Vores nervesystem styrer alt fra bevægelse til tanker

Vores nervesystem spiller en afgørende rolle for, at vores krop kan fungere og overleve. Sådan lyder det fra Martin Lauritzen, der er professor og forskningsansvarlig på Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser på Rigshospitalet og professor i klinisk neurofysiologi ved Københavns Universitet.

- Nervesystemet er et komplekst system i kroppen, der regulerer mange kropslige funktioner, herunder bevægelse, vejrtrækning, hjerteslag, fordøjelse, syn, hørelse og også kognitive processer som tænkning og hukommelse, siger Martin Lauritzen.

Vores nervesystem er opdelt i to hovedbestanddele: det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS).

Det centrale nervesystem (CNS)

Hjernen og rygmarven udgør tilsammen det centrale nervesystem og består af nerveceller og nervefibre. Hjernen er inddelt i forskellige områder, der varetager forskellige opgaver.

- Et hjerneområde understøtter kognitive funktioner som for eksempel tænkning, hukommelse, problemløsning og sprog. Et andet område i hjernen står for motorik og styrer vores bevægelser og koordinerer kroppens muskler. Hjernen har også flere områder, der bearbejder vores følelser, siger Martin Lauritzen.

Rygmarven er en forlængelse af hjernen og består især af nerveceller og lange nervebaner. Det er den del af det centrale nervesystem, der fungerer som kommunikationskanal mellem hjernen og resten af kroppen. Det sker ved, at nerveforbindelser mellem de forskellige hjerneområder sender impulser til og fra rygmarven og resten af kroppen.

- Rygmarven sender f.eks. impulser fra sanserne op til hjernen og signaler til bevægelse ned til musklerne. Den styrer også reflekser, som er hurtige, ufrivillige kropsreaktioner, der udløses af vores sansers påvirkning fra omgivelserne. Nogle af vores reflekser styrer rygmarven dog uden at involvere hjernen, siger Martin Lauritzen.

Det perifere nervesystem (PNS)

Det centrale nervesystem fungerer som en kommunikationsvej mellem hjernen og det perifere nervesystem. Det perifere nervesystem består af nerver, som går fra hjernen og rygmarven til resten af kroppen. Fra de perifere nerver sendes signaler til og fra hjernen. Vi har også hjernenerver, der går direkte fra hjernen gennem små huller i kraniet. De sørger for, at vi kan se, høre, lugte, smage og bevæge vores ansigt.

Det perifere nervesystem kan opdeles i det somatiske nervesystem og det autonome nervesystem.

1. Det somatiske nervesystem

Det somatiske nervesystem sørger for, at vi kan udføre bevidste handlinger som at gå, tale eller løfte genstande. Gennem sensoriske nerver (følenerver) opfanger det somatiske nervesystem information fra vores omgivelser – f.eks. smerte, temperatur og berøring. Impulser sendes til hjernen, der behandler og fortolker disse stimuli. Herefter sørger motoriske nerver for at sende signaler til vores muskler og kirtler. Så når du bevæger dine arme, går eller rører ved noget, er det dit somatiske nervesystem, der gør det muligt. Det sker både som følge af en bevidst beslutning og af sig selv, uden at vi tænker over det.

2. Det autonome nervesystem (ANS)

Det autonome nervesystem er en del af det perifere nervesystem. Det autonome nervesystem styres især fra de lavere dele af centralnervesystemet – hypotalamus, hjernestamme og rygmarv. Det betyder, at nervesystemet fungerer uden for vores bevidste kontrol. Det autonome nervesystem styrer mange af vores indre funktioner og arbejder for at holde vores krop i balance og reagere på forskellige situationer. Nogle eksempler på kropsfunktioner, der er styret af det autonome nervesystem, er vores hjertefrekvens, vejrtrækning, fordøjelse og svedproduktion.

Det autonome nervesystem er inddelt i det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem.

a. Det sympatiske nervesystem

Det sympatiske nervesystem aktiveres i situationer, der kræver, at vores krop reagerer øjeblikkeligt på en stressende situation eller pludselig fare. Når det sympatiske nervesystem træder i kraft, aktiveres en kaskade af fysiologiske ændringer, herunder øget hjertefrekvens, udvidede luftveje og indsnævrede blodkar. Disse ændringer forbereder kroppen på en hurtig og effektiv respons, også kendt som "kamp-eller-flugt" responsen.

- Det er en indbygget mekanisme, der i urtiden hjalp os med at kæmpe eller flygte, når vi f.eks. stod over for et farligt dyr. Når vi oplever en øget hjertefrekvens, udvidede luftveje og indsnævrede blodkar, går fordøjelsen ned, mens musklerne får større blodgennemstrømning, som er afgørende for at forbedre musklernes ydeevne under fysisk aktivitet, så man kan kæmpe eller flygte fra en farlig situation. Det sikrer også, at musklerne har tilstrækkeligt med energi til at udføre de nødvendige opgaver i en stressende situation, siger Martin Lauritzen.

b. Det parasympatiske nervesystem

Det parasympatiske nervesystem aktiveres i mere afslappede situationer, når kroppen har brug for at genoprette balance og hvile. Her sørger det parasympatiske nervesystem for at berolige kroppen ved at reducere hjertefrekvensen, fremme fordøjelsen og øge afslapning. Den beroligende effekt hjælper med at genoprette kroppens indre ro og fremmer restitution.