Hovedpine kan ofte forebygges

Når vi har ondt i hovedet, og det har 98 af 100 danskere mindst en gang i livet, tager de fleste af os en hovedpinepille. Men faktisk kan hovedpinen ofte forebygges med motion, sund kost og en god arbejdsstilling, så man kan undgå den medicin.  Den er nemlig ikke uden problemer. Mellem en og to procent – 50.000-100.000 patienter – har nemlig hovedpine på grund af hovedpinemedicin!

Det fortæller professor overlæge dr.med. Rigmor Højland Jensen fra Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital, men hun understreger samtidig kraftigt, at det altså ikke er alle patienter, der kan undvære medicin. Heller ikke selvom de lever sundt.

En del  har  måske oplevet, at deres hovedpine eller migræne er blevet gradvist forværret og mere og mere hyppig, og for at klare familie og arbejde har de øget forbruget af medicin. Og så er der risiko for at udvikle medicinfremkaldt hovedpine. 

Den bedste måde at behandle sådan en hovedpine på er et totalt ophør med medicin i en periode på to måneder, så man får brudt den onde cirkel. Det kan være en meget svær proces, og Dansk Hovedpinecenter har ligefrem oprettet en Hovedpineskole, hvor patienterne får støtte under afvænningsforløbet og støtte til at forebygge, at de igen lander i et overforbrug.

Medicinoverforbrugshovedpine

En fjerdedel af de patienter, der kommer på Dansk Hovedpinecenter, har medicinsoverforbrugsshovedpine, fordi de har taget for meget smertestillende og/eller hovedpinemedicin gennem mere end 3 måneder.

- Det er paradoksalt, at patienterne kan gå så længe med hovedpine, og når vi så hjælper dem ud af medicinen, får de det bedre, siger Rigmor Jensen. Hun understreger, at medicin for hovedpine kun må tages i kortere perioder, og det synes hun, at en del medicinalfabrikanter forsømmer at oplyse om på deres produkter.

Den oplysning, hun efterlyser, er, at stærk medicin som migrænemedicin højst må tages 9 dage om måneden, mens almindelige smertestillende midler som for eksempel panodil eller ibuprofen højst må tages 14 dage i løbet af en måned.

Spændingshovedpine

De mest almindelige typer hovedpiner er spændingshovedpine og migræne. Spændingshovedpinen er ret almindelig. En dansk undersøgelse har vist, at 78 procent af befolkningen har eller har haft spændingshovedpine. Så længe hovedpinen kommer mindre end 15 dage om måneden eller sjældnere, kaldes den episodisk og opfattes som regel ikke som et stort problem.

En af de væsentligste årsager til hovedpine er en forkert arbejdsstilling. Andre er stress, uregelmæssige måltider, for lidt søvn, mangel på væske, for lidt motion eller rygning og alkohol.

Men tre procent – 169.000 danskere – lider af kronisk hovedpine. Det vil sige, at de har hovedpine hver eller hver anden dag, og det er ifølge Rigmor Jensen et ”kæmpeproblem”. Ikke alene for den enkelte, hvor hovedpinen nærmest kan være invaliderende, men også i et samfundsmæssigt perspektiv, for hovedpine koster 870 tabte arbejdsdage per år per 1000 indbyggere.

Den episodiske hovedpine rammer mænd og kvinder lige ofte, mens flere kvinder end mænd lider af kronisk hovedpine, oplyser Rigmor Jensen.

Hvorfor får man hovedpine?

Antallet af hovedpinetilfælde er steget med 30 procent over de sidste 12 år, siger Rigmor Jensen. Og det er ikke noget dansk fænomen. Sådan ser der også ud i resten af verden. Man ved ikke nøjagtigt hvorfor, men sandsynligheden taler for, at arbejde foran computeren har en stor del af skylden. For en af de væsentligste årsager til hovedpine er en forkert arbejdsstilling. Andre er stress, uregelmæssige måltider, for lidt søvn, mangel på væske, for lidt motion eller rygning og alkohol.

En del patienter oplever også, at mad eller drikke udløser deres hovedpine. Det gælder især hos mennesker med migræne, hvor nogle får anfald efter at have indtaget for eksempel kaffe, chokolade, te, ost eller alkohol. Kunstige sødemidler kan give hovedpine, ligesom nogle får hovedpine af at spise fødevarer, der indeholder nitrit, som findes i for eksempel pølser. Men om der er en reel årsagssammenhæng er endnu ikke vist. Det er også muligt at nogle hovedpinepatienter får en trang til bestemte fødeemner op til et anfald. Der mangler endnu forskning i disse aspekter af hovedpine.

For kvinder gælder det særligt, at hormoner spiller en rolle. Kvinder kan opleve, at hovedpine udløses på de tidspunkter, hvor deres hormonbalance forandres. Det kan være, når menstruationerne begynder eller slutter, når de har ægløsning, eller når de er i overgangsalderen.

Hovedpine kan forebygges

Meget hovedpine kan forebygges ved, at man forsøger at leve et sundt liv. Men, understreger Rigmor Jensen, hovedpine er en biologisk sygdom. Og det hjælper bestemt ikke på den, at man får dårlig samvittighed over, at man lever forkert. Det bedste, man kan gøre, er at forsøge at finde frem til årsagen og så sørge for at få gjort noget ved det, for eksempel at skabe en god arbejdsstilling, få passende søvn, undgå alkohol og rygning og lade være med at blive for stresset.

En halv million har migræne

En halv million danskere lider af migræne, som adskiller sig fra spændingshovedpine ved at være ledsaget af kvalme eller opkastninger, lyd- og lysoverfølsomhed og ved en dunkende halvsidig smerte i takt med pulsen. Til sammenligning føles spændingshovedpine som regel som en dobbeltsidig, strammende smerte. Derudover lindres spændingshovedpine ofte ved, at man går en rask tur, hvorimod fysisk aktivitet forværrer migrænen.

Man kender ikke årsagen til migræne. Tidligere troede man, at kar i for eksempel. tindingen udvidede sig under migræneanfald. Men nye studier udført ved Dansk Hovedpinecenter, hvor migrænepatienter er blevet skannet under deres hovedpineanfald, viser, at kun hjernens kar udvider sig ganske lidt, mens der ikke sker en karændring uden for hjernen. Derfor er man nu ved at undersøge andre mekanismer for migrænesmerten ved hjælp af nye skanningsmetoder, og forhåbentlig vil man om nogle år bedre kunne forklare mekanismerne bag migræne.

Dobbelt så mange kvinder som mænd lider af migræne. Der er ofte en familiær disposition for migræne, især for migræne med aura, men en egentlig arvegang er ikke fastlagt.

Der er to typer migræne – migræne med og uden aura.

Migræne uden aura

Migræne uden aura er karakteriseret ved relativt langvarige – mellem en og tre dage hvis det ikke behandles - og svære anfald af hovedpine med ledsagesymptomer, det vil sige kvalme, opkastninger og lyd- og lysfølsomhed. Den type rammer mest kvinder. Anfaldene kan komme i forbindelse med menstruationen.

Migræne med aura

Migræne med aura er karakteriseret ved forbigående neurologiske symptomer, hyppigst synsforstyrrelser med zig-zagstriber,  slørede pletter i den ene side af synsfeltet, hvor kanten er lysende og flimrende og eventuelt føleforstyrrelser i kinden, tungen eller i arme og ben på den samme side af kroppen. I sjældnere tilfælde kan der også opstå afasi, det vil sige besvær med at finde ord og udtrykke sig korrekt.

Symptomerne kan være skræmmende ved de første anfald, men de varer som regel ikke mere end 20 minutter og højst en time. Som regel får patienten en lettere hovedpine lige efter aurafasen, men den er sjældent så kraftig og så plagsom som ved migræne uden aura. Det kan være svært at skelne symptomer på migræne med aura og en blodprop i hjernen, så det er vigtigt hurtigt at søge læge, hvis man oplever sådanne symptomer for første gang.

Hvad kan fremkalde migrænen?

De fleste med migræne oplever, at forskellige føde- eller drikkevarer som for eksempel ost, lakrids, chokolade eller rødvin kan fremkalde deres anfald. Disse specielle, provokerende faktorer varierer meget fra patient til patient, og om sammenhængen er reel er endnu ikke bevist.

Nogle kvinder får hyppigere anfald op til deres menstruation, oplyser Rigmor Jensen.

Hendes råd er derfor også, at man kan forsøger at undgå de ting, man oplever, fremkalder et anfald. Det gælder også for eksempel rygning, alkohol og for lidt eller for meget søvn, fordi man også ved, at det kan fremprovokere migræne. Men det er ikke altid muligt at identificere en bestemt årsag, hvorfor det er vigtigt at tale med en læge om hvordan man bedst muligt behandler migræne.

Der findes receptpligtig medicin, som kan bruges som anfaldsbehandling ved migræne, såkaldte triptaner. Så hvis en migrænepatient ikke oplever smertelindring med almindelige smertestillende hovedpinemidler, så kan man tale med sin egen læge om at prøve dette. Desuden er der ny migrænemedicin under udvikling, som forhåbentlig indenfor en årrække vil komme på markedet til gavn for de mange, som lider af migræne.

Klyngehovedpine

Klyngehovedpine, også kaldet hortonshovedpine, rammer oftest mænd. Der findes omkring 5.000 hortonpatienter i Danmark, og 85 procent af dem er mænd. Hovedpinen kommer i perioder eller klynger, som navnet siger, af en til to måneders varighed med måneders eller års mellemrum.

Klyngehovedpinen starter typisk i 20-40 års alderen. Man ved ikke, hvad der er årsagen til den, men syv procent har familiemedlemmer, der også lider af Hortons hovedpine.

Ved klyngehovedpine sidder smerterne bag det ene øje. De beskrives ofte som en kniv, der er stukket ind i øjet og drejes langsomt rundt. Smerterne kan ikke behandles med hverken almindelig eller stærk smertestillende medicin. Derimod er inhalation af ilt på maske eller indsprøjtning af migrænemedicin effektivt. Hos patienter med kronisk klyngehovedpine, som ikke har gavn af medicin, kan der i nogle tilfælde indopereres en neurostimulator, som kan bruges til at behandle de enkelte anfald.

Behandling nytter

Det gælder for klyngehovedpine som for alle andre hovedpiner, at man skal sørge for at få stillet en diagnose. Så gå til lægen, hvis det gør ondt. Behandlingen af forskellige typer hovedpine er meget forskellig, men vigtigst er det, at de fleste kan behandles. Ikke nødvendigvis så man slipper for smerterne, men de kan mildnes.

Således kan langt de fleste hovedpine-patienter hjælpes med en effektiv smertebehandling, når anfaldene kommer. Men visse patienter er dog fortsat svære at behandle tilfredsstillende, og der kendes endnu ingen behandling, der kan kurere migræne, spændingshovedpine eller klyngehovedpine, oplyser Rigmor Jensen.