller andre steder, hvor der har været lokal anvendelse. Når forureningen kommer ud i miljøet, kan det ende i naturområder, hvor dyr græsser og drikker vandet. Her vil dyrene optage stofferne, der så bliver videregivet til os mennesker, når vi spiser kødet efter slagtning.

For mennesker tager det år, før PFAS-stoffer er udskilt i et væsentligt omfang. 

Den primære måde, du optager PFAS på, er netop igennem fødevarer og drikkevand, men du kan også optage stoffet gennem luftpartikler samt hudkontakt. Både mennesker og dyr udskiller dog en del af PFAS-stofferne, men det er ikke det, vi mennesker er bedst til:

- For mennesker tager det år, før PFAS-stoffer er udskilt i et væsentligt omfang. Hos kvæg – alt efter race og størrelse – tager det i stedet omkring 100 dage. Det er dog alt sammen tommelfingertal, da der er stor usikkerhed og variation i organismers evne til at udskille PFAS, siger Dammand Nielsen.

Undersøgelser fra forurenede områder viser også, at der har været forskellige mængder PFAS i blodet på de mennesker og dyr, der tilsyneladende har været eksponeret for sammenlignelige mængder forurening.

Kost fra forskellige kilder mindsker risici

Løbende laver Fødevarestyrelsen tests af fødevarer rundt omkring i hele landet og finder sjældent større ophobninger.

- Som fødevareproducent må du kun sælge fødevarer, der ikke udgør en risiko for sundheden. Men spiser du fødevarer fra egen køkkenhave, eller er du f.eks. med i et kogræsserlaug og spiser dine egne dyr, bør du være særlig opmærksom på risici fra et forurenet miljø, da du i så fald risikerer en særlig høj eksponering af fødevarer med samme oprindelse, siger Henrik Dammand Nielsen.

Dog er det set før, at fødevarer er fundet med større ophobninger af PFAS. Derfor forklarer Fødevarestyrelsens chef for Kemi og Fødevarekvalitet også, at det altid er en god idé at være opmærksom på kvaliteten af de fødevarer, du spiser.

- Men handler du som de fleste danskere i supermarkeder, eller generelt fra flere forskellige steder, hvor du løbende køber fødevarer fra flere producenter eller landmænd, er du godt garderet mod at blive udsat for et stort indhold af PFAS fra samme forurenede område, slutter Fødevarestyrelsens chef for Kemi og Fødevarekvalitet.