Når maveproblemer fører til en spiseforstyrrelse

Man kan nemt komme til at tro, at det har noget med maden at gøre, hvis man har maveproblemer. Måske lægger man mærke til, at det ofte er efter måltiderne, at man er oppustet og måske også har diarré. Eller måske plages man af forstoppelse. Så begynder man at læse på nettet for at finde ud af, hvad det er, man eventuelt ikke kan tåle. Her kan man finde masser af artikler om fødevarer, som kan give overfølsomhed. Man læser måske om nogen, der ikke kan tåle laktose fra mælkeprodukter og gluten i hvedemel, og så begynder man selv at udelukke disse fødevarer fra sin kost, for at se om det hjælper. Og hvis det ikke hjælper nok, så eksperimenterer man også med at holde sig fra forskellige andre fødevarer, som man har mistanke om, at man reagerer på.

For nogle bliver der efterhånden så mange fødevarer, man ikke kan spise, at man ikke får spist særlig meget i løbet af en dag. Uden at man måske helt selv er klar over det, har man udviklet en spiseforstyrrelse og taber sig mere og mere.

Anoreksi og ortoreksi

Hannah de Leeuw er autoriseret psykolog med mange års erfaring i at behandle unge med spiseforstyrrelser. Hun har erfaring for, at unge, der starter med at pålægge sig selv restriktioner i maden, fordi de tror, de har en fødevareintolerance, kan udvikle spiseforstyrrelser.

Når selvrestriktioner i maden fører til spiseforstyrrelser, er det typisk anoreksi og ortoreksi, der er tale om.

Spiseforstyrrelser findes i forskellige grader. Fælles for spiseforstyrrelserne er, at optagethed af krop, vægt og udseende fylder meget.

Anoreksi handler i denne sammenhæng om, at man opdager, at de restriktioner, man har pålagt sig selv, fører til vægttab, og så fristes man ifølge Hannah de Leeuw til at fortsætte med at leve på den måde ud fra et ønske om vægttab. Man stræber efter at tabe sig ved at spise så lidt som muligt. Mange dyrker også hård motion.

Ortoreksi kan også blive en følge af mistanken om overfølsomhed. Når man undgår madvarer, skyldes det, at man tror, at det er usundt eller farligt for ens krop at spise bestemte madvarer. Man har sin helt egen opfattelse af, hvad der er sundt og har mange regler for, hvad man kan tillade sig at spise. Man udvikler med andre ord et overdrevet fokus på sundhed og det at spise sundt.

Spiseforstyrrelser findes i forskellige grader. Fælles for spiseforstyrrelserne er, at optagethed af krop, vægt og udseende fylder meget. For nogle er det blevet til en besættelse, der fylder så meget i hverdagen, at det er svært at fungere normalt. Hertil kommer, at man typisk har et forvrænget billede af sit udseende og ser sig selv som tyk og forkert uanset vægt.

Overdreven fokus på krop og sundhed

Hannah de Leeuw peger på, at spiseforstyrrelser er meget komplekse, og at der sjældent kun er én årsag, men typisk mange forskellige årsager, der ofte spiller sammen. I forhold til tidligere, hvor man mest var optaget af at finde årsagen til spiseforstyrrelser i den måde den unges familie fungerede på, hælder flere eksperter i dag til, at en meget stor del af forklaringen skal findes i den måde, vi har indrettet vores samfund på.

- I de senere år er der kommet en stadig stigende optagethed af krop, udseende og sundhed. Vi er blevet meget optagede af, hvad vi skal spise, og hvad vi ikke skal spise for at holde os sunde og slanke. Mad og rigtig livsstil fylder ekstremt meget. Så hvis man som ung mærker ubehag i maven og så slår op i et blad eller på nettet, er det nemt at tro, at man lider af fødevareintolerance. Selv i supermarkedernes tilbudsaviser kan man læse om glutenfri og laktosefri kost, siger Hannah de Leeuw.

De sociale medier og nettet spiller en stor rolle i forhold til vores kropsidealer. Unge bliver dagligt bombarderet af photoshoppede kroppe, der fremstår slanke, muskeltrænede og perfekte. Det er med til at få mange unge til at føle sig forkerte med de kroppe, de har, og det kan udløse en spiseforstyrrelse i et forsøg på at få den perfekte krop ved at slanke sig.

Høje krav og stort pres

En vigtig årsag, til at unge udvikler spiseforstyrrelser, er, at unge i dag har så mange krav, de skal leve op til sammenlignet med tidligere tiders unge. Det mener Hannah de Leeuw.

- Vi skal ikke blot se perfekte ud, men der stilles også store krav til unge om at klare sig godt i skolen både fagligt og socialt. Det er vigtigt med høje karakterer, mange venner, studierelevant fritidsjob, og at man har et spændende liv. Samfundet er meget optaget af præstationer og konkurrence, og det kan være svært at navigere i som ung. Så mange lever under et stort pres i hverdagen for at leve op til alle kravene. En spiseforstyrrelse kan blive en måde at håndtere de mange krav og et stort pres på, ved at man forsøger at kontrollere sin krop gennem maden, siger Hannah de Leeuw.

Sårbare unge

Ifølge Hannah de Leeuw er nogle unge mere udsatte for at få spiseforstyrrelser, fordi de er mere sårbare.

- Hvis man tidligt i livet har oplevet svære ting som for eksempel mobning, problemer i skolen eller i familien, som ikke er blevet bearbejdet, kan man blive mere sårbar. Når det er sagt, så er det vigtigt at være opmærksom på sit barn, uanset om det har haft svære oplevelser eller ej, for spiseforstyrrelser rammer også unge, der ikke har det svært, men som ligger under for samfundets kropsidealer og høje krav, siger psykologen.

Hvis man tidligt i livet har oplevet svære ting som for eksempel mobning, problemer i skolen eller i familien, som ikke er blevet bearbejdet, kan man blive mere sårbar.

Nogle unge er mere sårbare over for at udvikle en spiseforstyrrelse, fordi man er i en periode af livet, hvor man typisk er usikker på sig selv og er ved at skabe sig en voksenidentitet. Jo mere usikker man er på sig selv, desto mere udsat kan man være for at udvikle en spiseforstyrrelse som følge af selvpålagte restriktioner i kosten.

Hvad kan man gøre som forældre?

Hvis man lægger mærke til, at ens barn begynder at eksperimentere med at udelukke flere og flere madvarer fra sin kost, fordi det har maveproblemer, er det ifølge Hannah de Leeuw vigtigt, at man sørger for, at den unge kommer til lægen og bliver ordentlig undersøgt. Det er for eksempel ikke normalt at have diarré hele tiden.

Hannah de Leeuw ser ofte, at forældre til unge med spiseforstyrrelser selv er meget optagede af tidens krops- og sundhedsidealer. Og det mener psykologen er uheldigt, fordi det kan smitte den unge og være med til at udløse en spiseforstyrrelse.

- Mange af forældrene til de unge jeg behandler, er meget selvkritiske og har et svært forhold til deres egen krop og madindtag. Så hvis man vil hjælpe sit barn, er det en god idé at arbejde med sig selv og få et mere afslappet forhold til krop og mad. Som forældre har vi selv et ansvar for, at vi ikke giver vores børn indtryk af, at de også skal have et kompliceret forhold til deres egen krop og mad, siger Hannah de Leeuw.