Mælkeallergi

Hvad er mælkeallergi?

Mælkeallergi er en overfølsomhed overfor et eller flere af de mere end 25 forskellige proteiner, der findes i komælk og komælksprodukter. Mælkeallergi er det, man kalder en type-1 allergi, hvor kroppen producerer antistoffet immunglobulin E, (IgE) mod mælkeproteinet. Mælkeallergi er sjælden, især i den voksne del af befolkningen. Hos børn forekommer mælkeallergi hos to til tre procent, og størstedelen vil vokse fra mælkeallergien i løbet af deres første tre leveår.

Mælkeallergi forveksles ofte med laktoseintolerans, fordi mange af symptomerne er ens for begge tilstande, men den tilgrundliggende årsag er forskellig. Mælkeallergi er en allergisk reaktion, der involverer immunsystemet, mens laktoseintolerans skyldes en nedsat aktivitet af enzymet laktase, som kræves for at kunne fordøje og optage laktose i tyndtarmen.

Ofte skal der større mængde laktose til for at udløse symptomer hos laktoseintolerante personer sammenlignet med dem, der har mælkeallergi.

Hvad er symptomerne på mælkeallergi?

Symptomer på mælkeallergi kan inddrage både hud, mave-tarm-kanalen og luftvejene.

Det drejer sig blandt andet om diarré, mavesmerter, opkastninger, nældefeber, forværring af børneeksem, høfeber og astma. I sjældne tilfælde kan man udvikle en livstruende reaktion med kredsløbskollaps, der kaldes anafylaktisk shock. Symptomerne på mælkeallergi indtræder oftest kort tid efter, at man har spist eller drukket mælk, men kan også først komme flere timer senere.

Hvordan diagnosticeres mælkeallergi?

Diagnosen mælkeallergi stilles ud fra en grundig gennemgang af sygdomshistorien i kombination med en priktest og/eller en måling af antistoffer (IgE) rettet mod mælkeproteiner i blodet. Ved priktesten ”prikker” man en lille smule af det allergifremkaldende stof (det kan både være fødemidler som laktose, æbler eller byg eller fx forskellige typer pollen eller dyrehår) ned i huden med en tynd nål og observerer, om der sker en reaktion mod dette i huden i form af en ”nælde”. Hvis reaktionen kommer, har man en positiv test og har altså allergi mod det pågældende stof. Blodprøven kaldes også for RAST test.

Derudover kan det være nødvendigt at lave en kontrolleret fødevareprovokation. Dette indebærer, at man i en periode fjerner alle mælkeprodukter fra kosten og derefter indtager små og gradvist stigende mængder af komælk, mens man observerer, om der kommer symptomer. Denne undersøgelse skal altid foregå i samarbejde med en læge.

Hvad må man spise/drikke og hvad skal man undgå?

Har man mælkeallergi, er det vigtigt helt at undlade at indtage fødevarer, der indeholder mælk. Man skal være omhyggelig med at læse indholdsdeklarationerne, da mælk forekommer i lang række forarbejdede fødevarer. Symptomerne på mælkeallergi kan være milde den ene gang, for næste gang at være alvorlige eller endda livstruende. Som erstatning for komælk kan man bruge for eksempel rismælk, soyamælk eller kokosmælk.