Mange grunde til at passe godt på huden 

Vores hud dækker kroppens cirka 1,75 kvadratmeter store overflade og har isoleret set en vægt på omkring tre kilo. Huden er vores største organ. Ifølge Kaare Weismann, der er forhenværende overlæge, professor, dr.med. i dermato-venerologi (hud- og kønssygdomme), har vores hud mange vigtige funktioner og beskytter hele vores organisme.

- Vores hud har en barrierefunktion, idet den beskytter organismen mod skadelige påvirkninger udefra som for eksempel slag. Huden er en del af vores immunforsvar og sørger for, at skadelige stoffer og mikroorganismer som bakterier ikke kan trænge ind gennem huden til resten af kroppen, siger Kaare Weismann.

Huden er en del af vores immunforsvar og sørger for, at skadelige stoffer og mikroorganismer som bakterier ikke kan trænge ind gennem huden til resten af kroppen

Vores hud udgør også en vandtæt barriere, der hindrer, at vand fordamper fra vores krop. Det er en vigtig funktion, fordi cirka 60 % af vores krop består af vand, og vi ville hurtigt blive dehydrerede, hvis ikke huden forhindrede vandet i at fordampe. Vi sveder overalt på kroppen, dog mest i armhuler, på hænder og fødder. Armhulernes svedkirtler er konstrueret til at udskille mere sved end andre steder på kroppen. Hænder og fødder sveder også mere, fordi antallet af svedkirtler er større.

Huden er desuden rig på sanseceller, der for eksempel kan hjælpe os med at trække hånden til os som en refleks, hvis vi er ved at brænde os på noget varmt. Hvis vi alligevel får brændt os, har huden en fantastisk evne til at reparere sig selv. Det gælder også, hvis vi slår os eller skærer os på noget.

Hudens opbygning

Huden er inddelt i tre mikroskopiske lag: 1. overhud (epidermis), 2. læderhud (dermis) og 3. underhud (subcutis).

Overhuden er, som ordet indikerer, vores øverste og synlige lag hud. Dette lag hud indeholder en lang række vigtige celler. Fra overhudens stamceller udvikles de øvrige cellelag, der tilsammen udgør en fysisk barriere mod ydre påvirkninger. Det yderste lag er et hornlag, som har et fedtlag indeholdende kolesterol, og som sørger for at holde huden intakt. Hvis der kommer skader på dette lag, for eksempel som følge af hyppig brug af stærke rengøringsmidler, vil man i løbet af kort tid få problemer med tør hud og eksem.

Foruden stamceller indeholder overhuden pigmentproducerende celler (melanocytter), som bestemmer hudens farve. Hvilken farve vores hud har, hænger sammen med, hvor meget pigment de enkelte celler producerer. I overhuden er der også nervetråde, der gør, at vi mærker berøring og smerte. Overhuden henter sin næring fra blodkar i læderhuden, der er vores huds mellemste lag, da overhuden i sig selv ikke har blodkar.

Læderhuden, som er vores mellemste lag hud, indeholder en masse celler, der er vigtige for kroppens immunforsvar. Hertil kommer blod- og lymfekar, sanseceller, hårfollikler samt talg- og svedkirtler. Læderhuden er omgivet af tværgående fibre, der er en del af bindevævet. I læderhudens bindevæv dannes kollagen, som gør vores hud stærk og elastin, der gør huden elastisk. Kollagen og elastin nedbrydes af UV-stråler, og derfor får man rynker af for meget sol og solarium. UV-strålerne kan ud over at føre til rynker også give forskellige former for hudkræft, hvor modermærkekræft (malignt melanom) er den mest alvorlige. Rygning gør også, at læderhuden danner mindre kollagen og elastin.

Underhuden består af bindevæv og fedtceller. Disse celler har blandt andet den funktion at beskytte muskler og knogler, der befinder sig lige under dette hudlag. Fedtcellerne optræder i de tynde bindevæv, hvor der også er små blodkar.

Når huden ældes

Huden ændrer sig med alderen, og den mister en del af sin fylde og elasticitet, fordi vi producerer mindre kollagen og elastin. Det fører til rynker, og huden bliver mere slap. Med alderen får vi mere tør og skrøbelig hud, fordi hudens talgkirtler mindsker produktionen af sebum, der er en fedtholdig olieagtig substans, hvis funktion er at beskytte huden og holde den sund. Fedtcellerne i underhuden bliver desuden færre, og vi danner ikke så hurtigt nye hudceller, så huden er længere tid om at forny sig. Vi får lettere små sår og hudblødninger ved stød og slag.

Med alderen får vi leverpletter (lentigo senilis), som skyldes skader på melanocytterne, som danner pigmentet melanin, der gør huden brun. Det har ingen betydning og kan ikke undgås.

- Leverpletter er en misvisende betegnelse, da de ikke har noget med leveren at gøre men opstår, fordi der dannes mere melanin ét sted på huden, der så bliver brunt. Andre steder på huden kan man få hvide hudpletter, som viser, at man helt mangler melanin, siger Kaare Weismann.

Leverpletter er en misvisende betegnelse, da de ikke har noget med leveren at gøre...

Sådan passer du på din hud

Ifølge Kaare Weismann er det meget vigtigt at passe på sin hud, for får den først skader – ved at man for eksempel udsætter den for meget sol og dermed skadelige UV-stråler uden solbeskyttelse – kan huden ikke beskytte lige så effektivt imod udefra kommende påvirkninger.

Det bedste, man kan gøre for sin hud, er at leve sundt. Et vigtigt råd i den forbindelse er at sørge for at holde sig fysisk aktiv mindst 30 minutter daglig. Mindst to gange om ugen er det en god idé at få motion med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen, muskel- og knoglestyrken. Et andet vigtigt råd er at holde sig fra rygning. I en australsk undersøgelse fik rygere syv gange så mange rynker som ikke-rygere.

Når det gælder kost, anbefaler Kaare Weismann, at man spiser efter de officielle kostanbefalinger og sørger for at få en kost med masser af frugt, grønsager, fuldkorn og fisk. Det er også godt for sundheden og huden at undgå at indtage store mængder mættet fedt, salt og sukker.

- Spis varieret for at få dækket behov for næringsstoffer, herunder vitaminer og mineraler. Især B3-vitamin (niacin) er vigtigt for huden, fordi dette vitamin blandt andet sørger for, at der dannes nye hudceller. Mangel på B3-vitamin kan føre til eksem og forskellige hudsygdomme. Det er dog sjældent, at vi mangler B3-vitamin, hvis vi spiser en varieret og sund kost, siger Kaare Weismann.

Især B3-vitamin (niacin) er vigtigt for huden, fordi dette vitamin blandt andet sørger for, at der dannes nye hudceller

Et vitamin, der også er særlig vigtigt for huden, er C-vitamin. Mangler man dette vitamin, kan man få flere rynker, fordi det påvirker bindevævet, så vi danner mindre kollagen og elastin. Huden bliver således mere skrøbelig og mindre elastisk.

Huden påvirkes af sygdom, så det er vigtigt at have et godt immunsystem. En sund tarmbakterieflora og en god fordøjelse er med til at passe på vores immunsystem. Fiberrig kost og tilskud af mælkesyrebakterier eller probiotika kan hjælpe nogle ved fordøjelsesproblemer. I forhold til sygdom har søvn også indflydelse, så Kaare Weismann anbefaler, at man som voksen får sovet omkring 7-9 timer hver nat.

Væske er ikke kun vigtigt for vores krop, men også for huden. Kroppen taber hele tiden væske, så sørg for at drikke rigeligt - det vil sige halvanden til to liter væske om dagen – og mere ved sport, sygdom eller varmt vejr, hvor vi mister mere væske.

Råd til tør hud og eksem

Tør hud er ofte arveligt betinget. Mange mennesker, der er født med tør hud, har også børneeksem (atopisk dermatitis). Ved tør hud er det særlig vigtigt at tilføre den fugt.

- Brug en fugtighedscreme med 70-80 % fedtindhold. Jo federe creme man bruger, jo bedre, fordi fedtet holder på fugten i huden. Det er vigtigt, at man smører sin hud op til flere gange dagligt og gerne i et tyndt lag, så huden kan absorbere cremen. Undgå cremer med parfume, fordi det kan øge risikoen for at få allergisk eksem. Parfume i sig selv gør dog ikke huden tør, siger Kaare Weismann.

Brug en fugtighedscreme med 70-80 % fedtindhold. Jo federe creme man bruger, jo bedre, fordi fedtet holder på fugten i huden

Tør hud er mere udsat for eksem ved hyppig brug af vand, sæbe eller rengøringsmidler. Ved eksem kan det blive nødvendigt at behandle med binyrebarkhormoncremer og salver. De er typisk hurtigt virkende og dæmper betændelsestilstande i huden.

Binyrebarkhormon, også kaldet kortison, er ud over at være et hormon, som vi selv producerer i vores binyrer, også en gruppe lægemidler, som dæmper betændelser i kroppen. De virker inden for få timer eller dage. De bruges ved eksem og andre former for hudsygdomme. De findes i forskellige styrker. De cremer, der indeholder mere end 1 % binyrebarkhormon, fås kun på recept. Hvilken styrke, man skal have, afgør lægen ud fra en vurdering af ens alder, og hvor på kroppen eksemen er. Man starter typisk med de mildeste styrker ved eksem i ansigtet, og når det drejer sig om børn. Det tilrådes at bruge fugtighedscreme i tillæg til cremer med kortison for at undgå, at huden bliver for udtørret.

Det er ifølge Kaare Weismann vigtigt, at man ikke bare bruger hormonholdige cremer ukritisk, men at man er opmærksom på, at de er lægemidler.

- Man skal aldrig overdrive lokalbehandling med kortison, selvom det virker godt på eksem, fordi huden udtyndes ved længere tids brug, siger Kaare Weismann.

Man skal aldrig overdrive lokalbehandling med kortison, selvom det virker godt på eksem, fordi huden udtyndes ved længere tids brug