Kan mit barn være ordblind?

At være ordblind er ikke kun et spørgsmål om at have besvær med at læse og skrive. Det kan nemlig også betyde, at man har svært at udtrykke sig, og andre derfor har det med at tro, at man er mindre begavet. Mange voksne ordblinde, som ikke har fået hjælp, har undgået uddannelse og jobs, der indebærer, at man skal læse meget. Det kan således have stor betydning for selvværdet og selvtilliden og dermed for livskvaliteten at være ordblind.

Ordblindhed eller dysleksi, som det også kaldes, betyder, at man har vanskeligt ved at lære at læse og skrive, og det skyldes, at man har svært ved at omsætte bogstaver og kombinationer af bogstaver til sproglyde. Man regner med, at fem til seks procent af befolkningen er ordblinde, svarende til at der er en til to elever i hver skoleklasse, der har udfordringer med at læse og skrive.

Carsten Elbro er professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Han forsker blandt andet i ordblindhed hos børn og er videnskabelig rådgiver for det internationale dysleksiforbund (IDA). Ifølge Carsten Elbro findes der ikke to ens ordblinde.

- Det er meget forskelligt fra person til person, hvordan det er at være ordblind, og man kan være det i mindre eller i højere grad. Nogle staver sig igennem alle ord og har i det hele taget svært ved at genkende ord; mens andre kan genkende flere ord, men har meget svært ved at læse sjældne ord. Fælles for ordblinde er, at de har svært ved at knytte lyde til bogstaverne. De har problemer med opfattelsen, hukommelsen og bearbejdningen af ords lyd – både i korttidshukommelsen og i ordforrådet. Når en ordblind skal læse, opleves det ofte, som om bogstaverne hopper eller flyder sammen, siger Carsten Elbro.

Hvor tidligt kan ordblindhed opdages?

Typisk opdages ordblindhed først, når man starter i skolen og skal til at lære at læse og skrive, og i mange tilfælde skal eleven helt op i tredje klasse, før skolen vil være med til at tale om ordblindhed.

Ifølge Carsten Elbro er det i nogle tilfælde muligt at opdage ordblindhed før skolealderen. Det er vigtigt at opdage det så tidligt som muligt, så man kan hjælpe barnet til at få de bedst mulige betingelser i sin skolegang og klare sig godt i livet. Forskning i Skandinavien har blandt andet vist, at man med træning i sproglig opmærksomhed i førskolen kan forebygge læse- og skrivevanskeligheder i de første skoleår.

- Mange ordblinde har en forsinket sproglig udvikling – mindst halvdelen af alle ordblinde har været lang tid om at lære at tale eller har haft problemer med at tale. Det kan være, at barnet har en utydelig eller fejlagtig udtale af især lange og ukendte ord, siger Carsten Elbro.

Det er vigtigt at opdage det så tidligt som muligt, så man kan hjælpe barnet til at få de bedst mulige betingelser i sin skolegang og klare sig godt i livet.

Der er nogle tidlige tegn på ordblindhed, som man kan være opmærksom på. Både forældre og børnehave kan lægge mærke til, om barnet i løbet af sit andet leveår kun siger ganske få ord og ikke så gerne siger nye ord, når man læser med barnet og taler om billeder i børnebøgerne. Måske er det også svært at forstå, hvad barnet siger, fordi det udtaler mange ord forkert eller taler meget utydeligt. Der er dog stor forskel på, hvordan børn udvikler deres sprog, så hvis man er i tvivl, anbefaler Carsten Elbro, at man kontakter en talepædagog.

Når barnet er omkring 3-4 år, er det ofte meget talende. I den alder elsker barnet typisk at lege med sproget og stiller mange spørgsmål. Her kan en øget risiko for ordblindhed vise sig ved, at barnet kun siger meget korte og enkle sætninger. Barnet har måske også svært ved at høre, om ord rimer, eller om ord lyder ens. Barnet laver ikke selv nye fjolleord eller undrer sig over sproget og har stadig et meget fattigt ordforråd eller utydelig udtale af ord i forhold til de fleste andre børn.

- Hvis man ønsker at bidrage til barnets sproglige udvikling, er det en god idé, allerede fra barnet er helt lille, at læse mange bøger højt for sit barn og at samtale med barnet om det, man læser eller ser på billederne i bøgerne. Man kan også lege med bogstaver og skrift. Det er vigtigt, at man er meget tydelig med udtale og bogstavlyde, siger Carsten Elbro.

Hvorfor er man ordblind?

Lige siden man startede på at forske i ordblindhed, har der været fremsat teorier om, at der må være noget galt i hjernen, siden man har problemer med at læse og skrive.

- I de senere år har man især interesseret sig for områder i venstre tindingelap, både i den øverste og i den nederste, bageste del, hvor der er fundet lavere aktivitet blandt ordblinde end blandt normalt læsende. Det er dog ikke klart endnu, om en nedsat aktivitet er årsag til vanskelighederne, en følge af dem eller bare et tegn på, at man har læsevanskeligheder, siger Carsten Elbro.

Det er almindeligt, at flere medlemmer i samme familie har haft svært ved at lære at læse og skrive. Ifølge Carsten Elbro er ordblindhed resultatet af et komplekst samspil mellem arv og miljø. Man kan arve gener, der disponerer for at blive ordblind. Om man så bliver ordblind, afhænger også af de muligheder og forventninger der er til én. Forældrenes holdninger og støtte kan være afgørende såvel som det ordblinde barns egen selvtillid og vilje til at overvinde vanskeligheder.

Ingen sammenhæng mellem ADHD og ordblindhed

Det ordblinde barn kan reagere på mange måder på sine vanskeligheder med læsning. Nogle får svært ved at sidde stille, når de skal læse og skrive. Andre udvikler andre strategier til at undgå vanskelighederne.

- Desværre får mange ordblinde børn generelt mindre selvtillid og dermed en tendens til at give lettere op – også når opgaven ikke drejer sig om læsning, men for eksempel bare handler om at bygge et Lego-hus. ADHD og andre adfærdsvanskeligheder har ikke noget med ordblindhed at gøre, siger Carsten Elbro og understreger, at børn ikke bliver adfærdsvanskelige af at have læsevanskeligheder. Det giver som hovedregel heller ikke store læseproblemer at have adfærdsforstyrrelser. Der er ikke dokumentation for, at det ene fører til det andet.

Flere drenge end piger får støtte i skolen

Der er omtrent dobbelt så mange drenge som piger, som får en form for ekstra støtte på grund af ordblindhed. Det skyldes ikke alene, at ordblindhed er mere udbredt blandt drenge, men også at drengene oftere forstyrrer undervisningen.

Intelligens har ikke noget med ordblindhed at gøre.

- International forskning viser, at intelligens ikke forudsiger ordblindhed. Kvikke ordblinde og mindre kvikke ordblinde har de samme vanskeligheder i læsning og samme chancer for at udvikle deres basale læsefærdigheder, siger Carsten Elbro.

Hvad skal man være opmærksom på?

- Man skal interessere sig for sit barns skolegang og holde øje med, hvordan barnet læser. Det kan være et tegn på ordblindhed, at barnet ikke lærer at læse i samme tempo som sine klassekammerater, og at det virker, som om undervisningen er for svær for barnet. Barnet læser ofte mere usikkert og langsommere end kammeraterne, siger Carsten Elbro.

Mange forældre til ordblinde børn er usikre på, hvilke rammer og muligheder der er i folkeskolen for at få hjælp. De ved ofte heller ikke, hvordan de skal støtte deres barn bedst muligt. Derfor kan det ifølge Carsten Elbro være en god idé at etablere et forældrenetværk i grundskolen, så man kan støtte hinanden og udveksle erfaringer. Det kan også være nødvendigt at være godt inde i reglerne, hvis man skal sikre sig, at ens barn får bedst mulig undervisning, herunder specialpædagogisk bistand, hvis barnet ikke får tilstrækkeligt udbytte af den almindelige undervisning.

- Det er ikke forældrenes opgave at undervise deres barn i læsning og stavning, for det kræver en særlig uddannelse. Derfor er forældrenes rolle at hjælpe og støtte barnet, hvor de kan – for eksempel ved at lægge forholdene til rette ved lektielæsning, så barnet har fred og ro til at fordybe sig. Forældrene kan så eventuelt hjælpe barnet med at læse eller stave de ord, som det går i stå med, så det får et skub fremad, siger Carsten Elbro.

Hvordan tester man ordblindhed?

- Det er vigtigt at få sit barn testet, så snart man har mistanke om, at det kan være ordblind. Først når man kender det enkelte barns problemer, kan man tilrettelægge en undervisning, der er tilpasset barnet og undgå at spilde tid på den forkerte slags undervisning eller metode, siger Carsten Elbro.

Hvis man finder ud af, at ens barn er ordblind, skal skolen lægge en plan for at hjælpe barnet.

Undersøgelser viser dog, at mange ordblinde ikke har fået den hjælp, de har haft behov for. De fleste skoler og kommuner har fagfolk og aftalte procedurer, så man i samarbejde med forældrene kan få afdækket barnets behov. I dag er det kun skolelederne, der kan indstille et barn til test for ordblindhed og andre særlige behov. Nogle gange er det dog sådan, at en skole eller en kommune ikke tilbyder at teste for ordblindhed, da de i stedet vælger at teste for indlæringsfærdigheder. Andre steder hævder skoler og kommuner, at der ikke findes en test til at afdække ordblindhed, eller at barnet er for ung til at blive testet, eller at det kun er læger, der står for at stille diagnoser. Men læger tester ikke læsefærdigheder - de henviser til skolen eller kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivningskontor (PPR). Derfor har mange også først opdaget, at de er ordblinde, når de begynder på en ungdomsuddannelse.

Den uensartede praksis har ført til, at Undervisningsministeriet har foranstaltet, at der er blevet udarbejdet en gratis national ordblindetest til brug for skoler og kommuner, som kan bruges på alle alderstrin fra tredje klasse til de videregående uddannelser. Testen blev offentliggjort i februar 2015 og er udviklet i samarbejde med Socialstyrelsen, Center for Læseforskning på Københavns Universitet og Skoleforskningsprogrammet IUP ved Aarhus Universitet.

Ordblindetesten er en digital test bestående af et kort spørgeskema om læsevanskeligheder og tre deltest. Den, der udfører testen, skal have særlig uddannelse i at teste for ordblindhed. Det kan være kommunens læsekonsulent eller skolens læsevejleder. Voksne kan få deres læsefærdigheder undersøgt på VoksenUddannelsesCentre (VUC) eller andre steder, der har aftale med kommunen om læsetestning.

Hvilken hjælp kan man få?

- Hvis man finder ud af, at ens barn er ordblind, skal skolen lægge en plan for at hjælpe barnet. Det kan eksempelvis være med ekstra støtte i klasseundervisningen, læsekursus eller med specialundervisning på små hold. Det er samtidig vigtigt, at barnet ikke kommer langt bagefter på grund af læse- og stavevanskelighederne. Skolen kan stille it-støtte til rådighed for eksempel i form af programmer, eventuelt som apps, der foreslår ordene, mens man skriver. Der findes også mange programmer, der kan læse tekster højt, siger Carsten Elbro.

Ved at koble sin smartphone direkte til computeren, kan talegenkendelse bruges som skrivehjælp på computeren. Det fungerer sådan, at man taler til sin mobil, der så får computeren til at skrive det talte i en tekst. Carsten Elbro mener dog, at talegenkendelse er bedst inden for afgrænsede fagområder, så der ikke er alt for mange forskellige ord at vælge imellem. Talegenkendelse forudsætter også, at man taler ret tydeligt. Og man skal være forberedt på at rette en del. Så det er ikke for begyndere, oplyser han.

For at få bedst muligt udbytte kræver det, at man får tilpasset sine programmer rigtigt og får god undervisning i at bruge dem. Det samme gælder på en senere uddannelse, hvor man også kan søge om at få adgang til elektroniske tekster og studiestøttetimer, og hvor man fokuserer på den skriftlige, mundtlige og læsemæssige side af studiet. Man kan her også få tilknyttet en underviser med særlig viden om ordblindhed, som kan hjælpe en med at danne sig et overblik over begreber og tekster samt arbejde med formuleringer og struktur. Når man er færdiguddannet og i job, kan man søge om it-værktøjer og personlig assistance gennem sit jobcenter.

Til spørgsmålet om man kan lære at læse ”helt normalt”, svarer Carsten Elbro:

- Ja. Ordblindhed lægger ikke et loft over, hvor god man kan blive. Ordblindhed betyder, at man ikke går så hurtigt frem i færdighed og derfor har brug for at arbejde betydelig mere med de skriftsproglige færdigheder.