Gå til hovedindhold

Gynækologi, fertilitet og prævention

Udgivet: af Annette Aggerbeck, www.aggerbeck-kommunikation.dk, journalist

Overvejer du fertilitetsbehandling? Her er, hvad du skal vide

Når graviditet ikke opstår naturligt, kan fertilitetsbehandling komme på tale. Her får du svar på spørgsmål om, hvem der er berettiget til behandlingen, hvornår man bør overveje at starte, de nødvendige betingelser, hvor mange forsøg man har og meget mere.

Hvis man har haft regelmæssige, ubeskyttede samlejer i et år uden succes med at opnå graviditet, kan det være en god idé at få undersøgt årsager til infertiliteten. Sådan lyder anbefalingen fra Anja Pinborg, der er professor, ledende overlæge og dr.med. på Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet.

- Det er vigtigt, at udredningen kommer i gang inden 35-årsalderen for kvinders vedkommende. Det skyldes, at muligheden for at få børn reduceres betragteligt, jo ældre kvinden bliver. Hvis kvinden er over 38 år, kan seks måneders ubeskyttet samleje uden graviditet være tilstrækkeligt for at begynde undersøgelserne, siger Anja Pinborg.

Undersøgelse kan ske med det samme ved kendte årsager

Ved mistanke om infertilitet kan man kontakte sin læge for at blive henvist til en offentlig fertilitetsklinik, der står for en eventuel fertilitetsbehandling. Hvis man allerede kender årsagerne til infertiliteten, behøver man ikke vente op til et år med at kontakte sin læge, men kan blive henvist til undersøgelse med det samme.

Det er vigtigt, at udredningen kommer i gang inden 35-årsalderen for kvinders vedkommende.

Ifølge Anja Pinborg er der for eksempel ingen grund til at vente med at blive undersøgt, hvis man har oplevet ufrivillig barnløshed i et tidligere forhold. Det gælder også, hvis kvinden ikke har menstruationer, kun har meget få menstruationer eller har lukkede æggeledere, måske på grund af gentagne underlivsbetændelser. Andre kendte årsager til infertilitet er for eksempel, at kvinden har haft en graviditet uden for livmoderen. Hos manden kan manglende nedsynkning af en eller begge testikler (kryptorkisme) være en grund til at indlede undersøgelser med det samme.

Læs mere om årsager til infertilitet i artiklen: Infertilitet – årsager og behandling

Omkring halvdelen af alle fertilitetsbehandlinger i Danmark foregår i det offentlige sundhedsvæsen, og den anden halvdel foregår på private fertilitetsklinikker.

Fertilitetsbehandling er tilgængelig for både heteroseksuelle par og homoseksuelle kvinder, såvel som enlige kvinder.

Hvem er berettiget til fertilitetsbehandling?

Fertilitetsbehandling er tilgængelig for både heteroseksuelle par og homoseksuelle kvinder, såvel som enlige kvinder. Kvinden, der skal føde barnet, må dog ikke være ældre end 45 år, når hun påbegynder fertilitetsbehandling, ifølge loven om assisteret reproduktion. Der er ingen aldersgrænse for mænd.

- På grund af begrænsede ressourcer i det offentlige sundhedsvæsen tilbydes fertilitetsbehandling dog kun til kvinder, der er yngre end 41 år, fordi succesraten er meget lav efter denne alder. Desuden gælder det for alle, at de ikke må have et fælles barn for at kunne tilbydes fertilitetsbehandling på de offentlige fertilitetsklinikker, siger Anja Pinborg.

Undersøgelser og behandling er gratis på de offentlige fertilitetsklinikker. Man betaler dog en mindre del af den medicin, som anvendes til hormonstimulation. Her er der medicin tilskud som ved anden medicin.

I privat regi kan man få gratis inseminationsbehandling, hvis det foregår i en speciallæge gynækolog-praksis, og speciallægen dermed har overenskomst med det offentlige sygehusvæsen. Hvis man skal bruge donorsæd, betaler man dog selv for denne i speciallægepraksis.

IVF-behandling (reagensglasbehandling, red.) betaler man selv for i privat regi.

Antallet af forsøg kan variere

- På offentlige fertilitetsklinikker har man i alt tre behandlingsforsøg, som dog i 2024 er øget til seks forsøg. På private fertilitetsklinikker er der ingen begrænsning på antallet af forsøg, men det er baseret på individuelle aftaler mellem klinikken og patienten. I det offentlige sundhedsvæsen kan man kun få hjælp til det første barn, medmindre man skal have ægsortering på baggrund af en arvelig sygdom hos kvinden eller manden. Dog er der en undtagelse, hvis man har befrugtede æg i fryseren fra tidligere fertilitetsbehandling. Så kan man godt få lagt et optøet befrugtet æg op og måske få et barn eller to flere. I privat regi kan man godt få hjælp til flere børn, men så betaler man selv for behandlingen, siger Anja Pinborg.

Fertilitetslægerne skal undersøge forældreevnen

Fertilitetsklinikkerne har ifølge lov om assisteret reproduktion pligt til at vurdere forældreevnen. Det vil sige, at fertilitetslægerne har pligt til at være opmærksomme på, om der er begrundet tvivl om kvindens eller parrets forældreegnethed i forhold til et barn.

Hvis fertilitetslægen er i tvivl, om parret eller den enlige kvinde er i stand til at yde den nødvendige omsorg for et barn, foretager Juridisk Team i Region Syd en vurdering af parret eller den enlige kvinde. Det sker ved, at lægen med den enlige kvindes eller parrets samtykke indsender relevante oplysninger med en anmodning om, at der træffes afgørelse, om fertilitetsbehandling kan iværksættes. Hvis det er nødvendigt, kan Juridisk Team under sagsbehandlingen indhente supplerende oplysninger fra de relevante myndigheder, hospitaler, egen læge osv. med samtykke fra parret/ den enlige kvinde. Samtykke til videregivelse af oplysninger er en forudsætning for, at Juridisk Team kan træffe afgørelse. Uden et samtykke kan fertilitetsbehandling ikke sættes i gang.

Kan man blive bedt om selv at gøre noget, før man kan få fertilitetsbehandling?

- Ja, og det kan variere afhængigt af den enkelte fertilitetsklinik. Hvis man har en usund livsstil, som kan påvirke fertiliteten, såsom rygning eller overdrevet alkoholforbrug, kan det være nødvendigt at ændre disse vaner, før behandlingen påbegyndes. Fertilitetsklinikken kan anbefale vægttab, rygestop eller andre livsstilsændringer for at optimere chancerne for en vellykket graviditet. Fertilitetsklinikkerne følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer og anbefaler tilskud af folsyre for at mindske risikoen for rygmarvsbrok hos fostret, siger Anja Pinborg.

Vægttab kan hjælpe

Overvægt kan gøre det svært at blive gravid og øge risikoen for abort og komplikationer under både graviditet og fødsel.

- I Danmark er der ikke faste regler eller grænser for overvægt ved fertilitetsbehandling. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog en sund livsstil før og under graviditet for både mænd og kvinder, herunder at man har en sund vægt. Generelt tilbyder det offentlige sundhedsvæsen ikke fertilitetsbehandling til kvinder med BMI over 35. Ved BMI over 30 bliver man opfordret til vægttab, og ved BMI over 35 skal man tabe sig til omkring BMI 35 for at komme i behandling, siger Anja Pinborg.

Dansk Fertilitetsselskab, der er en forening af læger, forskere og andre faggrupper på fertilitetsområdet, har lavet retningslinjer på området, og de fleste klinikker i Danmark følger disse retningslinjer.

Infertilitet - årsager og behandling

Læs mere om forklaringer på fertilitetsproblemer hos kvinder og mænd samt info om undersøgelser og gode råd til, hvad du selv kan gøre.

Tilladte fertilitetsbehandlinger

Her er eksempler på forskellige fertilitetsbehandlinger i Danmark:

IUI (Intrauterin Insemination) er insemination med sæd direkte i livmoderen. Insemination udføres ofte sammen med en mild stimulation af kvindens kønshormoner, hvis hendes æg ikke modnes. Metoden anvendes ved mindre fertilitetsproblemer, såsom let nedsat sædkvalitet eller uregelmæssig ægløsning hos kvinden.

IVF (In Vitro Fertilisation) er reagensglasbehandling. Behandlingen består i, at modne æg udtages fra æggestokkene og befrugtes med mandens sæd uden for kroppen i et laboratorium på fertilitetsklinikken. Derefter indsættes det befrugtede æg (embryoet) i kvindens livmoder. IVF kan være en mulighed for par med mere komplekse fertilitetsproblemer, såsom blokerede æggeledere eller alvorlig nedsat sædkvalitet.

ICSI (Intra Cytoplasmatisk SædcelleInjektion) benyttes, når mandens sædkvalitet er kraftigt nedsat, og der kun har været ganske få befrugtede æg ved en tidligere IVF-behandling. ICSI er en variation af IVF, hvor en enkelt sædcelle injiceres direkte i et æg for at opnå befrugtning, hvorefter det befrugtede æg lægges op i kvindens livmoder. ICSI kan være en løsning for par, hvor der er alvorlige problemer med sædkvaliteten.

TESA (Testiculær Sædcelle Aspiration) er en behandling, hvor mandens sædceller udtages direkte fra en af testiklerne, når manden kun har levende sædceller i testiklerne, der ikke kommer ud med sædvæsken. Det kan for eksempel skyldes, at han er steriliseret. De udtagne sædceller kan derefter bruges i fertilitetsbehandling som IVF eller ICSI for at opnå befrugtning.

Kilde: Kilde: Anja Pinborg, professor, ledende overlæge, dr.med., Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet

Mere om gynækologi, fertilitet og prævention

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Hvordan er det at gå rundt med en sygdom, når andre ikke kan se den?

Vi sætter fokus på, hvordan det er at leve med en usynlig sygdom, og giver mikrofonen til nogle af de danskere, der hver dag lever med en skjult lidelse.

Tjek din medicin og hold styr på dit indtag

Alt omkring din medicin - trygt og anonymt. Bliv klogere på din medicin og hold styr på den medicin, du har brug for.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.