Gå til hovedindhold

Kost, motion og livsstil

Udgivet: af Annette Aggerbeck, www.aggerbeck-kommunikation.dk

Hvad gør alkohol ved dit barns krop?

Selvom unge i Danmark drikker mindre end tidligere, har vores 15-årige skoleelever stadig europarekord i druk. Velmenende ord og gode råd preller ofte af, for de færreste unge tænker over, hvad alkohol gør ved deres krop og hjerne. Her giver vi dig indsigt i, hvad det rent faktisk betyder for dit barn at drikke meget alkohol – også på lang sigt.

Selvom alkoholforbruget blandt danske unge er faldende, har mange danske forældre prøvet at hente deres børn fra private fester i niende klasse, fordi de har fået for meget at drikke. Danske 15-årige er nemlig fortsat de unge i Europa, som oftest drikker sig fulde. Som forældre kan man bekymre sig, om det er ekstra skadeligt at drikke meget alkohol, når man er ung, fordi krop og hjerne endnu ikke er færdigudviklede. Vi skal nemlig op i 20’erne, før eksempelvis hjernen og lungerne er fuldt udviklede.

Desuden ser det meget ud til, at det at drikke tidligt øger risikoen for decideret afhængighed senere hen.

Så får ens barn uoprettelige skader af at drikke meget som ung? Det har vi spurgt dr.med. ph.d. Janne Tolstrup om, der er cand.scient. i humanbiologi og forskningsleder ved Statens Institut for folkesundhed. Hun har blandt andet forsket i, hvordan alkohol påvirker os.

- Vi ved ikke meget om, hvad det konkret betyder at drikke, når man er helt ung, for der foreligger kun sparsom forskning på området. Vi ved, at mange års højt og vedvarende alkoholforbrug øger risikoen markant for en række skader. Så jo tidligere man begynder at drikke, desto værre fordi man udsætter krop og hjerne for alkoholpåvirkning igennem længere tid. Desuden ser det meget ud til, at det at drikke tidligt øger risikoen for decideret afhængighed senere hen, siger Janne Tolstrup.

Sådan påvirkes kroppen, mens man drikker

Alkohol (ethanol) er et lille molekyle, der hurtigt optages i krop og hjerne. Når man for eksempel drikker en øl, optages 90 procent af alkoholen fra mavesækken og resten fra tyndtarmen. Herfra transporteres alkoholen over i blodbanen. Det sker, fordi alkohol både er fedt- og vandopløseligt og derfor let kan passere igennem mave-tarm-slimhinden og videre ind i blodet, hvor det så kan blande sig med det vand, vi har i resten af vores krop.

Fra man har drukket en genstand, går der omkring en halv time, før alkoholen er fordelt, alt efter om man har spist, før man begyndte at drikke. Hvor hurtigt, man optager alkohol afhænger nemlig blandt andet af, hvor meget man har spist. Hvis man har en fyldt mavesæk, vil fordelingen af alkoholen ske langsommere og give en lavere promille, end hvis man ikke har spist.

Blandt unge er den største risiko ved at drikke, at de kommer ud for ulykker. I mange trafikulykker blandt unge spiller alkohol en rolle. I gennemsnit omkommer én ung i alderen 15-25 år hver måned på grund af alkohol.

Promillen er et udtryk for, hvor meget alkohol der er i forhold til kroppens samlede vandmængde. Hos mænd er cirka 68 procent af kropsvægten vand, mens det for kvinder er omkring 55 procent. Det skyldes, at muskler indeholder omkring 80 procent vand, mens fedtvæv består af 10-30 procent vand, og at mænd typisk har større muskelmasse og mindre fedtvæv end kvinder.

I leveren omsættes omkring 90 procent af alkoholen ved hjælp af hjælp af enzymer. Som udgangspunkt omsætter leveren 115 mg alkohol per kilo kropsvægt per time. De sidste 10 procent bliver udskilt gennem urin, afføring, sved og udåndingsluft.

Danmark har sammenlignet med resten af Europa stadig den højeste andel af 15-årige, der har erfaringer med at være fulde.

Alkohol påvirker hjernen

De første observerbare tegn på en voksende alkoholpromille er, at man er længere tid om at ændre sit syn fra lyssyn til mørkesyn. Ved lave promiller får man en fornemmelse af at være afslappet og samtidig en lille smule opstemt. Har man højere promiller, bliver talen sløret, og man får en dårligere motorik og balance.

- Jo højere promille, desto mere bliver hjernecentre, blandt andet de, der tager sig af, at man skal opføre sig ordentligt, bedøvet. Det betyder, at man slipper af med hæmninger. Især unge drikker for at blive lidt mere løsslupne og slippe af med hæmninger, siger Janne Tolstrup.

Hjernens GABAA-receptorer påvirkes af alkohol, men forskerne har endnu ikke helt afdækket, hvordan denne påvirkning foregår. Bestemte områder af hjernen indeholder mange GABAA-receptorer. Det gælder for eksempel hippocampus, der har betydning for hukommelsen. Også i hjernestammen, hvorfra blandt andet åndedræt og blodtryk reguleres, findes mange af disse receptorer. Især i lillehjernen er der mange GABAA-receptorer, og da dette område koordinerer balance og kropsstilling, bliver koordinationsevnen ringere, når man drikker alkohol.

På lang sigt vil hjernen tage skade, hvis man drikker meget alkohol. Man kan udvikle alkoholdemens, der ligner almindelig demens. Man vil dog kunne genvinde noget af den tabte funktion og hukommelse, hvis man holder op med at drikke alkohol.

Vil du vide mere?

På Videnskab.dk kan du læse artiklen Skål! Derfor kan du intet huske dagen derpå

Typiske skader af et højt alkoholforbrug

Blandt unge er den største risiko ved at drikke, at de kommer ud for ulykker. I mange trafikulykker blandt unge spiller alkohol en rolle.

Hvis man drikker meget og i mange år, øger man risikoen for fysiske skader. Jo mere alkohol man drikker, desto større er risikoen for sygdom. Alkohol virker direkte og indirekte på flere af kroppens organer og funktioner, og samlet set har man ved et langvarigt og massivt alkoholforbrug øget risiko for at få op til 60 forskellige sygdomme. Jo mere alkohol man drikker, desto større er risikoen for at blive syg. Det gælder for eksempel mave-tarm-sygdomme, hjerte-kar-sygdomme, leversygdomme og forhøjet blodtryk.

Blandt de mest udbredte alkoholrelaterede sygdomme er skader på lever og bugspytkirtel samt kræft. Efter mange års intensiv misbrug af alkohol vil leveren kunne skrumpe, og det kan man dø af.

- Det tager lang tid at udvikle skrumpelever, da leveren har stor overkapacitet – en almindelig sund person har en leverfunktion, der vil kunne fungere for tre til fire personer. Det er meget individuelt, hvor lang tid det tager at udvikle skrumpelever, siger Janne Tolstrup.

Kronisk betændelse i bugspytkirtlen er en anden konsekvens af et langvarigt og intensivt alkoholforbrug. Betændelse i bugspytkirtlen er en meget smertefuld og alvorlig tilstand.

- Bugspytkirtlen producerer mange af kroppens enzymer og hormoner, der er nødvendige for, at kroppen kan nedbryde og optage næring. Vi kan derfor ikke klare os uden bugspytkirtlen. De enzymer og hormoner, den producerer, ligger pakket ind og skal først aktiveres, når de når frem til tolvfingertarmen, hvor enzymerne og hormonerne så nedbryder det, vi har spist, så næring kan optages i kroppen. Hvis man har fået kronisk betændelse i bugspytkirtlen, bliver enzymerne og hormonerne aktiveret for tidligt, og det betyder, at kroppen ikke kan nedbryde føden og optage næring fra den, siger Janne Tolstrup.

Øget risiko for kræft

Vores risiko for kræft øges markant ved langvarig og intensiv alkoholindtagelse. Risikoen øges især de steder i kroppen, hvor alkohol kommer i direkte kontakt – det vil sige i munden, svælget og spiserøret. Der er også en øget risiko for at få tyktarmskræft.

Inden for de seneste 5 til 10 år har man opdaget, at der også er en sammenhæng mellem alkohol og brystkræft.

Janne Tolstrup understreger, at man ikke kan sætte genstandsgrænser på, når det gælder den langsigtede risiko for at udvikle kræft.

- Man kan få kræft af mange andre ting end alkohol. Man kan derfor heller ikke sige, at man er fritaget for at få sygdomme, hvis bare man som voksen holder sig inden for de anbefalede genstandsgrænser. Forskerne ved i dag, at det i forhold til for eksempel brystkræft kun er fem procent, som kan tilskrives alkohol. Så man kan sige, at man mindsker risikoen for at få brystkræft ved ikke at drikke meget alkohol, siger Janne Tolstrup.

Nedsættes risikoen for sygdom, når man holder op?

- Vi ved ikke, om risikoen for at udvikle forskellige sygdomme af et højt alkoholforbrug nedsættes, hvis man for eksempel drikker i 10 år som ung og herefter holder op. Det kan dog godt se sådan ud, uden at vi kan sige det med sikkerhed. Der er ikke forsket nok. Dog vil jeg mene, at unge, som nedsætter deres alkoholforbrug, når de kommer op i 20’erne, nedsætter deres risiko for alkoholrelaterede skader. Når det er sagt, så synes jeg, at man skal anlægge et forsigtighedsprincip og fraråde unge under 18 år at drikke. Er man over 18 år, bør man ikke drikke sig beruset ofte, da vi jo ikke ved, hvad det kan betyde af skader på lang sigt, siger Janne Tolstrup.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at…

  • Børn og unge under 18 år ikke drikker alkohol.

  • Unge mellem 18 og 25 år holder sig inden for højst 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Unge og alkohol i tal

  • Der er sket en stigning blandt danske 15-16-årige, der har været fulde inden for den seneste måned fra 32 procent i 2015 til 40 procent i 2019. Det europæiske gennemsnit var på 13 procent i 2019.

  • Danmark har sammenlignet med resten af Europa stadig den højeste andel af 15-årige, der har erfaringer med at være fulde.

  • Alkoholforbruget blandt unge stiger markant ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, særligt blandt unge, der begynder på gymnasiet.

  • 54 procent af de 16-24-årige mænd, og 47 procent af de 16-24-årige kvinder har drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed inden for den seneste måned. Det er et fald sammenlignet med 2014, hvor tallene var henholdsvis 60,9 procent og 53,3 procent.

  • I perioden 2010 til 2021 er andelen af unge i aldersgruppen 16-24 år, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, faldet med i alt 8,9 procent. Faldet ses blandt begge køn, dog særligt udtalt blandt mænd (23,5 procent fald).

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Ugeskr Læger 2021;183:V12200956, Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) 2019, Den nationale sundhedsprofil 2021

Mere om kost, motion og livsstil

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Hvordan er det at gå rundt med en sygdom, når andre ikke kan se den?

Vi sætter fokus på, hvordan det er at leve med en usynlig sygdom, og giver mikrofonen til nogle af de danskere, der hver dag lever med en skjult lidelse.

Tjek din medicin og hold styr på dit indtag

Alt omkring din medicin - trygt og anonymt. Bliv klogere på din medicin og hold styr på den medicin, du har brug for.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.