Svært ved at slippe telefonen? Det er ikke (kun) din skyld

Du skal bare lige læse en besked i fælleschatten med vennerne. Eller måske du lige bliver nødt til at tjekke, om hjemmesiden, du elsker at handle på, endelig har offentliggjort deres udsalg på Instagram? Måske er telefonen det første, du tjekker om morgenen, og måske det sidste, du siger godnat til.

Og når dette ’nødt til’ bliver indfriet med det like, den chatbesked eller den nye nyhedsopdatering, får hjernen den belønning, den søger. Og så har vi det rart.

Hvis ja, er du langt fra den eneste. Faktisk bruger danskerne gennemsnitligt mere end syv timer om dagen på medierne, viser nye tal fra DR Medieforskning (2021). Og der er ikke noget at sige til, at du bliver en lille smule panisk, hvis telefonen pludselig ikke er inde for rækkevidde, er løbet tør for strøm, eller du føler, der er noget, du lige skal tjekke ud. Jakob Linnet, psykolog, dr.med. og forsker i afhængighed i over 20 år, fortæller nemlig, at det er vores hjerne, der spiller os et puds og lokker os til konstant at vende tilbage til den bimlende skærm:

- Vores mobiltelefoner og de apps, vi bruger, er udviklet med algoritmer og funktioner, der skal give dig en oplevelse af, at du bliver nødt til at være med og være til stede i grupper, chats, spil eller noget fjerde, siger han og fremhæver begrebet ’Fear Of Missing Out’ (også kaldt FOMO) som et væsentligt begreb:

- De digitale muligheder er udviklet til at give dig følelsen af at være nødsaget til at være en del af et fællesskab, og derfor er frygten for at gå glip af noget til stede konstant. Mobiltelefonen og hele livet derpå bliver for rigtig mange derfor en slags uhensigtsmæssigt gruppepres. Et digitalt pres rigtig mange børn og voksne kender til og/eller lever med hver eneste dag.

Og som om dét ikke skulle være nok, spiller din hjerne dig også et puds for at forsøge at få sin del af den lykkerus, du får, når du tager fat i din telefon.

Hjernen vil belønnes – og det bliver den

På nogle punkter kan man sammenligne lysten til konstant at kigge på sin telefon med ludomani eller en afhængighed af ’gaming’. Alle tre områder bliver nemlig tricket af en mekanisme, din hjerne sætter i gang, fordi den gerne vil belønnes. En mekanisme der gør, at vi føler os glade, tilpasse og føler en form for lykke i kroppen:

- Vores dopaminsystem er indrettet således, at det konstant søger en belønning gennem vores forventning. Det betyder, at hvis vi forventer, der ligger en belønning lige rundt om hjørnet, vil vores hjerne konstant minde os om, at vi skal fortsætte vores adfærd, så dopaminsystemet kan få det, det gerne vil have, forklarer Jakob Linnet.

Belønning kan komme i mange former. Det kan være forventningen om et like på din Instagram eller forventningen om en ny besked i chatgruppen, en kommentar på dit nye Facebook-billede eller blot en nyhed i nyhedsoversigten. Det er en kombination af forventningen om, at der er noget nyt og spændende inde i telefonen og muligheden for konstant at bekræfte dette, hvis bare du åbner den. Selvom vi ofte bliver skuffede over, at denne forventning ikke bliver indfriet, når vi så kigger på telefonen, og der ikke er tikket endnu et like ind på profilbilledet, får det os blot til at tjekke mere – for næste gang kan det jo være, at vores forventning bliver indfriet:

- Du kan føle, du er nødt til at få likes, du er nødt til at være på de sociale medier, du er nødt til at vide, hvad der sker ude i verden eller noget helt fjerde. Og når dette ’nødt til’ bliver indfriet med det like, den chatbesked eller den nye nyhedsopdatering, får hjernen den belønning, den søger. Og så har vi det rart, forklarer eksperten i afhængighed.

Mobiltelefonen og hele livet derpå bliver for rigtig mange derfor en slags uhensigtsmæssigt gruppepres.

Nogle er bedre til at styre den lyst end andre, men ikke desto mindre er det svært at finde en balance i brugen af sin mobiltelefon.

Ja, mobilen påvirker os – men hvordan?

Alles hjerner har et ønske om at snyde os, og der er mange grunde til, at man kan blive afhængig eller danne uønskede vaner. Nogle af de faktorer, der har betydning, er tilgængeligheden til din telefon og det sociale liv, din omgangskreds i øvrigt har og bruger digitalt. Bruger dine kollegaer eksempelvis et bestemt socialt medie til hyppigt at dele sjove anekdoter fra dagen på kontoret, er der også stor chance for, at du gør eller vil komme til at gøre det.

- Mange ser en stor frygt i, at et nyt medie og medier generelt afstumper eller skader os. Sagen er bare oftest den, at selvfølgelig er der mulighed for at blive skadet eller påvirket negativt, men der er altså også en mulighed for ikke at blive det. Og langt de fleste bliver hverken skadet eller påvirket negativt, forklarer han.

Sagen er bare oftest den, at selvfølgelig er der mulighed for at blive skadet eller påvirket negativt, men der er altså også en mulighed for ikke at blive det. Og langt de fleste bliver hverken skadet eller påvirket negativt.

Selvfølgelig vil der være nogen, der får en negativ social adfærd af for meget skærmbrug. Men Linnet forklarer, at når der kommer et nyt medie, vi alle pludselig bruger, er det ikke mediet, der er faren i sig selv. Det er dét, du gør og bruger mediet til, der er det afgørende. Derfor er det så vigtigt, at især forældre bruger tid på at sætte sig ind i sine børns færden på nettet og sociale platforme:

- Min egen lille lommefilosofi er, at det er meget afgørende, hvorvidt man er ’consumer’ eller ’creator’ på sin telefon. Sidder man udelukkende og forbruger en masse, altså streamer Netflix, ser YouTube-videoer og scroller rundt på sin Facebook bare for at scrolle, eller skriver man noveller, tegner, laver musik eller noget fjerde, hvor du på en eller anden måde arbejder med dine færdigheder, er der altså ikke tale om noget ’ligegyldigt’, påpeger Jakob Linnet.

Han uddyber ved at forklare, at der er stor forskel på, om du bruger dine færdigheder eller blot slår din tid ihjel. Det gælder børn såvel som voksne, og er det primært tidsfordriv, din mobiltelefon bliver brugt på, er tiden måske inde til, at du skal begynde at overveje, hvorvidt det er hensigtsmæssigt.

Linnet fremhæver i den forbindelse, at der er en helt konkret tilgang, alle kan drage nytte af – en tilgang, der også er et effektivt værktøj ved ludomani, alkoholisme og andre former for afhængigheder. En såkaldt ’Availability and Accessibility Method’, hvor du kan arbejde med dig selv og dine forankrede vaner.

Danskernes medievaner

Danskerne bruger fortsat over syv timer på medier dagligt. En del af forbruget foregår koncentreret, eksempelvis når vi fordyber os i et afsnit af vores yndlingsserie på mobilen såvel som fjernsynet, men meget af mediebrugen er flygtig og foregår med flere medier i spil samtidigt – når vi eksempelvis skimmer vores foretrukne nyheds-app, mens vi streamer musik i bussen.

Knap halvdelen af vores mediebrug bliver brugt på at se tv, hvad end det foregår via et traditionelt tv-signal eller som streaming, der også er begyndt at få godt fat i den ældste del af befolkningen – den anden halvdel er domineret af lyd. Radio, podcast og streaming af musik står sammenlagt for 26 procent af danskernes medieforbrug, mens online-nyheder, sociale medier og online-gaming står for 21 procent. Det efterlader 6 procent til printmedier.

Den nyeste viden om danskernes medieforbrug kan du blandt andet finde i DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier lige her:

Medieudviklingen 2021

Kilde: DR Medieforskning