Find dig ikke i tidens udviklingstvang

Læs også:

Mange mennesker er ikke helt klar over, hvad positiv psykologi er for noget. Her får du indblik i, hvad positiv psykologi er, og hvad du kan bruge det til i din hverdag. Læs artiklen Hvad kan positiv psykologi bruges til?

Vejen til at finde fodfæste og stå fast

Svend Brinkmann har valgt at parodiere selvhjælpslitteraturen for at fremme sin pointe, om at vi skal gøre os fri af tidens udviklingstvang.  Han har i lighed med den måde, som mange bøger om selvudvikling er lavet på, valgt at lave den som en 7-trins guide, hvor han vender de etablerede sandheder på hovedet – så han i stedet for at sige, at du skal tænke positivt, siger, at du skal tænke negativt osv. Det første trin bør ifølge Svend Brinkmann være, at vi holder op med at mærke efter i os selv.

1. Hold op med at mærke efter i dig selv

Hvis vi skal vælge en uddannelse og spørger en anden til råds, får vi højst sandsynlig følgende svar: ”Du skal mærke efter i maven og finde ud af, hvad der føles rigtigt.” At mærke efter og finde sig selv er efterhånden blevet en selvfølgelighed, og det mener Svend Brinkmann ikke er brugbart, fordi vi ikke har svarene inde i os selv, sådan som mange tror efter at have læst selvudviklingsbøger eller været igennem coaching. At mærke efter fører ofte ikke til noget godt, men kun til at vi opfører os egoistisk, mener Svend Brinkmann.

- Det er ikke fordi, jeg fraråder, at man mærker, hvordan noget føles, men der findes områder, som vi ikke forstår ud fra, hvordan det føles. Hvis jeg for eksempel ikke vil være sammen med en, som jeg har en aftale med, og har lært af min coach, at jeg kun skal gøre, hvad jeg har lyst til, så overholder jeg ikke aftalen. Men forpligtelse er vigtigere end ens mavefornemmelse. Hvis børn græder, så skal du trøste dem, selvom du ikke gider.

Svend Brinkmann peger på, at det at mærke efter også kan forstærke helbredsproblemer.

- Lægerne kalder det ’Sundhedens paradoks’, at efterhånden som lægevidenskaben kan helbrede flere og flere sygdomme, får patienterne det desto dårligere, fordi de hele tiden mærker efter. Så jeg mener, at det er godt at rette opmærksomheden væk fra sig selv.

2. Fokusér på det negative i dit liv

Vi skal hele tiden tænke positivt og må ikke se på problemer som problemer, men som udfordringer, der kan få os til at vokse som mennesker. Selv alvorligt syge forventes efterhånden at lære af deres sygdom, og folk med fysiske og psykiske sygdomme forventes at være kommet styrket ud af krisen. Svend Brinkmann mener, at vi har underlagt os det positives tyranni.

- Det er, som om det er forbudt at være negativ, men vi må have lov til at tænke på det, der er negativt i vores liv og kritisere. Det er umyndiggørende, at vi for eksempel ikke til medarbejdersamtaler må tale om problemer, og at man bliver gjort forkert, hvis man kommer med kritik.

Svend Brinkmann mener, at det er helt legitimt at forske i, hvad der giver mennesker velvære og fremmer vores præstationsevne, som er noget af det, man forsker i inden for positiv psykologi. Problemet er, at ledere, konsulenter og coaches med kortvarige kurser i positivt lederskab misbruger det til at kvæle enhver form for kritik. Det bliver til tankekontrol, og Svend Brinkmann frygter, at det, at vi alle skal være så positive hele tiden, paradoksalt nok gør, at folk får det dårligere, fordi de færreste af os er i stand til at tænke positivt og være lykkelige hele tiden.

I stedet for at tvinge sig selv til at tænke positivt konstant, anbefaler Svend Brinkmann, at vi fokuserer på det negative i livet og ligesom de gamle filosoffer husker os selv på, at vi bliver gamle, syge og dør en dag. Det vil få os til at værdsætte livet mere.

3. Tag nej-hatten på

Vi er så bange for at gå glip af noget. Når alting går hurtigere og skifter hele tiden, så bliver det at tage ja-hatten på en måde at føle sig god nok på. Vi har i årtier hørt om ja-hatten, om at være anerkendende og værdsættende og positiv, men Svend Brinkmann mener, at vi vil have godt af at tage nej-hatten på.

- Vi skal have lov til at sige nej til det, der truer vores velbefindende. Det handler om at træde i karakter og stå fast, for vi bliver uselvstændige og lader os drive i alle mulige retninger, når vi lader os styre af andre og siger ja til alt. Det er helt ok at sige fra og være kritisk, hvis noget kræver det, ligesom det også er i orden at være i tvivl og bruge sin fornuft. Hvorfor ikke prøve at sige nej til noget, som du længe har syntes er fjollet eller unødvendigt, men alligevel er fortsat med?!

4. Undertryk dine følelser

Vi lever i en følelseskultur, hvor vi går på arbejde med hele vores personlighed og følelser – det gælder også dagens ledere. Det er Svend Brinkmann meget skeptisk overfor.

- Det er godt for os at skelne mellem vores private følelsesliv og vores offentlige fremtræden. Jeg ser det som en fordel at undlade at udtrykke sine følelser. I vores samfund gælder det om at udtrykke sine følelser til enhver tid, men er man vred og giver udtryk for vrede, så forstærker det bare ens vrede. Man kan blive som et hysterisk barn. Når tidens tilbud og trends skifter hele tiden, så skifter vores følelser også meget mere, så det, som vi for eksempel er passionerede omkring det ene øjeblik, er noget andet i det næste. Vores følelser kan ofte ikke give os et fundament at stå fast på. Derfor er det vigtigt, at vi finder plads til eftertanke, og det gør vi ikke, hvis vi udtrykker følelser hele tiden.

5. Fyr din coach

Coaching har været i voldsom vækst i de seneste årtier, og Svend Brinkmann ser det som et stort problem, at coaching har fået så stor udbredelse. Han mener dog ikke nødvendigvis, at det er coachen som person, man bør skille sig af med, men vi skal snarere skille os af med den idé om, hvad mennesker er og skal, som hersker i coachingverden.

- Coaching handler om, at man skal finde svarene i sig selv og realisere sine potentialer. For at gøre det, skal man fjerne sine hæmmende overbevisninger, for så kan man opnå, lige hvad man vil. Jeg synes, denne tilgang er problematisk, for vi er underlagt en række vilkår som social baggrund, intelligens osv., der kan gøre det svært at opnå det, vi ønsker. Coaching er ikke vejen frem, når man er groet fast, er udmattet eller deprimeret, men kan tværtimod være med til at forstærke de problemer, man forsøger at løse. Udmattelse og depression kunne netop være et resultat af det konstante krav om selvudvikling.

6. Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog

Vi bliver i dårligt humør af ikke at kunne leve op til selvhjælpsbøgernes løfter om lykke, rigdom og sundhed. Svend Brinkmann ser hellere, at vi læser romaner. I forhold til selvhjælpsbøger udtrykker romaner sig mere ærligt og frit om de liv, vi lever – om tilværelsens bagsider og kompleksitet. Romaner viser os, at vi er underlagt nogle livsvilkår, og at alt ikke er op til os selv. Svend Brinkmann peger også på, at de mange biografier, der for tiden er på bogmarkedet, i lighed med selvhjælpsbøger er med til at fastholde en forestilling om, at vi kan kontrollere og styre vores tilværelse efter eget ønske. Biografierne handler typisk om menneskers succeser og angiver meget lineære skabeloner for, hvordan liv kan leves, mener han.

7. Dvæl ved fortiden

Vi er kun noget i kraft af vores rødder og forpligtelser, og for at forstå dem må vi kigge bagud lige så meget som frem. Hvis vi kun kigger fremad, som der er en tendens til nu, så er det tilfældigt, hvor vi går hen, fordi det bliver det aktuelle koncept eller vores mavefornemmelse, der er retningsgivende, frem for alt det der har skabt vores liv og os som personer.

- Vi kan kun forstå os selv, hvis vi husker vores fortid og kender de traditioner, der er med til at skabe vores liv. I vores begejstring for fremtiden og fremskridtet har vi det med at glemme, at der ikke er noget meningsfuldt i livet uden vores fortid. Så det er vigtigt at dvæle ved fortiden for at forstå sig selv som et kulturelt og historisk væsen og for at kunne finde fodfæste i livet, siger Svend Brinkmann.