Sådan kan irritabel tyktarm behandles

Hvis du har irritabel tyktarm med mavekneb, oppustet mave, diarré og/eller forstoppelse, er det vigtigt at forstå, at der ikke findes en kur, men at der er forskellige behandlingsmetoder, der kan hjælpe med at lindre symptomerne og forbedre livskvaliteten. Sådan lyder det fra Laura Rindom Krogsgaard, der er hoveduddannelseslæge i gastroenterologi og hepatologi på Hvidovre Hospital.

- Behandlingen kan kræve tålmodighed, da det kan tage tid at finde de rette tilgange til symptomkontrol, og det kan også involvere nogle forsøg og fejl. Symptomer på irritabel tyktarm kan variere over tid, og behandlingen kan behøve justeringer i løbet af tiden, siger Laura Rindom Krogsgaard.

Behandling af de forskellige symptomer

Det kan være vigtigt at få stillet diagnosen irritabel tyktarm, alene af den grund, at man ikke længere bekymrer sig for, om man har en alvorlig sygdom.

- Når bekymringen for alvorlig sygdom kan fjernes, falder det autonome nervesystem til ro, og du slapper mere af. Det kan være med til at lindre symptomerne, siger Laura Rindom Krogsgaard.

Når bekymringen for alvorlig sygdom kan fjernes, falder det autonome nervesystem til ro, og du slapper mere af.

Hvis du er plaget af irritabel tyktarm, vil lægen fokusere på behandling af de symptomer, der generer dig mest.

Forstoppelse

Er det forstoppelse, der er dit primære problem, kan det hjælpe at spise mad, der er rig på fiber. Du kan også bruge bulkmidler (fiberprodukter). Du kan for eksempel tage tilskud af fiber i form af loppefrøskaller (HUSK), som du kan drikke i væske eller spise på yoghurt. Dog får nogle med irritabel tyktarm en forværring i deres symptomer ved at indtage fibertilskud.

Næste skridt kan være afføringsmidler, der trækker væske ind i tarmen, blødgør afføringen og gør det nemmere at komme af med den. Movicol er pulver, som du opløser i væske, før du drikker det. Magnesia i tabletform har samme effekt. De nævnte præparater fås i håndkøb på apoteket og kan tages dagligt.

Ved manglende effekt kan du tillægge afføringsmidler, der virker ved at få tarmen til at transportere afføringen mere effektivt. Det er afføringsmidler som Dulcolax, Toilax, Perilax eller Laktulose. Du kan regulere brugen af afføringsmidler i perioder med sværere eller lettere grad af forstoppelse. Har man forstoppelse med behov for brug af denne type afføringsmidler, er der ikke en begrænsning på, hvor længe man må bruge det. Ved svær forstoppelse kan det være relevant at behandle med de afførende midler Constella og Resolor, men de kræver recept fra en speciallæge i mave-tarmsygdomme.

Motion kan også have god effekt ved forstoppelse og kan også lindre de øvrige symptomer. Det er desuden vigtigt med regelmæssige toiletbesøg og at gå på toilettet, når afføringstrang melder sig.

Diarré

Hvis dit afføringsmønster især er præget af diarré, kan loppefrøskaller (HUSK) hjælpe. I håndkøb findes desuden Imodium, som kan regulere afføringen. Dette præparat virker stoppende, og du skal drøfte med din læge, hvordan det kan være hensigtsmæssigt at bruge.

Oppustethed

Hvis din mave er udspilet, er der færre behandlingsmuligheder. Der findes ifølge Laura Rindom Krogsgaard ikke undersøgelser, der viser god effekt af forskellige præparater.

- Hvis du er oppustet, hænger det ofte sammen med forstoppelse, så ved at behandle din forstoppelse, vil du også opleve, at du bliver mindre oppustet. Du kan måske også have gavn af at undgå fødevarer, der danner meget luft i tarmen. Det gælder for eksempel store mængder kål og bønner, forklarer Laura Rindom Krogsgaard.

Antidepressive midler kan hjælpe

Selvom irritabel tyktarm ikke er en psykisk lidelse, kan antidepressive midler i lave doser i nogle tilfælde have god effekt på tarmen, selvom deres virkningsmekanisme i denne sammenhæng ikke er fuldt forstået. Lav dosis Tricycklisk antidepressiva virker bedst på smerter i maven ved irritabel tyktarm, viser forskning.

SSRI'er og SNRI'er virker ved at øge tilgængeligheden af serotonin og/eller noradrenalin i hjernen. Disse neurotransmittere er involveret i reguleringen af både humør og tarmfunktion.

Selektive serotonin reuptake hæmmere (SSRI'er) og selektive serotonin- og noradrenalin-reuptake hæmmere (SNRI'er) er to klasser af antidepressiv medicin, der også kan anvendes til behandling af irritabel tyktarm, især når symptomerne ses samtidig med stress, angst eller depression. Da stress, angst og depression ofte forværrer symptomerne, kan behandling med SSRI'er eller SNRI'er hjælpe med at mindske følelsesmæssig belastning og dermed reducere sværhedsgraden af symptomerne på irritabel tyktarm. Derudover virker neurotransmittere som serotonin også direkte på mave-tarm-kanalen og kan reducere symptomer.

- SSRI'er og SNRI'er virker ved at øge tilgængeligheden af serotonin og/eller noradrenalin i hjernen. Disse neurotransmittere er involveret i reguleringen af både humør og tarmfunktion, siger Laura Rindom Krogsgaard.

Pebermynteolie mod mavekneb

Undersøgelser har vist, at pebermynteolie kan hjælpe med at reducere mavesmerter hos nogle mennesker med irritabel tyktarm. Det skyldes, at pebermynteolie indeholder forbindelsen menthol, der kan få de glatte muskler i tarmen til at slappe mere af. Effektiviteten af pebermynteolie kan variere fra person til person.

Midler der påvirker tarmfloraen

Forskerne mener, at tarmflora kan spille en rolle i udviklingen af irritabel tyktarm, men de ved endnu ikke nok. Præbiotika og probiotika er kendt for at fremme væksten af sunde tarmbakterier og kan muligvis hjælpe med at lindre symptomerne på irritabel tyktarm.

Præbiotika er ufordøjelige kostfibre, der findes naturligt i visse fødevarer som løg, hvidløg og bananer. De kan også tages som kosttilskud. Selvom der er forsket i præbiotika, har eksisterende studier ikke kunne påvise en effekt.

Probiotika er gavnlige bakterier, der kan indtages som kosttilskud og findes naturligt i nogle fødevarer som for eksempel yoghurt og kefir.

- Der findes mange studier, der viser, at probiotika kan have god effekt, men det er sværere at sige noget overbevisende om de enkelte bakteriestammer ud fra forskning. Nogle mennesker oplever forværring og får flere mavesmerter, når de tager probiotika. Så det er generelt ikke noget, der anbefales, siger Laura Rindom Krogsgaard.

Fækal transplantation

Fækal transplantation er en medicinsk procedure, hvor fæces (afføring) fra en sund donor transplanteres til en modtager for at ændre sammensætningen af tarmmikrobiotaen (tarmbakterier) i modtagerens fordøjelsessystem. Målet med fækal transplantation er at genoprette en sund mikrobiota-sammensætning i tarmen ved tarmforstyrrelser eller en ubalance i tarmbakterierne. Der forskes fortsat i, om det har en god effekt hos mennesker med irritabel tyktarm. Indtil nu er der ingen studier, der tyder på det.

Low FODMAP diæten

En mulighed er også at prøve Low FODMAP-diæten. Denne diæt begrænser indtaget af visse fermenterbare kulhydrater kaldet FODMAPs (FODMAP står for: Fermenterbare Oligosaccharider, Disaccharider, Monosaccharider og Polyoler). Disse typer kulhydrater kan forårsage symptomer hos nogle mennesker med irritabel tyktarm.

Så hvis du mærker meget tydeligt, at der er nogle få fødevarer, du ikke kan tåle, kan du prøve at se, om det hjælper at undgå dem.

Når du følger denne diæt, begrænser du midlertidigt fødevarer, der indeholder disse kulhydrater, og efterfølgende genindfører du gradvist nogle af fødevarerne for at identificere specifikke fødevarer, der kan udløse symptomer.

Læs mere om Low FODMAP her

Før du påbegynder en Low FODMAP-diæt eller andre kostændringer, bør du ifølge Laura Rindom Krogsgaard konsultere en diætist for en korrekt vurdering og vejledning i forhold til dine specifikke symptomer og behov.

- Faren ved denne diæt er, at nogle mennesker ikke får genindført fødevarer. Diæten er krævende, og du kan fejlagtigt komme til at tilskrive en fødevare dine symptomer, uden at symptomerne skyldes den specifikke fødevare. Det kan betyde, at du ender med at spise meget restriktivt og kan blive fejlernæret og i værste fald spiseforstyrret. Diæten er udbredt, uden at der er god evidens for effekten af den diæt, man ender med at spise langsigtet, når man har reintroduceret fødevarer, siger Laura Rindom Krogsgaard, der samtidig peger på, at det handler om at finde en sund balance, for hos nogle er der fødevarer, der kan give gener. Det kan for eksempel være kål, løg og bønner. Så hvis du mærker meget tydeligt, at der er nogle få fødevarer, du ikke kan tåle, kan du prøve at se, om det hjælper at undgå dem.

Andre former for behandling

Forskellige former for psykoterapi kan have god effekt. Nogle studier har vist, at hypnoterapi har lige så god effekt som Low FODMAP-diæten.

- Ved svære symptomer er kroppen i en form for alarmberedskab hele tiden. Derfor kan det have god virkning at bruge metoder, der aktiverer det parasympatiske nervesystem, der får os til at slappe af. Ud over mindfulness, kan for eksempel vejrtrækningsøvelser hjælpe.

Laura Rindom Krogsgaard er for tiden den eneste læge med speciale i mave-tarmsygdomme i Danmark, der tager uddannelse i kognitiv adfærdsterapi, da denne form for terapi har vist god effekt. Kognitiv adfærdsterapi fokuserer på at ændre tanker og adfærdsmønstre. Det kan hjælpe med at tackle stress, angst og negative tanker, som ofte forværrer symptomerne.

- Hvis du er bange for at få diarré eller anfald af mavesmerter, undgår du måske mange fødevarer og holder dig også fra sociale sammenhænge, fordi du ikke vil spise det samme som andre. Undgåelsesadfærd kommer til at påvirke hverdagen negativt, så derfor arbejdes der med at ændre begrænsende overbevisninger og adfærd, siger Laura Rindom Krogsgaard.

Der er også studier, der tyder på, at mindfulness meditation og at skrive om sine følelser (expressive writing) kan have effekt på irritabel tyktarm.