Multisyge har mange udfordringer

Omkring 1,2 millioner danskere lider af multisygdom, som vil sige, at de har to eller flere kroniske sygdomme samtidig. Igennem de seneste år har der været en stigning på 1,4 % om året, og det forventes, at forekomsten af multisygdom også vil stige i de kommende år.

Stigningen skyldes flere ting, blandt andet at danskernes levealder stiger, og at risikoen for at få en kronisk sygdom stiger med alderen, og dette gælder også for multisygdom. Omtrent hver anden dansker over 65 år har mere end én diagnose. 

De hyppigste multisygdomme

Anne Frølich er leder af Center for Multisygdom og Kronisk Sygdom på Slagelse NSR Sygehuse, Region Sjælland og professor i multisygdom og kroniske sygdomme på Københavns Universitet. Ifølge Anne Frølich har multisyge typisk sygdomme som hjertesygdom, diabetes, KOL, kræft, gigt, allergi, astma og psykiske lidelser som angst eller depression. 

- Omkring 22 % af de multisyge har en fysisk sygdom sammen med en psykisk sygdom. Af psykiske sygdomme er depression hyppigst. Jo flere kroniske sygdomme man har, desto større risiko er der for, at man samtidig har psykiske sygdomme, siger Anne Frølich. 

Omkring 22 % af de multisyge har en fysisk sygdom sammen med en psykisk sygdom 

Eksempler på samtidige sygdomme

De mest hyppige sygdomme, der optræder parvis, er for eksempel diabetes, der ofte følges af hjertekarsygdom. Man får oftest diabetes på grund af usund livsstil, hvor man bliver overvægtig og er fysisk inaktiv. Den samme usunde livsstil er som regel årsag til, at man også får hjertekarsygdom. Derudover kan der også være arvelige faktorer på spil, som øger risikoen for begge sygdomme. 

KOL og hjertekarsygdom ses også ofte sammen, hvor det kan være rygning, der er hovedårsag til begge sygdomme. Ved autoimmune gigtsygdomme som for eksempel leddegigt forekommer lungesygdom hyppigere, blandt andet KOL-sygdommen. Her er de underliggende risikofaktorer formentlig en kombination af genetiske faktorer og livsstilsfaktorer som rygning. KOL sygdommen ledsages ofte af osteoporose, hvor de underliggende risikofaktorer for begge sygdomme er rygning, som ofte følges af reduceret fysisk aktivitet, som i sig selv  øger risikoen for osteoporose. 

Forhøjet blodtryk følges ofte af andre kroniske sygdomme, som slagtilfælde, blodprop i hjertet, hjertesvigt, og nyresygdom.

- Forhøjet blodtryk forekommer hos cirka 20 % af den voksne befolkning. For de fleste tilfælde af forhøjet blodtryk kendes årsagen ikke. Kun hos mellem 1-5 % af tilfældene findes årsagen og kan da oftest tilskrives nyresygdom eller sjældne hormonlidelser, siger Anne Frølich. 

Rækkefølgen af sygdomme har betydning

Hvis man først har én kronisk sygdom, har man øget risiko for også at få andre sygdomme, fordi den første sygdom som regel er udløst af usund livsstil. Samtidig gælder ofte, at er man først multisyg, vil efterfølgende sygdomme ramme hårdere.

- Nyere forskning tyder på, at rækkefølgen af sygdommene har stor betydning for, hvor alvorligt den enkelte sygdom udvikler sig. Rækkefølgen ser også ud til at have betydning for, hvor stor en risiko man har for at få yderligere sygdomme. Vi er relativt tidligt i forskningen på dette område, men forventer at mere viden blandt andet vil kunne anvendes ved forebyggende tiltag, siger Anne Frølich.

Nyere forskning tyder på, at rækkefølgen af sygdommene har stor betydning for, hvor alvorligt den enkelte sygdom udvikler sig 

Sammenhæng mellem sygdommene

Blandt multisyge er det mere almindeligt at have to samtidige kroniske sygdomme end at have tre og flere sygdomme samtidig. Ifølge Anne Frølich lever mellem 160-200.000 danskere med kompleks multisygdom – det vil sige, at deres samtidige kroniske sygdomme kræver en særlig fokuseret indsats fra sundhedsvæsenets side, for at sikre at de modtager den bedste sundhedsfaglige indsats.

Ifølge Anne Frølich ved forskerne ikke nok om, hvorfor nogle bestemte kroniske sygdomme optræder sammen. Man ved dog, at usund levevis i de allerfleste tilfælde er årsag til kronisk sygdom og dermed også til multisygdom. Forskerne ved heller ikke, om man har lige så stor en risiko for at udvikle sygdom nummer to, hvis den første sygdom er arveligt betinget i modsætning til, hvis den er udløst af usund livsstil. 

Der er også sygdomme, hvor forskerne ikke ser en umiddelbar sammenhæng. Det gælder eksempelvis hjertesygdom og astma. 

- Det er vigtigt at have et grundigt kendskab til sammenhænge mellem kroniske sygdomme for at kunne forebygge og kunne behandle, siger Anne Frølich. 

Det er vigtigt at have et grundigt kendskab til sammenhænge mellem kroniske sygdomme for at kunne forebygge og kunne behandle 

Mulige årsager

Lav socioøkonomisk status og livsstilsfaktorer øger risikoen for at få flere sygdomme samtidig. En rapport, som Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen i 2019, viser, at multisygdom har en social slagside. Multisygdom forekommer oftere og tidligere hos personer med kort uddannelse. Der er også flere multisyge blandt personer, som er uden job. Kun 30 % af danskere med multisygdom mellem 18 og 64 år har job eller er under uddannelse. Rapporten viser også, at unge og ældre typisk har de samme sygdomme.

Der er færre med multisygdom i hovedstaden, hvor flere veluddannede bor. Her er forekomsten omkring 20 % set i forhold til Sjælland samlet, hvor 37 % er multisyge. 

- Lavere uddannelse og indkomst giver en ringere mulighed for leve et sundt liv og øger risikoen for at udvikle sygdom. Sammenhængen mellem multisygdom og sociale forhold er kompleks. Dårlige sociale forhold kan føre til sygdom og omvendt. Af størst betydning i forhold til udvikling af sygdom og multisygdom er tobaksrygning, overvægt og kost, fysisk inaktivitet og alkohol. Det er derfor også her, man skal sætte ind med forebyggelse, siger Anne Frølich.

Af størst betydning i forhold til udvikling af sygdom og multisygdom er tobaksrygning, overvægt og kost,  fysisk inaktivitet og alkohol 

Manglende retningslinjer

Der mangler ifølge Anne Frølich viden om, hvordan sundhedspersonalet skal behandle patienter med flere diagnoser. I sundhedsvæsenet findes derfor heller ingen retningslinjer for, hvordan man skal forholde sig ved multisygdom.

- Multisyge møder et sundhedsvæsen, som ikke er organiseret i forhold til, at man har flere sygdomme samtidig. Typisk går man først til sin egen læge, og ved mere alvorlige kroniske sygdomme bliver man henvist til speciallæger med kendskab til de forskellige sygdomme. Man får tit modstridende informationer, fordi den ene læge ikke ved, hvad den anden læge har sagt. Måske forstår den ene læge ikke, hvorfor man har fået den medicin, den anden læge har udskrevet. Hver læge kender ofte kun til sit eget område. Det er bagsiden af, at læger har specialer, siger Anne Frølich. 

Hver læge kender ofte kun til sit eget område. Det er bagsiden af, at læger har specialer 

Multisyge oplever ifølge Anne Frølich, at der fokuseres på den enkelte sygdom og ikke på det samlede sygdomsbillede. De syge oplever, at sundhedspersonalet ikke har det fulde overblik over den samlede behandlingsindsats.

- Mange multisyge giver udtryk for, at de føler sig magtesløse, når de selv prøver at involvere sig i planlægning af deres behandlingsforløb. De oplever, at de selv skal tage ansvar for at få den rette behandling. Mange opgiver, og det er lidt tilfældigt, om læger eller øvrigt sundhedspersonale tager sig af dem og hjælper med at planlægge, siger Anne Frølich, og peger på at den manglende koordinering også giver anledning til, at der hurtigt kommer rod i medicineringen, og at der lettere sker fejlbehandling.

Polyfarmaci, som er, når man tager flere lægemidler, giver især hos ældre en øget risiko for død, lægemiddelrelaterede hospitalsindlæggelser og skadestuebesøg.

Omstillingsproces i gang

For at sikre bedre behandling af multisyge blev der i satspuljeaftalen for 2018 afsat tre millioner kroner i perioden 2018 – 2019 til initiativet ”Mere viden om multisygdom” med Sundhedsstyrelsen som tovholder. Målet var større viden om multisygdom og at udforme anbefalinger for mere sammenhængende forløb for mennesker med multisygdom.

Anne Frølich har været med til at udarbejde en hvidbog om multisygdom med støtte fra Trygfonden for dermed at fremme viden om samt øge opmærksomheden på multisygdom.

En omstillingsproces er også i gang inden for sygehusvæsenet. Regionshospitalet i Silkeborg har f.eks. en klinik for Multisygdom og Polyfarmaci, der tilbyder en samlet tværfaglig gennemgang. Både på Holbæk Sygehus og Bornholms Hospital er der etableret fællesambulatorier, hvor de medicinske specialer er samlet, og hvor man fokuserer på hurtig udredning og efterfølgende koordineret behandling af mennesker med multisygdom.

Man forsøger blandt andet at erstatte fremmøde med telefonkonsultationer og at erstatte planlagte besøg med åbne konsultationer. Det gør man, fordi multisyge bruger meget tid på at gå til kontroller, behandlinger og samtaler med flere forskellige sygehusafdelinger og i kommunen.  

Hvad kan jeg selv gøre?

Medmindre man bor et sted med et særligt tilbud til multisyge, som man kan benytte sig af, kan det ifølge Anne Frølich være en udfordring at finde en praktiserende læge, som vil bruge tid på at skabe overblik, og som måske kan hjælpe med at reducere antal af fremmøder i ambulatorier. Anne Frølich mener, at det er vigtigt at få lavet en gennemgang af sin medicin.

- Måske er der noget af medicinen, du med fordel kan undvære, fordi den har bivirkninger. Bed derfor din egen læge om en gennemgang af medicinen. Du kan også bede om at få en klinisk farmakolog (red., en læge med speciale i medicinering), eller en klinik for multisygdom til at kigge på medicinen, siger Anne Frølich. 

Bed derfor din egen læge om en gennemgang af medicinen 

Anne Frølich anbefaler, at man beder sin læge om at få en koordineret samlet behandlingsplan. 

- Du kan bede om at blive henvist til kommunale tiltag, hvor du for eksempel kan få hjælp til at tabe dig, holde op med at ryge osv., på særlige ”rehabiliteringshold”, siger Anne Frølich.