Refluks: Slip af med halsbrand og sure opstød

Du er til en hyggelig middag og nyder en lækker dessert, men så begynder du at få en brændende fornemmelse i brystet, der stråler op i halsen. Måske oplever du også en sur væske trænge op i munden. Det sker ofte, især efter visse måltider, eller om natten når du ligger ned. Hvis dette scenarie lyder bekendt, er du ikke alene. Mange danskere lever med symptomer på halsbrand og sure opstød – de typiske tegn på refluks.

- Refluks, også kendt som gastroøsofageal reflukssygdom, er en tilstand, hvor mavesyre eller maveindhold bevæger sig op i spiserøret. Det sker typisk, når lukkemusklen mellem maven og spiserøret er svækket eller ikke lukker korrekt. Resultatet kan være ubehagelige symptomer som halsbrand og sure opstød, der kan påvirke livskvaliteten, forklarer Johan Burisch, der er professor i gastroenterologi på Hvidovre Hospital.

Hvorfor får du refluks?

- Tilstanden kan opstå af flere årsager. Faktorer som fed kost, overvægt, graviditet, rygning og visse typer medicin kan bidrage til problemet. Hos nogle mennesker kan en medfødt svaghed i lukkemusklen øge risikoen for refluks. Spædbørn oplever desuden ofte refluks på grund af umodenhed i deres fordøjelsessystem, men det går som regel over af sig selv, siger Johan Burisch.

Årsagen til, at du har en højere risiko for at udvikle refluks, når du er overvægtig, er, at overflødigt fedt omkring maven øger trykket i maven, og det kan presse maveindhold op i spiserøret. Under graviditet kan du være plaget af refluks, dels fordi den voksende livmoder presser mod maven, og dels fordi hormonændringer kan afslappe lukkemusklen mellem maven og spiserøret. Det øger tilbøjeligheden til refluks.

Nikotin afslapper også lukkemusklen og kan irritere spiserøret. Derfor kan rygere opleve reflukssymptomer. Kroniske sygdomme, som for eksempel diabetes, kan gøre, at mavesækken tømmes langsommere, og man plages af refluks.

Fed og krydret mad, chokolade, koffeinholdige drikkevarer og kulsyreholdige drikke kan typisk forværre symptomerne.

Risikoen for at få refluks stiger med alderen, fordi vores muskler svækkes, når vi bliver ældre. Det gælder også lukkemusklen mellem maven og spiserøret. Spiserørets slimhinde bliver desuden mindre modstandsdygtig over for syrepåvirkning.

Refluks skyldes, at lukkemusklen mellem mavesækken og spiserøret ikke fungerer korrekt. Når lukkemusklen ikke fungerer, er der ikke noget, der forhindrer mavesyren i at løbe op i spiserøret, og det kan give ubehagelige symptomer som halsbrand og sure opstød.

Halsbrand og sure opstød er typiske symptomer

De mest typiske symptomer på refluks er halsbrand, sure opstød og en brændende fornemmelse i brystet. Nogle mennesker oplever også synkebesvær, hoste eller hæshed.

- Symptomer som hoste, hæshed og synkebesvær kan være mere plagsomt om morgenen, fordi kroppen har ligget ned i længere tid. Når du ligger ned, kan tyngdekraften ikke hjælpe med at holde maveindholdet på plads. Det gør det lettere for mavesyren at bevæge sig op i spiserøret, især hvis lukkemusklen er svækket.

I mere alvorlige tilfælde kan refluks føre til irritation eller sår i spiserøret, fordi mavesyre kan skade slimhinden. Det gælder, hvis halsbrand og/eller sure opstød meget ofte plager dig. Her kan mavesyre, der når op i svælget, også irritere luftvejene og udløse eller forværre luftvejssygdomme som astma eller hoste.

Undersøgelser for refluks

Diagnosen refluks stilles på baggrund af en grundig vurdering af symptomerne. Yderligere undersøgelser kan komme på tale, hvis symptomerne er hyppige og kraftige, eller lægen mistænker, at der er sket betydelige skader på for eksempel spiserøret.

- Hvis du er meget plaget af refluks, kan det føre til svær irritation i spiserøret eller komplikationer som mavesår eller åndedrætsproblemer. Alvorlig refluks kan skabe langvarig skade på spiserøret og øge risikoen for andre sygdomme som esophagusstriktur (forsnævring af spiserøret, red.) eller Barretts esophagus (celleforandringer i spiserørets slimhinde, red.), som øger risikoen for at udvikle spiserørskræft, siger Johan Burisch.

Ved mistanke om spiserørsskader eller ved hyppig og kraftig refluks kan en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm (gastroskopi) være relevant. Her føres et fleksibelt rør med et kamera ned i spiserøret og maven. Det bruges til at se vævet og vurdere, om der er tegn på betændelse, mavesår eller andre skader forårsaget af syre. Du kan også få taget vævsprøver, hvis der er behov for at udelukke andre sygdomme.

En anden undersøgelse, der kan komme på tale, er at måle syreniveauet i spiserøret over en længere periode (ofte 24 timer) ved hjælp af en sonde, der placeres i spiserøret. Denne ph-måling hjælper med at vurdere, hvor meget syre der stiger op i spiserøret, og om det er tilstrækkeligt til at forårsage symptomer eller skader.

Endelig kan lægen henvise til en røntgenundersøgelse med kontrast. Denne undersøgelse kan bruges til at vurdere spiserørets form og funktion. Før røntgenundersøgelsen skal du synke kontrastvæske (bariumsuspension). Det kan hjælpe med at identificere anatomiske problemer, der kan forårsage refluks.

Medicin kan reducere syreproduktionen

Behandlingen af refluks afhænger af, hvor alvorlige symptomerne er. Forskellige typer medicin bruges til at reducere syreproduktionen eller neutralisere den syre, der kommer op i spiserøret:

Protonpumpehæmmere (PPI)

Medicinen hæmmer de enzymer i mavesækken, der producerer mavesyre, og den reducerer mavesyreproduktionen. Denne type medicin bruges ofte ved alvorligere tilfælde af refluks og kan hjælpe med at helbrede skader på spiserøret.

H2-blokkere

Denne type medicin reducerer også produktionen af mavesyre, men virker ved at blokere histaminreceptorer, der stimulerer syreproduktionen i maven. Medicinen kan være effektiv til mildere symptomer og bruges ofte som et førstevalg, når refluksbehandlingen startes.

Antacida

Denne medicin virker ved at neutralisere den overskydende mavesyre, hvilket kan give hurtig lindring ved akutte episoder af halsbrand eller sure opstød. Antacida kan være nyttig som en midlertidig løsning, men behandler ikke den underliggende årsag til refluks og bør ikke bruges som langvarig behandling.

Hvis du har svære eller kroniske symptomer, kan en operation være nødvendig. Her styrkes lukkemusklen ved en operation, hvor man vikler en del af mavesækken rundt om spiserøret. Operation er sjældent nødvendig, og hos langt de fleste er det en vellykket operation, som holder.

Frugt, grøntsager og fuldkorn kan holde mavesyren under kontrol

Du kan selv gøre meget for at lindre og forebygge refluks. Små, hyppige måltider og at undgå store måltider tæt på sengetid kan hjælpe. Det er også en fordel at hæve hovedenden af sengen. Kostændringer og eventuelt vægttab kan også spille en stor rolle.

- Fed og krydret mad, chokolade, koffeinholdige drikkevarer og kulsyreholdige drikke kan typisk forværre symptomerne. Hvis du i stedet fokuserer på at få frugt, grøntsager, fuldkorn og magre proteiner kan du hjælpe dig selv med at holde symptomerne under kontrol.

Johan Burisch peger på, at forebyggelse i høj grad handler om at sørge for at have en sund vægt og spise en balanceret kost. Rygere kan reducere risikoen betydeligt ved at holde op med at ryge. Det er også vigtigt at være opmærksom på medicin, der kan forværre symptomerne, og i samråd med en læge finde alternativer, hvis det er muligt.

Kan refluks forsvinde igen?

- Refluks kan forsvinde, især hvis det skyldes midlertidige faktorer som graviditet eller overvægt. Hos spædbørn forsvinder refluks ofte af sig selv, når fordøjelsessystemet modnes. For voksne kan korrekt behandling og livsstilsændringer føre til væsentlig symptomlindring og i nogle tilfælde fuldstændig bedring, siger Johan Burisch.