Sådan lærer du at sige nej

Mange af os oplever det som meget ubehageligt at sige nej og sætte grænser. Så når vi har mest brug for bare at ligge på sofaen, siger vi alligevel ja til at gå i biografen. Eller vi kører vores børn til alt muligt, selvom vi har for mange andre praktiske ting, vi skal ordne. Vi går med til fødselsdage, vi ikke orker. Vi bruger vores weekend på at male vores venners hus, til trods for at vores eget hus også trænger til maling… Hvorfor kan det være så svært at sige nej?

Ifølge selvstændig coach Helene Rosendahl Hillersdal skyldes det typisk, at mange af os er opdraget til at tilsidesætte egne behov. Vi er vokset op hos forældre, der gik meget op i, at vi som børn skulle opføre os ordentligt.

- Det er meget almindeligt, at forældre stiller spørgsmål, når de vil have deres børn til at gøre noget. De siger måske: ”Skal du ikke have sutsko på?” Eller: ”Skal du ikke læse lektier?” Hvis man som barn svarer nej, får man at vide, at det skal man. Når forældre stiller spørgsmål, selvom de forventer, at barnet gør, som de siger, så oplever barnet, at dets svar ikke bliver respekteret. Dermed lærer barnet, at det ikke har ret til at sætte grænser, siger Helene Rosendahl Hillersdal.

Når man så i tillæg oplever, at ens forældre bliver utilfredse, og man ikke får anerkendelse og positiv opmærksomhed med et nej, så lærer man meget hurtigt, at svaret skal være ja, for at de er tilfredse og anerkender en.

Og er der noget, vi som mennesker har brug for, er det anerkendelse, understreger ifølge Helene Rosendahl Hillersdal.

Du afviser ikke personen, men forslaget

Det, som vi er dybest set er bange for ved at sige nej, er at blive afvist. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at andre kan lide os. Vi vil så nødig skuffe andre og gøre dem vrede eller kede af det, for så føler vi os afvist. Derfor får vi ikke sat de grænser, vi har brug for. Vi får dårlig samvittighed, når vi endelig tilgodeser vores egne behov, eller når andre bliver vrede på os eller kede af det. Ifølge coachen hænger det sammen med, at vi har svært ved at adskille os psykisk fra andre. Vi er ikke bevidste om, at du er dig, og jeg er mig, så vi tager ansvar for de andres følelser ved at klandre os selv for, at de reagerer negativt, når vi siger nej. Vi tager derfor også ansvar for, at de andre får det godt igen, hvis vi overhovedet har prøvet at sætte en grænse.

Forstil dig, at du er oppe i Rundetårn, og en anden beder dig om at springe ud – så vil du sige nej. Så alle kan sige nej. Du kan også.

”Jeg kan ikke lide at gøre X ked af det”, siger mennesker, der har svært ved at sætte grænser ofte. Hertil har Helene Rosendahl Hillersdal det råd, at du skal øve dig i at adskille dig selv psykisk fra den anden.

- Det gælder om at indse, at vi ikke kan gøre andre kede af det. Det er deres følelser, og de gør sig selv kede af det. Det er deres eget ansvar, hvordan de vælger at reagere på dit nej. Det er vigtigt at blive på din egen banehalvdel, og fortælle hvordan du har det, og lad så dem beholde deres følelser. Mange tror, at de afviser personen, hvis de for eksempel siger nej til at gå i biografen, når de bliver spurgt, om de vil med. Men det er ikke personen, de afviser – det er derimod selve den handling at gå i biografen. Det er vigtigt at skille det ad, siger Helene Rosendahl Hillersdal.

Alle mennesker kan sætte grænser, selvom nogle påstår noget andet. Forstil dig, at du er oppe i Rundetårn, og en anden beder dig om at springe ud – så vil du sige nej. Så alle kan sige nej. Du kan også. Det vigtige er, at vi har det okay med det. Vi kan undgå den dårlige samvittighed ved at tage ansvaret for vores egne følelser og lade den anden tage ansvaret for sine følelser.

Du har et valg

Når det kan være svært at sige nej, handler det også om, at vi i mange situationer er nødt til at tilsidesætte vores egne behov, fordi andre er afhængige af os. Vi har måske et nyfødt barn, et alvorligt sygt familiemedlem, en døende mor, en partner i krise osv. Det afgørende er her, ifølge Helene Rosendahl Hillersdal, at vi er bevidste om, hvorfor vi gør det, så vi gør det, fordi vi har truffet et valg. I så fald handler det ikke om, at vi bare forsøger at gøre andre tilfredse per automatik. Vi gør det, fordi det er vigtigt for os og for relationen, og det er ikke ensbetydende med, at vi er grænseløse. Hvis vi for eksempel har valgt at tage os ekstra af vores gamle mor, behøver det ikke betyde, at vi også vil vaske hende. Hvis vi synes, det er for intimt, kan vi respektere vores egne grænser ved at sige nej og få andre til det.

- Hvis du vil passe på dig selv og have et respektfuldt forhold til et andet menneske, er det vigtigt både at kunne sige ja og nej. Hvis du vil være et menneske, der gør noget godt for andre, er du også nødt til at passe på dig selv. Så skal du indimellem sætte en grænse. Så tænk over, hvor meget du kan og vil være med til, siger Helene Rosendahl Hillersdal.

Nej på jobbet og derhjemme

Nogle mennesker oplever, at det er sværere at sætte grænser hjemme, og andre oplever, at det er sværere på jobbet. Hvis man har svært ved at sige nej derhjemme, handler det ofte om, at man her har de tætteste relationer, og at det ofte er i disse, at vi har flest følelser involveret. Vi kan være bange for at blive afvist af dem, vi holder af.

For dem, der har sværere ved at sige nej tak til overarbejde eller på anden måde sætte grænser på jobbet, handler det typisk om, at man ikke føler sig god nok til sit arbejde og er bange for at blive afskediget, så man mister tryghed. Helene Rosendahl Hillersdal mener dog, at der kan være et overlap, da man også på jobbet kan være bange for at blive lukket ude af gruppen.

Uanset om du har svært ved at sige nej til dine krævende teenagebørn eller over for chefen, der overdænger dig med opgaver, er det samme fremgangsmåde, man kan benytte, når man vil lære sig at sige nej. Det handler i begge tilfælde om at finde ud af, hvad man vil og kan være med til og så melde det ud på en måde, hvor man både viser sig selv og den anden respekt.

Du bliver mere tydelig

- Det er typisk mennesker med et lavt selvværd, der har svært ved at sige nej. For når man ikke værdsætter sig selv, er det svært at sætte grænser. Det er derfor vigtigt at få arbejdet med sig selv, så man føler sig i sin ret til at sige nej. Andre mennesker har jo også grænser, så derfor er det okay, at du også har grænser. Accepter, at det er okay, at du ikke altid er enig med andre, og stol på, at det, du vil sige, har værdi nok til at blive sagt højt. Det er et bevidst valg, siger Helene Rosendahl Hillersdal.

- Der er så mange fordele ved at sige nej. Andre behøver ikke længere at gætte, hvad du egentlig mener, fordi du ikke længere udsender blandede signaler. Andre kan godt mærke, når vi ikke er helt ærlige i vores ja. Så vi snyder andre og os selv, når vi ikke markerer og siger vores mening. Vi dræner vores eget selvværd, fordi vi er ligeglade med, hvad vi selv mener. Når vi derimod svarer ærligt og sætter grænser, ved andre, hvor de har dig. Du bliver mere tydelig, og du har en større chance for at blive respekteret, som den person du er, siger Helene Rosendahl Hillersdal.