Hvad kan dårlig sædkvalitet skyldes?

Internationale studier har vist, at mænds sædkvalitet generelt er blevet dårligere i løbet af de seneste 40-50 år. Og det ser ud til, at den negative udvikling fortsætter. Det viser en ny metaanalyse, der blev publiceret i 2022, som overlæge Niels Jørgensen fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet har været med til at lave. Danske mænd skiller sig dog ud i forhold til det overordnede billede.

Det knap så positive er dog, at danske mænd i sammenligning med andre har den absolut laveste sædkvalitet.

- For danske mænd er der ikke sket en forværring igennem de sidste 20 år. Det kan tolkes som positivt. Det knap så positive er dog, at danske mænd i sammenligning med andre har den absolut laveste sædkvalitet. De nyeste tal fra 2022 viser, at cirka 15 % af danske mænd har så dårlig en sædkvalitet, at de kan forventes at få brug for fertilitetsbehandling, hvis de vil have børn, siger Niels Jørgensen.

Skader i fostertilstanden

Mænds sædkvalitet begynder normalt først at blive ringere fra omkring 40-50-årsalderen. Når yngre mænd har svært ved at gøre en kvinde gravid, er en af årsagerne medfødte skader.

For alle mænd gælder, at de er født med et vist potentiale til sædkvalitet. I fostertilstanden udvikles testiklerne, så de, efter at drengen er blevet kønsmoden, løbende producerer sædceller og det mandlige kønshormon testosteron.

Især den første tredjedel af graviditeten er meget vigtig for udviklingen af testiklerne. 

Når sædcellerne er dannet, passerer de ind i bitestiklerne, som befinder sig bag på testiklerne. Her foregår den sidste modning af sædcellerne i løbet af en uges tid. Men hvis der er sket en skade på testiklerne i løbet af fostertilstanden, kan det føre til medfødt reduceret sædkvalitet. En af flere mulige forklaringer på, at testiklerne ikke udvikler sig normalt, kan være mors rygning under graviditeten.

Forskerne mistænker, at det især er den miljømæssige påvirkning i form af kemikalier og hormonforstyrrende stoffer, der kan skade fosterets testikler.

- Kemiske stoffer kan påvirke vores hormonsystem. Hvis det sker i fostertilstanden, så sker der skader på testiklerne, ved at de ikke modnes, som de skal. Det kan der ikke rettes op på senere i livet. Især den første tredjedel af graviditeten er meget vigtig for udviklingen af testiklerne. Det er ikke alle kemikalier, der kan gå ud over testiklernes udvikling, men der er mange, og de er ikke testet ordentligt. Hvis man kun skulle fokusere på én ting i forhold til at forbedre mænds sædkvalitet, så er det i fostertilstanden, der skal sættes ind, siger Niels Jørgensen.

Flere ting spiller sammen

Uanset om en mand er født med et godt potentiale eller et ringere, når det gælder sædkvalitet, så kan livsstil reducere chancerne for at gøre en kvinde gravid. Og det er så her, vi selv har mulighed for at gøre noget, ifølge Niels Jørgensen.

- Ud over kemikalier og hormonforstyrrende stoffer antages det, at dårlig sædkvalitet handler om flere livsstilsfaktorer, der spiller sammen. Vi har undersøgelser af store grupper af mænd, hvor vi har fået en masse informationer om deres livsstil. Vi kan for eksempel se, at en gruppe af overvægtige har lidt dårligere sædkvalitet end normalvægtige. Derfor formoder forskerne, at der er en sammenhæng mellem sædkvalitet og overvægt. Men når vi kigger på en enkelt faktor som overvægt isoleret set, så har det lille betydning. Der er masser af overvægtige mænd, der har god sædkvalitet, siger Niels Jørgensen.

Livsstil der kan skade sædkvaliteten

1. Rygning af cannabis

Undersøgelser viser, at rygning af cannabis – hash og marihuana – kan forringe sædkvaliteten. En nyere undersøgelse viser, at sædkvaliteten var næsten 30 procent dårligere hos mænd, der røg cannabis mere end en gang om ugen. Jo mere cannabis du ryger, jo sværere har sædcellerne ved at bevæge sig.

2. Alkohol

Jo mere alkohol du drikker, jo mere påvirker det din sædkvalitet. Undersøgelser viser, at et regelmæssigt indtag på mere end 25 genstande om ugen har stor betydning. Men også et mindre alkoholindtag på 5 genstande om ugen kan have betydning. Forskerne ved dog stadig ikke, hvor stor effekt alkohol har isoleret set på mandens evne til at få børn. Derfor anbefaler Niels Jørgensen, at du ikke indtager mere end 10 genstande om ugen, som er Sundhedsstyrelsens anbefaling.

3. Rygning

Mænd, der ryger, har øget risiko for nedsat sædkvalitet. Jo flere cigaretter, desto færre sædceller dannes, og desto mindre er deres bevægelighed. Nogle undersøgelser tyder på, at selv 1-2 cigaretter om dagen kan have negativ påvirkning. Andre undersøgelser har vist, at rygning øger risikoen for skader på sædcellers DNA. Forskerne ved dog reelt set ikke, i hvilket omfang det gavner sædkvaliteten at holde op med at ryge.

4. Fysisk aktivitet

For lidt bevægelse i hverdagen kan måske nedsætte sædkvaliteten. Det er endnu ikke bevist, men lægerne anbefaler ofte, at man følger Sundhedsstyrelsen anbefalinger om at være fysisk aktiv mindst en halv time dagligt med moderat til høj intensitet.

For meget motion menes også at påvirke sædkvaliteten negativt. Ifølge Niels Jørgensen ser overdreven fysisk aktivitet og fokus på sund livsstil (ortoreksi) ud til at påvirke kroppen, så den ikke bruger energi på at danne sædceller, men koncentrerer sig om mere livsvigtige funktioner.

5. Overvægt

Flere undersøgelser tyder på, at meget overvægtige mænd har nedsat sædkvalitet (BMI over 30). Der findes også enkelte studier, der peger på, at jo større BMI du har, jo mere negativt påvirkes sædcellens udseende og evne til at bevæge sig. Overvægt kan føre til et lavere testosteronniveau og rejsningsproblemer.

6. Ensidig og usund kost

Hvis du spiser en klassisk vestlig kost med meget forarbejdet mad og mættet fedt, er der risiko for at have dårligere sædkvalitet.

7. Varme

Sædceller skal ikke have det for varmt. Feber eller længerevarende varme direkte på testiklerne kan have negativ indvirkning på både antallet, bevægeligheden og udseendet af sædcellerne. Testiklerne er typisk 2 til 4 grader køligere end mandens kropstemperatur. Hvis du er syg med feber, har undersøgelser vist, at det midlertidigt kan forringe sædkvaliteten.

8. Anabole steroider

Der er alt for mange, der tror, at brugen af anabole steroider for at få større muskler er uskadelig. Det er absolut ikke tilfældet. Anabole steroider hæmmer sædcelledannelsen så udtalt, at mænd, der tager sådanne stoffer, sædvanligvis slet ikke har nogen sædcelleproduktion længere. Hvis man så holder op, er der heldigvis mange, der genvinder deres sædkvalitet. Det kan dog tage mere end 1 år. For andre kan der dog være tale om en negativ effekt, der holder sig længere. Ud over at påvirke sædkvaliteten negativt er brugen af anabole steroider også forbundet med øget risiko for andre sygdomme, især hjerte-kar-sygdom og psykisk afhængighed.

Andre årsager

Hos den enkelte mand kan sygdomme, infektioner eller en hormonforstyrrelse føre til nedsat frugtbarhed. I mere sjældne tilfælde kan nedsat frugtbarhed skyldes, at bitestiklerne har haft betændelse, og sædlederne efterfølgende er lukkede på grund af arvæv.

Årebrok kan betyde, at mandens blodårer til testiklerne bliver udvidede på den ene eller begge sider. Det vil hæve temperaturen i testiklerne med det resultat, at du producerer færre sædceller.

Ifølge Niels Jørgensen har kronisk syge oftere ringere sædkvalitet. Det kan skyldes, at når kroppen er stresset på grund af sygdom, så skruer kroppen ned på at skulle reproducere.

Medicinsk behandling og strålebehandling mod testiklerne kan også være årsag til dårlig sædkvalitet. Hos nogle mænd har nedsat frugtbarhed en genetisk forklaring, som man ikke kan gøre noget ved.

- En undersøgelse af mandens kromosomer kan vise, om han har arveligt nedsat sædkvalitet, som så vil gå videre til hans børn. En mand vil typisk få undersøgt sin kromosom-sammensætning, hvis hans sædkvalitet er så nedsat, at man på fertilitetsklinikken vil gå i gang med den type reagensglasbefrugtning, der kaldes mikro-insemination. Selv når der ikke er nogen generel ændring i kromosom-sammensætningen, kan det mandlige kønskromosom tabe små dele, og så vil sædcelledannelse være dårlig, siger Niels Jørgensen.

Sådan måles sædkvalitet

Mandens fertilitetspotentiale afgøres ud fra sædkvaliteten, der kan bestemmes på et sædlaboratorium, ved at manden laver en sædprøve på klinikken.

- For at sikre en sædprøve af god kvalitet, skal den være ny, fordi sædcellerne allerede efter nogle timer har en ringere kvalitet. Der skal også være gået mindst 2-3 døgn siden sidste sædudtømning, så nye sædceller er klar. Manden skal helst heller ikke have haft feber eller været syg 3 måneder forinden, fordi sygdom påvirker produktionen af sædceller negativt, siger Niels Jørgensen.

En sædprøve undersøges typisk på følgende 3 måder:

1. Laboratoriet tæller antallet af sædceller per milliliter. Ideelt set bør der være mindst 40 millioner sædceller per milliliter. Hvis der er færre, vil der være en aftagende chance for at opnå graviditet på naturlig vis. Når der er færre end 4-5 millioner per milliliter, er der kun en yderst beskeden chance for at opnå graviditet ved naturlig befrugtning. Alternativt måles antallet af sædceller i hele sædprøven.

2. Bevægeligheden af sædcellerne undersøges. Sædcellerne skal være stærke nok til at kunne bevæge sig op gennem livmoderhalsen og livmoderen og frem til æggelederne hos kvinden for at nå frem til et æg, der kan befrugtes. De skal blive ved med at kunne bevæge sig i et døgns tid, fordi det typisk tager så lang tid at nå frem for at befrugte et æg.

3. Laboratoriet undersøger, om sædcellerne ser normale ud og er modnet godt, fordi sådanne sædceller har størst befrugtningsevne. Det tager ca. 75 dage for sædcellerne at modnes. Først produceres de i testiklerne, hvorefter de bliver overført til bitestiklerne. Her skal de være cirka en uges tid, før de er klar til brug.

Hvis der ikke er ret mange sædceller, og de ser abnorme ud, vil det kunne forklare, hvorfor manden har en nedsat chance for at gøre en kvinde gravid, eller hvorfor det vil tage længere tid. Nogle gange lykkes det alligevel at gøre en kvinde gravid, selvom der ikke er en stor chance. Så længe der bare er én sædcelle, der bevæger sig, så er der en chance.

Hvornår skal man søge hjælp?

- Som udgangspunkt skal man have forsøgt at få barn i et års tid, før man anbefales at gå til lægen for at blive undersøgt og eventuelt få hjælp til fertilitetsbehandling. Men min personlige holdning er, at hvis du ved, at du f.eks. har været igennem kemoterapi som barn, er blevet opereret på testiklerne eller de ikke har været på plads i pungen ved fødslen, er der ingen grund til at vente. Så vil det være rimeligt at få undersøgt sædkvaliteten relativt tidligt for at afklare, om der eventuelt slet ikke er nogen sædceller, siger Niels Jørgensen.

Er der øget risiko for misdannelser/kromosomfejl hos barnet ved fertilitetsbehandling, hvis manden har dårlig sædkvalitet?

- Ja, men det er meget sjældent, så man skal ikke være bekymret for at tage imod tilbud om fertilitetsbehandling, siger Niels Jørgensen.