Din mund er vigtig for din sundhed

Vi ved det godt. For at leve længe og leve godt skal vi undgå eller begrænse de helt gængse faldgruber. Usunde sager, inaktivitet, alkohol, rygning, stress og så videre. Men vidste du, at sygdom i mundhulen faktisk har 1:1-sammenhæng med en lang række sygdomme?

Jo mere sygdom, du har i mundhulen, jo større risiko er der for sygdom udenfor mundhulen.

Det fortæller Christian Damgaard, lektor og ph.d. ved Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Han forsker i parodontologi, det vil sige betændelsessygdomme i tændernes støttevæv, og fortæller, at netop sygdomme og betændelse i mundhulen kan have en lang række alvorlige konsekvenser for din sundhed nu og på sigt:

- Jo mere sygdom, du har i mundhulen, jo større risiko er der for sygdom udenfor mundhulen. Især i forbindelse med tandkødsbetændelse, der ubehandlet vil sprede sig ned langs tandrødderne og ultimativt vil føre til tandtab. Dette kaldes også parodontitis, siger Christian Damgaard og uddyber:

- Parodontitis er en betændelsessygdom, der fører til nedbrud af kæbeknoglen, som tænderne sidder i. Betændelsesstofferne produceres i tandkødet, og bakterier fra tandkødslommerne kan ved parodontitis sprede sig til kredsløbet og videre rundt i kroppen via blodet. På den måde bidrager parodontitis potentielt til infektioner andre steder i kroppen og øger risikoen for at udvikle sygdomme langt væk fra mundhulen.

Sygdommen er alvorlig, fordi du kan miste dine tænder, hvis du ikke starter i behandling i tide, men også på grund af risikoen for andre sygdomme, som parodontitis kan resultere i. Selv små tiltag kan forebygge parodontitis – og er skaden sket, kan du stadig effektivt blive behandlet.

Som et stort betændt sår i munden

Sygdomme i mundhulen kan du ikke nødvendigvis selv mærke, før det er meget fremskredet. Dette gør sig også gældende ved parodontitis, der er en ’stille’ sygdom, de fleste først opdager, når de går til tandlæge.

Og dét er ifølge Christian Damgaard ikke hensigtsmæssigt, da det at have parodontitis svarer til at have et betændt sår i munden på størrelse med en knytnæve:

- Når du har parodontitis, får du sår på indersiden af tandkødslommerne, og bakterierne på tændernes overflade kan via disse sår trænge direkte ind i blodbanen. Når først bakterierne fra mundhulen er kommet over i blodbanen, vil de binde sig på overfladen af de røde blodlegemer, og denne binding bruger en del af immunforsvaret, så det bliver sværere for de hvide blodlegemer at dræbe bakterierne og dermed fjerne betændelsestilstanden i kroppen, som kommer fra munden, siger han.

Bakterierne, som er karakteristiske for parodontitis, vil derfor være længere tid i vores kredsløb, hvor de kan bidrage til en konstant lav betændelsestilstand i kroppen – og det er derfor, parodontitis øger risikoen for at udvikle en lang række sygdomme. Men også fordi, at tænderne er hårdt væv, der ikke fornyes, som hud og hår for eksempel gør. Et knækket stykke hår vokser ud igen, det gør en beskadiget tand ikke, forklarer han:

- De betændelsesstoffer, der bliver produceret, spreder sig så ud i kredsløbet, og immunforsvarets aktive celler, der kommer fra mundhulen ved parodontitis, er tilbøjelige til at være mere reaktive, når de spredes til andre dele af i kroppen. Det betyder, at når disse så rammer åreforkalkninger, betændte led eller noget tredje, kan de bidrage til at forværre den igangværende sygdomsproces.

40 % af voksne danskere har parodontitis

Sygdommen rammer 40 % af den voksne danske befolkning over 40 år. Tallet vil være højere, når du er fyldt 60, for jo ældre du er, desto større risiko er der for at udvikle parodontitis. Det skyldes dels, at tænderne har været udsat i længere tid, og dels at vævet bliver svagere og mere skrøbeligt med alderen.

Der er også en påvirkning kognitivt, da forskning viser, at de bakterier, der findes i forbindelse med parodontitis, også er dem, du kan finde i åreforkalkninger samt i hjernen på dem, der har Parkinson og Alzheimers.

Derfor er det i Christian Damgaards optik vigtigt, at danskerne har en regelmæssig tilknytning til tandplejesystemet:

- Jo længere tid du venter med at blive undersøgt, jo større risiko er der for, at der når at udvikle sig noget – og derfor er risikoen for at skulle behandles derfor også større. Samtidig er det både sværere at komme til bunds med, men der bliver også en meget større egenbetaling på behandlingen, siger Christian Damgaard.

Mennesker, der i forvejen har en betændelsessygdom, som psoriasis, inflammatorisk tarmsygdom og systemisk lupus erythematosus (SLE), har ligeledes større risiko for at få parodontitis – ligesom der er større risiko for at udvikle andre betændelsessygdomme, hvis du har parodontitis. Men det er ikke det eneste.

- Der er også en påvirkning kognitivt, da forskning viser, at de bakterier, der findes i forbindelse med parodontitis, også er dem, du kan finde i åreforkalkninger samt i hjernen på dem, der har Parkinson og Alzheimers, forklarer han.

God, sikker behandling

Det er vigtigt for Damgaard at fastslå, at udviklingen af parodontitis ikke nødvendigvis behøver at hænge sammen med dårlig mundhygiejne. Nogle er disponeret for det genetisk, og hvem, det er, kan ikke siges:

- Når først du har betændelsen, er den gode mundhygiejne dog ekstra vigtig, og alt efter graden af sygdommen er det også vigtigt at få fjernet bakteriebelægningen på tandrodsoverfladen hos tandlægen eller tandplejer. Hvis ikke det hjælper, kan vi bruge tandkødskirurgi, hvor vi skubber tandkødet til side, fjerner betændelsesvæv, renser rodoverfladerne for så at sy tandkødet pænt sammen igen, siger han.

Behandlingsforløbet kan koste flere tusinde kroner og består af en længere proces, der ved systematik typisk varer omkring et år alt efter omfanget af sygdommen. Men der er også rigtig stor vinding at hente ved behandlingen.

- Vi tandlæger hjælper patienterne med at blive bedre til at passe på sine tænder og lægger en god plan, så vi i fællesskab med patienten får behandlet dem raske igen, afslutter Christian Damgaard.