Hyppige afføringer og rumlende mave? Galdesyrediarré er en ukendt tarmsygdom

Galdesyrediarré er en kronisk tarmsygdom, der kan ramme alle på alle tidspunkter i livet. Sygdommen resulterer i hyppige toiletbesøg med vandtynd diarré og ikke mindst, at det skal gå stærkt, når trangen er der.

I Danmark er knap 1 procent diagnosticeret med galdesyrediarré, men antallet af folk, der lever med symptomerne i det skjulte, er dog potentielt langt større. Langt de fleste opsøger nemlig ikke lægen med deres symptomer, og det er en skam, siger Johan Burisch, der er læge og ph.d. på Gastroafdelingen på Hvidovre Hospital og specialist i inflammatoriske tarmsygdomme.

 Mange tør simpelthen ikke forlade hjemmet, fordi de vil være sikre på altid at være tæt på et toilet.

Han forklarer, at folk, der lever med disse symptomer, kan have store udfordringer med at fungere optimalt i det daglige:

- Galdesyrediarréen opstår, hvis man af flere forskellige grunde ikke kan hente galdesyrerne tilbage fra tyndtarmen og op til leveren. Kan man ikke det, vil større mængder af galdesyrer ende i tyktarmen. I så fald drejer det sig om, at der trækkes mere vand ind i tyndtarmene, så afføringen bliver tynd, men også får en større volumen. Og det giver øget bevægelse og transport i tyktarmen, siger Burisch og fremhæver, at de hyppige og hurtige toiletbesøg kan skabe så stor skræk for, at det skal gå galt, at det sætter sig på patientens psyke og dermed volder store konsekvenser for det sociale og i arbejdslivet:

- Mange tør simpelthen ikke forlade hjemmet, fordi de vil være sikre på altid at være tæt på et toilet.

Dog er der flere lægemidler, som kan gøre livet med galdesyrediarré nemmere, hvilket et nyt dansk studie giver yderligere håb for hos patienter med symptomerne.

Gode behandlingsmuligheder

Med medicin kan lægerne sørge for, at de fleste patienter får det godt igen. Dét slår Johan Burisch fast og fortæller, at der desværre ikke findes dokumenterede tiltag på ting, du selv kan gøre, hvis du lider af symptomer på galdesyrediarré.

Har du milde tilfælde af diarré generelt, kan du nøjes med at bruge almindelige diarrémidler til at modvirke og reducere diarréerne. Er diarréen kraftig eller længerevarende, bør du søge læge. Har du fået diagnosen galdesyrediarré, kan du behandle symptomerne med ’colestyramin’ (questran) eller ’cholestagel’, som du skal tage til måltider. Lægemidler som disse sørger for, at maden binder sig til galdesyrerne i tarmen.

For nyligt blev et dansk studie offentliggjort i tidsskriftet “The Lancet Gatroenterology & Hepatology”, som viste, at et allerede kendt middel mod diabetes har god effekt i forhold til lindring af sygdommen – et middel, der kan skabe håb om en mere almindelig hverdag for patienter, der hver dag må se sig nødsaget til at holde sig i nærheden af et toilet.

- Undersøgelsen viste, at antallet af afføringer faldt fra gennemsnitligt fire daglige ved start til tre med midlet ’colesevelam’ og fra fire til to med ’liraglutid’. Det er altså ikke vildt store forskelle, men der er stor sandsynlighed for, at resultaterne af undersøgelsen ikke bare er et tilfælde, fortæller Johan Burisch, men må dog erkende, at han ikke kan sige noget om udsigterne for godkendelse af den behandlingsform.

Søg læge ved diarré i mere end 4 uger

Johan Burisch forklarer, at når diarréerne er voldsomme og meget hyppige, kan tabet af væske og salte via diarréen føre til, at du bliver dehydreret. Dette ses dog sjældent, men ikke desto mindre er det den største fysiske risiko, der er ved at have galdesyrediarré.

Galdesyrediarréen opstår, hvis man af flere forskellige grunde ikke kan hente galdesyrerne tilbage fra tyndtarmen og op til leveren. 

For mange er det især de førnævnte sociale og psykiske udfordringer, der gør den kroniske tarmsygdom svær at leve med. Derfor er det vigtigt at søge læge, hvis du har haft kronisk diarré – altså diarré i mere end fire uger – og generelt altid, hvis der er blod i afføringen, eller du oplever et vægttab. De sidste to er ikke symptomer på galdesyrediarré, men Burisch forklarer, at det kan være symptomer på andre alvorlige tarmsygdomme, som tarmkræft.

Ér der mistanke om galdesyrediarré, kan lægen foretage en SeHCAT-test, der undersøger, hvor stort et tab af galdesyrer, der er i tyktarmen, i en periode på syv dage:

- Her indtager patienten en såkaldt ’radioaktivt mærket galdesyre-analog (Se-HCAT)’. Denne optages ligesom patientens egne galdesyrer i den sidste del af tyndtarmen. Man tager så et billede af patienten efter tre timer og igen efter syv dage for at måle, hvor mange af de mærkede galdesyrer, der stadig er tilbage i kroppen.

Hvis der er mindre end 15 procent tilbage på syvende dagen, tyder det på et for stort tab af galdesyrer i tyktarmen. I så fald er der tale om galdesyrediarré.

Galdesyrediarré kan altså have stor indvirkning på den enkeltes liv, men søger man læge og får de rette behandlinger samt den rette medicin, kan de fleste leve et godt og stabilt liv med diagnosen.