Sådan holder du munden ren

Hvis ikke du børster dine tænder, får du huller i tænderne. Det har de fleste af os lært fra barnsben. Og det passer, for fjerner man ikke bakteriebelægninger og madrester fra tænderne, kan det blandt andet give huller i tænderne – eller caries, som det hedder på latin.

Huller i tænderne er det tandproblem, som tandlægerne ser hyppigst hos patienter op til 40-50 års-alderen. I store dele af befolkningen, der har god mundhygiejne, er antallet af huller dog faldet drastisk, siden man i tandpasta begyndte at tilsætte fluor, der modvirker caries, oplyser Palle Holmstrup, der er sektionsleder og professor i parodontologi på Tandlægeskolen ved Københavns Universitet samt tidligere adjungeret professor på Tandlægeskolen ved Aarhus Universitet.

Når vi kommer i plejehjemsalderen, får vi igen flere huller. Undersøgelser viser, at halvdelen af ældre på plejehjem har huller i tænderne, som især skyldes mangelfuld mundhygiejne.

- Ældre kan have svært ved at holde deres tænder rene, fordi de ofte er afhængige af hjælp til at børste tænder. Typisk får de enten ikke børstet tænder hyppigt nok, eller også bliver det ikke gjort grundigt nok. Årsagen til det stigende antal huller skal dog også findes i, at mange ældre i dag får flere typer medicin, der har mundtørhed som bivirkning. Når vi mangler spyt i munden, formerer de bakterier, der giver caries, sig nemmere, siger Palle Holmstrup.

Aldersbetinget risiko for parodontitis

Bedst som vi begynder at få færre huller i tænderne som midaldrende, bliver parodontitis nu det største tandproblem. Undersøgelser viser, at halvdelen af den danske befolkning fra 50-års alderen har sygdommen i forskellige grader.

Sygdommen parodontitis er det samme som det, man tidligere kaldte parodontose eller paradentose. Selvom parodontitis kaldes for en tandsygdom, er betegnelsen lidt misvisende, da sygdommen ikke alene rammer tænderne, men også deres fæste i kæben. Parodontitis er tandkødsbetændelse, der har spredt sig til de dybereliggende væv.

- Hvis man ikke renser sine tænder grundigt eller følger tandlægekontroller, hvor man kan opdage sygdommen, risikerer man at miste sine tænder. Det skyldes, at tandkødslommerne bliver dybere og tænderne på sigt løse, fordi knoglen langsomt forsvinder. Tænderne begynder at flytte sig i munden, og måske får man pludselig mellemrum mellem sine fortænder i overkæben, men så er sygdommen typisk så fremskreden, at den er svær at behandle, fordi der kun er lidt knogle tilbage, forklarer Palle Holmstrup.

Øget risiko for andre sygdomme

Ifølge Palle Holmstrup kan parodontitis ikke blot medføre forringet livskvalitet, fordi man får svært ved at spise, men sygdommen kan også øge risikoen for helt andre sygdomme. Han peger på forskning, der viser, at der kan være en sammenhæng mellem parodontitis og hjerte-karsygdom, bl.a. fordi det ser ud til, at bakterier kan gå over i blodbanen, føres med blodet og give betændelse andre steder i kroppen. Der forskes for tiden meget i, hvordan mundhulens bakterier kan hænge sammen med andre sygdomme, herunder også leddegigt og diabetes. Der er dog faglig uenighed om, hvorvidt parodontitis har en årsagssammenhæng med udviklingen af hjerte-karsygdom og andre sygdomme.

Sådan børster du tænder

Tandbørsten er det vigtigste våben imod caries og parodontitis. Palle Holmstrup peger på, at man ud over at undgå caries ved at børste tænder, i de fleste tilfælde kan hindre, at parodontitis udvikler sig. Man kan dog være uheldig at have en sjælden aggressiv form for parodontitis, hvor god mundhygiejne ikke altid hjælper tilstrækkeligt.

Palle Holmstrup anbefaler, at man bruger en blød tæt børste og børster sine tænder to gange dagligt, helst morgen og aften. Han anbefaler også, at man bruger tandpasta, der indeholder fluor.

Mange mennesker tror fejlagtigt, at det er tandkødet, de skal børste. Men det er ikke dér, de skadelige bakteriebelægninger kommer.

- Bakteriebelægninger sætter sig på tandoverfladen langs tandkødskanten og kaldes for plak. Hvis man ikke børster plak væk, forkalker den og bliver til tandsten. Da tandsten har en meget ujævn overflade, er den grobund for endnu mere plak. Plak og tandsten kan irritere tandkødet og føre til tandkødsbetændelse og på sigt parodontitis, så det er vigtigt at børste tandoverfladerne grundigt, siger Palle Holmstrup.

Ifølge Palle Holmstrup tror mange mennesker, at de skal massere tandkødet med tandbørsten for at sikre et sundt tandkød. Derfor børster de også på tandkødet, men man skal børste på selve tandoverfladen, og så gør det ikke noget, hvis man også kommer til at ramme tandkødet. Det er dog vigtigt ikke at børste primært på tandkødet, for det kan medføre sår og skader.

- Er tandkødet rødt og hævet, for eksempel fordi man har børstet for hårdt, hjælper det ikke at børste endnu mere og hårdere på tandkødet, for det gør bare ondt værre, siger Palle Holmstrup.

Den bedste børstemetode er den såkaldte gnubbemetode, hvor man bevæger tandbørsten i cirkler væk fra tandkødet. Man skal undgå bare at køre tandbørsten frem og tilbage, for det skader tandkødet.

Tandtråd, tandstikker og mundskyllevand

Tandlæger og tandplejere har forskellige råd, når det gælder brug af tandtråd. Palle Holmstrup anbefaler, at man bruger tandtråd efter behov, f.eks. hvis man kan mærke med tungen, at der sidder noget mellem tænderne. Tandtråd er velegnet til at få gjort tandfladerne mellem tænderne rene.

- Når man bruger tandtråd, skal man undgå at presse den for hårdt ned mellem tætsiddende tænder, fordi man skader tandkødet og får det til at bløde. Tandstikkere kan være et alternativ, hvis man ikke har for tætsiddende tænder, siger Palle Holmstrup.

Der findes også små mellemrums-børster i forskellig størrelse, som man eksempelvis kan bruge, hvor tandkødet har trukket sig tilbage mellem tænderne. Palle Holmstrup vil ikke anbefale, at man bruger mundskyllevand ofte, og slet ikke i stedet for at børste tænder. Det skyldes, at det formentlig ikke har nogen større betydning for tandsundheden, og så er det bare penge ud ad vinduet.

Følg tandlægekontrollerne

Det er meget vigtigt, at man går til de regelmæssige kontroller hos tandlægen, som man indkaldes til. Hvis man er ved at udvikle parodontitis eller allerede har fået sygdommen, vil man blive indkaldt oftere til kontroller, hvor man holder øje med sygdommen og tandstatus og iværksætter nødvendig behandling for at standse sygdommens udvikling mest muligt. Parodontitis giver nemlig sjældent symptomer, før sygdommen er fremskreden, og da det er en kronisk sygdom, er det ekstra vigtigt at gå regelmæssigt til tandlægen med mellemrum afstemt efter ens personlige behov.

Hvis man har fyldninger og rodbehandlede tænder, er det ligeledes vigtigt at holde øje med dem, så man ikke får betændelse under tanden. Det kan man gøre f.eks. ved at få taget tandrøntgen hos tandlægen hvert andet eller tredje år efter behov.