Kan jeg trygt vælge den billigste medicin på apoteket?

Når man tropper op på apoteket med sin recept, bliver man automatisk mødt af spørgsmålet: Vil du have den billigste udgave af medicinen? Det kan sætte nogle tanker i gang om, hvorvidt den billige version nu også er lige så effektiv, om den kan have andre bivirkninger, og om det er bedre at få den, som lægen nu engang har skrevet på recepten. Svarene på det vender vi tilbage til. Først skal vi lige omkring en række definitioner og lidt baggrund for, hvorfor man overhovedet bliver stillet det spørgsmål på apoteket.

Original medicin med patent

Når det gælder medicin, skelner man mellem originale lægemidler, parallelimporterede lægemidler og kopimedicin. Sidstnævnte kaldes også generiske lægemidler.

Et originalt præparat er det, der er kommet først på markedet, og som er beskyttet af et patent, der typisk gælder i 10 år. Når patentet er udløbet, kan andre medicinalvirksomheder kopiere det. En ny medicintype er typisk mange år under udvikling og skal testes i en række forsøg både på dyr og mennesker, før den godkendes. Det er en dyr proces, og patentet skal sikre, at virksomheden, der i første omgang udviklede medicinen, kan tjene pengene hjem igen.

Parallelimport medfører original medicin til lavere pris

Parallelimporteret medicin er præparater, som bliver produceret og solgt til ét land, men bliver opkøbt af et firma og solgt i et andet land. Den medicin, der parallelimporteres til Danmark, skal stamme fra et EU-land.

Det aktive stof, der virker på sygdommen, er det samme, men farven på en pille til det spanske marked kan for eksempel være en anden end på det danske marked.

Farmaceut og sundhedsfaglig chefkonsulent fra Apotekerforeningen Helle Jacobsgaard fortæller, at parallelimport typisk sker af medicin, der stadig er patent på, og hvor producenten er alene på markedet.

- Parallelimportøren kan hente en fortjeneste, fordi der er prisforskel på medicin i de enkelte lande. Som forbruger betyder det, at man får adgang til billigere lægemidler, der stadig kan være patenteret, forklarer hun.

Selvom præparatet er lavet af den originale producent, kan den parallelimporterede version se anderledes ud. I nogle tilfælde tager en medicinproducent nemlig højde for, at der er forskellige traditioner for pillers udseende i forskellige lande og tilpasser produktionen efter dette.

- Det aktive stof, der virker på sygdommen, er det samme, men farven på en pille til det spanske marked kan for eksempel være en anden end på det danske marked. Og på det danske marked kan der være delekærv i piller, men det er der måske ikke i mange andre lande, fortæller Helle Jacobsgaard.

Kopimedicin ligner til forveksling

Kopimedicin er, som ordet lyder, en kopi af det originale præparat. Også her skal det virksomme stof være det samme som i det originale produkt, mens hjælpestofferne kan være anderledes.

Hjælpestoffer tilsættes af flere årsager. Dels for at lægemidlet lettere kan blive optaget i kroppen, og dels for at lægemidlet får en form, så man kan indtage det som en pille eller i flydende form. Eksempler på sådanne hjælpestoffer i tabletter er kartoffelstivelse, majsstivelse, talkum eller gelatine.

I cremer og salver kan det for eksempel være vaseline, bivoks og paraffinolie, og flydende lægemidler kan have forskellig konsistens på grund af fortykningsmidlet, forklarer Helle Jacobsgaard.

Hjælpestoffer kan også være konserveringsmidler, som sikrer en vis holdbarhed, eller smagsstoffer som for eksempel sødemidler, der kan dække over en grim smag. Hjælpestoffer kan også bruges til at give en pille en skinnende glat overflade, så den er lettere at sluge, eller være farvestoffer, der gør en grumset pille ensfarvet og mere indbydende.

På Medicin.dk kan man slå sit lægemiddel op, og se hvilke hjælpestoffer det indeholder.

Prisen på medicin ændrer sig hver 14. dag

Ifølge Apotekerforeningen er mere end 80 procent af den medicin, der sælges på apotekerne, kopimedicin eller parallelimporteret medicin. Dertil kommer, at vi i Danmark har et ret unikt prissætningssystem, der sikrer, at vores medicinpriser er nogle af de laveste Europa.

Prissætningssystemet fungerer sådan, at medicinalvirksomhederne hver 14. dag melder deres priser til Lægemiddelstyrelsen. Medicinen med den billigste pris er så den, der skal tilbydes som det billigste produkt på apotekerne i de efterfølgende 14 dage. Priserne er ens på alle apoteker, så man kan ikke spare penge ved at hente sin medicin på andre apoteker.

- Prissystemet omfatter priserne på den receptpligtige medicin og de håndkøbsmidler, der kun må forhandles via apotekerne. De håndkøbsmidler, som sælges i supermarkeder og på tankstationer er ikke omfattet af prissystemet, så her kan der godt være forskel på priserne, tilføjer Helle Jacobsgaard.

De håndkøbsmidler, som sælges i supermarkeder og på tankstationer, er ikke omfattet af prissystemet, så her kan der godt være forskel på priserne.

Forskellige præparater med samme virkning

Og så tilbage til apoteket hvor tilbuddet om at vælge den billigere variant af medicinen kan vække bekymring om, hvorvidt virkningen kan være forskellig i originale, parallelimporterede og kopierede præparater. Men her kan man være helt rolig, fastslår Helle Jacobsgaard.

- Det virksomme stof og mængden af det er ens i kopiprodukterne og de originale præparater, og for langt, langt de fleste har det ingen betydning, at man skifter mellem flere forskellige kopiprodukter og det originale. Når det er sagt, kan den måde, man optager lægemidler på, være lidt forskellig fra person til person, og derfor kan der være enkelte, der mærker en forskel i bivirkningerne, siger hun og tilføjer:

- Det gælder selvfølgelig begge veje rundt. Man kan være startet op på et kopiprodukt og have taget det i lang tid. Så kommer der måske en periode, hvor det originale præparat er det billigste, men hvor man så oplever, at man faktisk foretrækker kopiproduktet, siger hun.

Allergi over for hjælpestoffer er meget sjælden

Lene Heise Garvey, der er overlæge på Allergisygdomme klinik 1, Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Gentofte Hospital, er enig i, at man roligt kan bede om det billigere præparat på apoteket.

- Langt de fleste af os mærker intet til de hjælpestoffer, uanset om der er brugt den ene eller anden stivelse, farve-, overflade- eller fyldstof. De fleste, der er laktoseintolerante, kan for eksempel også godt tåle medicin, der indeholder laktose. Men selvfølgelig kan man ikke udelukke, at nogle få har intolerans over for enkelte hjælpestoffer og oplever bivirkninger som hovedpine, kvalme eller ondt i maven, når de skifter præparat. Men typisk er det ikke farligt og går over efter, at man har taget medicinen en uges tid, siger hun.

Hun tilføjer, at oplevelsen af bivirkninger i nogle tilfælde også kan hænge sammen med usikkerheden ved at skifte til et præparat, der ser anderledes ud, hvis man har taget den samme type gennem mange år.

- Nogle gange kan den utryghed gøre, at man mærker mere efter, hvordan man har det og derfor bliver opmærksom på bivirkningerne. Men hvis man får samme dosis af en medicin i en anden formulering og konsekvent bliver ved med at have problemer, har man jo også lov til at holde fast i den medicin, man plejer at få, siger Lene Heise Garvey.

Hun møder ind i mellem patienter, der tror, at de er allergiske over for hjælpestoffer, fordi de oplever andre bivirkninger, når de skifter mellem forskellige præparater. Men der er stor forskel på at opleve bivirkninger som uro i maven og hovedpine og så en egentlig allergisk reaktion.

- En allergisk reaktion viser sig ved udslæt, kløe, hjertebanken, åndedrætsbesvær og hævelse og opstår typisk meget hurtigt efter, at man har taget lægemidlet. Allergiske reaktioner over for fyldstoffer er alvorlige, men heldigvis også ekstremt sjældne, siger Lene Heise Garvey og fortsætter:

- I løbet af de seneste 10 år har vi haft 15 patienter med såkaldt PEG-allergi. PEG er en forkortelse af polyethylene glycol, som er et meget hyppigt anvendt hjælpestof. Vi har også en enkelt patient, der er allergisk over for sødemidlet mannitol, der også findes i en del medicin, siger hun.

Hun understreger, at det er essentielt, at man ikke undgår vigtig medicin på grund af mistanke om bivirkninger eller allergi, men at man i så fald taler med sin læge og eventuelt bliver henvist til allergiudredning.

Langt de fleste af os mærker intet til de hjælpestoffer, uanset om der er brugt den ene eller anden stivelse, farve-, overflade- eller fyldstof.

Tilskud gælder til det billigste produkt

For langt hovedparten af os, er det altså spild af penge at vælge det dyre præparat frem for det billige på apoteket.

Hvis man foretrækker den dyre version, får man stadig offentligt tilskud til det, men man får en større egenbetaling, idet der kun gives tilskud til den del, der svarer til det billigste produkt på markedet. Størrelsen af den enkeltes medicintilskud afhænger af, hvor stort medicinforbrug man har. Jo mere medicin man har behov for, desto større tilskud.

- Derfor når man ikke hurtigere op på et højere tilskud ved at vælge de dyreste mærker, påpeger Helle Jacobsgaard.

Hun tilføjer, at priserne ofte ligger tæt på hinanden, fordi vi har så meget receptpligtig kopimedicin inden for de store folkesygdomme. I langt de fleste tilfælde er det derfor heller ikke noget problem, hvis det billigste præparat er udsolgt på det lokale apotek.

- Apotekerne får nye forsyninger hver dag, så derfor vil der yderst sjældent opstå en situation, hvor kunden før én går ud med det sidste præparat på hylden. Hvis det alligevel sker, kan man jo altid vælge at komme igen dagen efter eller vælge et andet præparat, som måske kun er nogle få kroner dyrere, siger Helle Jacobsgaard.

Hvis man af en eller anden grund er nødt til at bruge den dyrere medicin, kan ens læge søge om forhøjet tilskud, så man får beregnet tilskud af hele prisen på lægemidlet.

Beregn din egenbetaling på Lægemiddelstyrelsen hjemmeside.

Uoverskueligt at give lægen ansvaret

Man kan måske undre sig over, hvorfor ens læge ikke bare udskriver det billigste præparat, så man ikke selv skal stå på apoteket og tage stilling til, hvilken version man vil have. Men det er der ifølge Helle Jacobsgaard flere gode forklaringer på.

- Lægens job er at stille den rigtig diagnose og give den rigtige behandling, og man kan ikke forvente, at lægen kan huske navne på alle præparater. Det er den ene ting. Den anden ting er, at man kan få udskrevet en recept, som gælder til fem udleveringer, og så kan det jo skifte undervejs, hvilket produkt der er det billigste. Medicinpriserne kan ændre sig hver anden mandag, så i det tidsrum, der går fra man for eksempel får udskrevet en recept hos lægen en fredag og henter sin medicin om tirsdagen, kan priserne have ændret sig. Derfor giver det god mening, at det er apotekerne og ikke lægen, der bruger tid på det, mener Helle Jacobsgaard.

Hun opfordrer til, at man henter appen ’apoteket’, hvis man vil følge med i de aktuelle priser på den medicin, man tager, og holde øje med, hvor meget man aktuelt får i tilskud.

Kilder

Lægemiddelstyrelsen
Medwatch.dk
Hjerteforeningen.dk
Minmedicin.dk
Promedicin.dk
Apoteket.dk
Webapoteket