Mobil og wifi – er det farligt?

En stor del af vores hverdag er fyldt med trådløs teknologi, der sørger for, at vi kan snakke i mobiltelefon, sende sms og mails og se fjernsyn. For mange er det heller ikke længere nødvendigt at indrapportere deres vand- og elforbrug for det klares også via trådløse sendere, der indrapporterer data til forsyningsselskaberne. Vi er med andre ord omgivet af teknologier, der sender data ved hjælp af elektromagnetiske bølger. Elektromagnetiske bølger kan svinge med høj eller lav frekvens. I den lavfrekvente ende ligger radio- og mikrobølger, og det er dem, man bruger til den trådløse kommunikation.

Som at blive fuld af en lys øl

Når man sender en besked eller en mail, sker der en overførsel af data fra den indbyggede antenne i telefonen/computeren til en router (wi-fi) eller en mobilmast. I forbindelse med overførslen, bliver man eksponeret for det, der kaldes elektromagnetisk stråling. Det er ikke stråler, som vi kender fra radioaktive stråler, men elektromagnetiske felter der med forskellig styrke, udgår fra elektroniske apparater. Ordet ’stråling’ kan måske give anledning til bekymring, men det er der ikke nogen grund til, hvis man spørger dr. med. Christoffer Johansen, der er professor og overlæge på onkologisk klinik på Rigshospitalet og forsker ved Center for Kræftforskning hos Kræftens Bekæmpelse. Han vurderer, at de trådløse teknologier, vi til dagligt bruger, udsætter os for så svage eksponeringer, at vi ikke tager skade af det, når vi vurderer effekter på helbredet. Heller ikke selvom man sidder i et storrumskontor, hvor der er mange computere og telefoner i brug på én gang.

Det svarer til at drikke den lyseste øl, man kan forestille sig, og så tro, at man bliver beruset af det. Det gør man altså ikke

- Den samlede elektrosmog, vi får fra det trådløse netværk, er mellem 100 til 1000 gange under de grænseværdier, man arbejder med internationalt. Det svarer til at drikke den lyseste øl, man kan forestille sig, og så tro, at man bliver beruset af det. Det gør man altså ikke, siger han.

Mobiltelefonen udsætter os for mest stråling

Når man alligevel har haft mobiltelefonen i søgelyset, skyldes det, at den er kilde til den største elektromagnetiske stråling, vi udsættes for i hverdagen. Det er nemlig sådan, at jo tættere kilden er på kroppen, desto større elektromagnetisk påvirkning. Omvendt falder eksponeringen dramatisk, hvis man flytter kilden blot få centimeter væk.

- I bund og grund er det samme princip som med andre eksponeringer, du kender fra din hverdag - for eksempel lyde og lugte. Hvis du er til en rockkoncert og går væk fra scenen, falder lydniveauet. Hvis noget lugter kraftigt, og du fjerner dig fra det, aftager lugten, uddyber Christoffer Johansen.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside eksemplificeres det ved, at hvis man opholder sig i 1 meters afstand fra en router i 24 timer, vil eksponeringen være cirka en tredjedel af den eksponering, man får, når man har en mobilsamtale på 2 minutter, hvor man holder mobilen tæt ved øret.

- Når man bruger en mobiltelefon, holder man den tæt til hovedet og sender de her elektromagnetiske felter ind i hjernen. Derfor har vi været bekymrede for netop den teknologi og løbende undersøgt, om mobilbrug kan skade vores helbred, siger Christoffer Johansen.

Klassificeret som muligvis kræftfremkaldende

Der er enkelte studier, der har peget på en øget risiko ved mobilbrug, og det var netop disse studier, WHO tog afsæt i, da verdenssundhedsorganisationen i 2011 placerede radio- og mikrobølger i kategorien 2B: Muligvis kræftfremkaldende.

Både radio- og mikrobølger ligger i den såkaldte lavfrekvente del af det eketromagnetiske spektrum.

Klassifikationen er sket ved, at et ekspertpanel med 30 forskere fra forskellige lande har gennemgået den hidtidige forskning på området. Her vurderede et flertal blandt forskerne, at to videnskabelige undersøgelser viste, at der var en sammenhæng mellem mobilbrug og særlige typer af hjernekræft blandt folk, der havde talt i telefon i mere end en halv time om dagen i mere end 10 år. Det skal tilføjes, at der ved afstemningen var et stort mindretal imod beslutningen om at placere mobilerne i 2B.

Flere tilfælde af hjernekræft blandt ældre

Christoffer Johansen understreger, at WHO’s kategorisering af mobilbrug som muligvis kræftfremkaldende ikke er det samme som at sige, at det er kræftfremkaldende.

Og samlet set, på tværs af alle undersøgelser, har store danske, nordiske og internationale studier ikke kunnet finde nogen øget risiko

- Det er rigtigt, at der er enkelte undersøgelser, der har peget på en sammenhæng mellem hjernekræft og lang tids brug af mobiltelefon. Men man er nødt til at afveje de forskellige undersøgelsers kvalitet op mod hinanden. De undersøgelser, der er kommet efterfølgende, har ikke kunnet understøtte de data – tværtimod. Og samlet set, på tværs af alle undersøgelser, har store danske, nordiske og internationale studier ikke kunnet finde nogen øget risiko, fastslår Christoffer Johansen og uddyber:

- Hvis vi tager risikoestimaterne i de studier, der viser, at der er en effekt, så burde vi jo kunne se en tilsvarende stigning i antallet af kræfttilfælde i befolkningen i den periode, studierne dækkede. Men det billede har vi ikke set – heller ikke i de nordiske lande, hvor vi har verdens ældste og komplette cancerregister. Komplette, fordi vi er de eneste lande med et CPR-system og med lige adgang til sundhedsydelser, uanset hvor i systemet man søger om hjælp.

Tager man et kig på Cancerregistrets opgørelse over tilfælde af svulster i hjerne og centralnervesystem (herunder kræft og andre svulster), fremgår det, at antallet af nye tilfælde per år har været nogenlunde konstant de sidste fem år blandt både mænd og kvinder, men set over en 25 års periode er den steget med 67 procent for kvinder og 50 procent for mænd.

- Hvis vi ser på forekomsten i de enkelte aldersgrupper, så finder vi et øget antal tilfælde af kræft i de ældre grupper. I de øvrige aldersgrupper er raten nogenlunde stabil. Stigningen skyldes, at vi er blevet dygtigere til at udrede sygdomme, og at vi har fået et stigende antal CT-scannere og MR-scannere til rådighed. Tidligere blev ældre mennesker ikke udredt for uspecifikke symptomer fra centralnervesystemet. I dag er det nemt at få foretaget en MR-scanning, så opdager vi også mange hjernetumorer som et bifund, det vil sige, hvor vi egentlig leder efter en anden sygdom.

Børn er mere udsatte

Opvarmning er den eneste dokumenterede effekt af elektromagnetiske bølger fra telefoner og trådløse netværk. Opvarmningen sker, når bølgernes energi passerer og optages i et materiale, som for eksempel en menneskekrop. Hvis man taler i en mobiltelefon i længere tid, vil man derfor kunne opleve, at øret bliver varmt.

Der har især været en bekymring for børns brug af mobiltelefoner, fordi børns kranier er mindre og dermed optager de mere af den energi, der kommer fra telefonerne. I et studie fra 2011 nævnes det, at børn mellem fem til otte år absorberer omkring dobbelt så meget energi fra mobiltelefoner som voksne.

Christoffer Johansen medgiver, at børns kranier optager mere energi, men vurderer samtidig, at det ikke udgør noget problem, fordi varmen forsvinder igen.

- Det er ligesom, når du tager børn på stranden om sommeren, og de bliver varme, fordi de går rundt i solen. Her kommer de af med varmen igen, enten fordi vinden køler dem ned, eller de dypper sig i havet. På samme måde forsvinder den energi, der kommer fra en mobiltelefon, også igen. Det ville være et problem, hvis energien blev der, eller energien medførte et øget antal muteringer i cellerne, men det kan vi ikke påvise i mennesker. Vi har lavet et stort nordisk studie af hjernecancer hos børn og unge, og vi kan ikke se, at brug af mobiltelefoner øger deres risiko for at få tumorer i hjerne, så vi antager ikke, at det er et problem. Heller ikke selvom de fastsatte grænseværdier er sat ud fra voksnes kranier, forklarer han.

Vi har lavet et stort nordisk studie af hjernecancer hos børn og unge, og vi kan ikke se, at brug af mobiltelefoner øger deres risiko for at få tumorer i hjerne

Skæver man til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, er der ikke specifikke anbefalinger for børn. Herfra opfordres forældre til at sætte grænser for deres børns brug af mobiltelefoner, når det gælder omfanget af samtaler, lære dem at bruge headset og sende sms i stedet for at tale. Altså de samme råd som gælder for voksne.

Læs også: Sådan bruger du din mobil med omtanke

Man holder en dør åben

Man kan måske undre sig over, at Sundhedsstyrelsen overhovedet udstikker nogen retningslinjer, når der indtil videre ikke er noget, der tyder på, at almindelig dagligdags brug af mobiler og andre trådløse dimser har nogen betydning for vores helbred.

Christoffer Johansen er en af de forskere, der rådgiver Sundhedsstyrelsen om eventuelle kræftrisici ved brug af mobil. Han forklarer, at det handler om at holde en dør åben for, hvis der senere kommer forskning, der peger i en anden retning.

- På den måde udelukker man ikke en risiko, og så længe man ikke kan udelukke noget, er det fornuftigt at udstikke nogle mådeholdsprincipper. Altså gå ind og regulere, men det betyder ikke, at det er decideret farligt. Tænk på, at vi har haft mobiltelefonen i 26 år, og vi kan ikke se nogen øget forekomst af kræft i hjernen i de aldersgrupper, der bruger teknologien mest, siger han.

Tænk på, at vi har haft mobiltelefonen i 26 år, og vi kan ikke se nogen øget forekomst af kræft i hjernen i de aldersgrupper, der bruger teknologien mest

Vigtigt at melde ud – også når noget er ufarligt

Christoffer Johansen fortæller, at forskningen i Danmark har spillet en førende rolle på andre områder som for eksempel pesticider, opløsningsmidler og støj. Her er der sket en række reguleringer, fordi man har udarbejdet nogle virkelig gode undersøgelser, der har dokumenteret skadelige virkninger.

- Center for Kræftforsknings fornemmeste opgave er at finde og identificere kræftfremkaldende stoffer og gå ud og beskytte befolkningen mod de stoffer. Vi er sat i verden for at bidrage til den internationale udredning af, hvad vi ved om det her, og hvad vi skal sige til regeringerne. Vi er nødt til at være ærlige om det, vi finder, ellers ville vi ødelægge vores egen troværdighed. Nu har vi for en enkelt gangs skyld fundet noget, der ikke er farligt, og så er det også vigtigt, at vi siger det, siger Christoffer Johansen