Derfor har du brug for søvn

Normalt skal vi sove omkring 7-9 timer hver nat som voksne, hvis vi skal dække vores søvnbehov. Poul Jennum er professor på Københavns Universitet og overlæge, dr. med. på Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet. Ifølge professoren er det lidt forskelligt, hvor stort et søvnbehov vi har hver især.

- Det er såvel biologiske faktorer som adfærd, der regulerer søvn, herunder længden, kvalitet og hvordan man har det den efterfølgende dag efter søvn. Grundige biologiske studier viser dog, at de flestes søvnbehov ligger omkring 7-9 timer; kun få ligger uden for disse intervaller. Ofte hører man om mennesker, der siger, at de har behov for mindre søvn, men undersøgelser viser, at det kun er få personer, der biologisk kan klare sig med kort søvn, siger Poul Jennum.

Ofte hører man om mennesker, der siger, at de har behov for mindre søvn, men undersøgelser viser, at det kun er få personer, der biologisk kan klare sig med kort søvn.

Selvom vi sover 7-9 timer i løbet af en nat, er det dog sjældent, at vi har en helt sammenhængende søvn.

- Specifikke centre i hjernen regulerer, hvornår vi er vågne, og hvornår vi sover. Disse centre sørger for eksempel også for, at vi vågner op ved interne og eksterne stimuli. Derfor vågner vi flere gange, og de fleste gange uden at vi ved det. Men nogle gange bliver vi mere opmærksomme på, at vi vågner, og begynder så at ligge og tænke. Det kan være generende, men er næppe farligt. Nogle gange – især hvis vi har dagtidsplager som for eksempel stress og bekymringer, kan det give anledning til varige gener i form af kronisk søvnbesvær, siger Poul Jennum.

Men hvorfor har vi i det hele taget brug for søvn? Det korte svar er, at når vi sover, foregår en række processer i kroppen og hjernen, som holder os sunde og raske.

Undersøgelser viser, at søvn både forebygger, helbreder og genopbygger vores krop og sind på en lang række områder, som vi her ser nærmere på.

Hvorfor har vi i det hele taget brug for søvn? Det korte svar er, at når vi sover, foregår en række processer i kroppen og hjernen, som holder os sunde og raske.

Søvn gavner vores immunsystem

Hvis man sover for lidt, øger man risikoen for at få infektioner. Sådan lyder det fra Poul Jennum, der er professor på Københavns Universitet og overlæge, dr. Med. på Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet. Han peger på, at det blandt andet kan skyldes, at immunforsvarets hvide blodlegemer og antistoffer holder op med at fungere, som de skal.

- En anden forklaring kan være, at kroppen under søvn danner stoffer, der blandt andet er af betydning for immunsystemet. Hvis vi får for lidt søvn, producerer kroppen for eksempel mindre af proteinet Interleukin-6, der bekæmper infektioner i kroppen. Det kan have betydning for infektioner. Man bliver mere sårbar for infektioner, når man sover dårligt, siger Poul Jennum.

Man bliver mere sårbar for infektioner, når man sover dårligt.

Krop og hjerne genopbygges

Når vi er vågne, bruger vores krop meget energi. Vores organer er aktive og nedbrydes. Men under søvn er vores energiforbrug lavere som følge af, at vores kropstemperatur sænkes, når vi sover. Når vores kropstemperatur er lavere, har krop og hjerne ikke brug for så meget energi til at holde sig i gang, som når vi er vågne. Søvnen giver os således et pusterum, så vores organer kan genopbygges. Under søvnen producerer vi forskellige hormoner, der bidrager til at reparere vores krop og hjerne.

Blodkarrene holdes sunde

Søvn holder vores blodkar sunde og kan være med til at forhindre åreforkalkning. Det viser studier. Kronisk mangel på søvn øger risikoen for hjerte-karsygdomme. Det er ifølge Poul Jennum især tilfældet, hvis man som voksen i gennemsnit sover mindre end 6 timer per nat.

- En af forklaringerne på, at søvn kan forhindre åreforkalkning og hjerte-karsygdomme, er, at når vi sover, holdes blodkarrene i form, så de hurtigt kan udvide sig og trække sig sammen igen, når der er brug for det. Men hvis vi sover for lidt, ødelægges denne funktion, og det betyder, at blodkarrene stivner. Stivnede blodkar kan føre til udvikling af åreforkalkning. Dog er den største årsag til åreforkalkning rygning, siger Poul Jennum.

En af forklaringerne på, at søvn kan forhindre åreforkalkning og hjerte-karsygdomme, er, at når vi sover, holdes blodkarrene i form...

En anden mulig forklaring kan ifølge Poul Jennum hænge sammen med blodtrykket.

- Normalt sænkes blodtrykket, når man får nok søvn. Sover man derimod for lidt, er blodtrykket højere i længere tid end normalt. Dog skal man huske på, at andre forklaringer på forhøjet blodtryk ud over for lidt søvn er forbundet med biologiske faktorer, overvægt og for lidt motion. Derfor er det fortsat uafklaret, om en forbedring af søvnen alene kan normalisere et forhøjet blodtryk, siger Poul Jennum.

Regulerer appetitten

- Det er paradoksalt, at der er sammenhæng mellem for lidt søvn og øget vægt. Man ved ikke præcist, hvorfor denne sammenhæng er til stede. Man skulle tro, at hvis man er mere vågen, vil man kunne være mere aktiv og dyrke mere motion, der har en positiv indvirkning på kroppens forbrænding. Men det synes ikke at være tilfældet. Tværtimod dyrker man mindre motion, hvis man er træt. Yderligere ser det ud til, at man ændrer sine spisevaner, hvis man sover for lidt. Man foretrækker for eksempel oftere søde sager. Dét at man ændrer adfærd, så man motionerer mindre og spiser mere usundt, er hovedårsagen til, at man har risiko for at blive overvægtig, når man ikke får søvn nok, siger Poul Jennum.

En anden medvirkende årsag til overvægt på grund af for lidt søvn er, at vi ved søvnmangel producerer for meget af for eksempel stoffet kortisol, der blandt andet regulerer vores appetit.

- Hvis vi sover for lidt, producerer vi for meget kortisol, og det gør os mere sultne. Hvis vi så indtager flere kalorier, end vi har brug for, kan det føre til fedme. Manglende søvn ødelægger ikke blot reguleringen af vores appetit, men nedsætter også kroppens omsætning af energi i form af sukker og fedt, så vi lettere tager på i vægt. Når vi derimod får vores søvnbehov dækket, vil dagens overskydende lager af energi forbrændes bedre og dermed reduceres under søvnen, siger Poul Jennum.

Manglende søvn ødelægger ikke blot reguleringen af vores appetit, men nedsætter også kroppens omsætning af energi i form af sukker og fedt, så vi lettere tager på i vægt.

Samlede analyser af et stort antal undersøgelser viser den laveste risiko for overvægt ved en søvntid på omkring 7-9 timer. Om man kan bruge søvn som slankekur er ved at blive undersøgt af forskerne.

Hjernen renses for affaldsstoffer

Når vi sover, renses hjernen for affaldsstoffer, der er skadelige proteiner, som er svære at nedbryde, når vi er vågne.

- Hjernens glymfatiske system renser hjernen for giftige affaldsstoffer. Der sker en væskeudvaskning i hjernen, der medvirker til at bortskaffe affaldsstoffer. Denne udvaskning af hjernen er mest aktiv under dyb søvn, forklarer Poul Jennum.

Studier har vist, at det glymfatiske system, der renser hjernen for affaldsstoffer, er 10 gange så aktivt, når vi sover, som når vi er vågne. Hvorfor hjernen renses under søvnen, ved forskerne ikke med sikkerhed, men de har en teori om, at hjernen ikke har energi nok til at gøre rent, mens den er vågen.

Forskerne antager, at søvnmangel kan skade hjernen, fordi den ikke bliver renset godt nok for affaldsstoffer. En konsekvens af for lidt søvn kan være hukommelsesforstyrrelser, men det kan næppe alene forklare udvikling af demens, mener forskerne.

Styrker humør og indlæring

Søvn styrker vores indlæring og hukommelse. Det sker især, når vi er på det søvnstadie, hvor vi drømmer – det såkaldte REM-stadie.

- Når vi drømmer, dirigeres de forskellige informationer de rigtige steder hen i vores hjerne. Men det sker ikke, hvis vi sover for lidt. Så bliver informationerne ikke lagret ordentligt, og vores indlæring bliver dermed dårligere. Vi får også sværere ved at huske og koncentrere os, hvis vi igennem længere tid har sovet dårligt, siger Poul Jennum.

Vi får også sværere ved at huske og koncentrere os, hvis vi igennem længere tid har sovet dårligt

Vi bliver mere irritable og nærtagende, når vi ikke får sovet nok. Dårlig søvn går ud over humøret. Flere studier viser, at der er en klar sammenhæng mellem flere måneders søvnmangel og lidelser som stress, depression og angst. Det går dog begge veje, understreger Poul Jennum, fordi søvnmanglen kan føre til sygdommene, og sygdommene kan føre til søvnmangel.