Gå til hovedindhold

Familie- og hjemmeliv

Udgivet: af Annette Aggerbeck, journalist

Hvordan taler jeg med mit barn om terror?

Voldsomme hændelser i verden kan være skræmmende, især for et barn. Det er derfor vigtigt at lade børn vide, at de er trygge, og at de voksne tager hånd om problemerne. Her får du tips til, hvordan du taler om død og ødelæggelse med dit barn.

Lastbiler der dræber uskyldige mennesker, bandeskyderier på åben gade, bombeangreb på feriemål, krig i Syrien, jordskælv, tsunamier, tornadoer og klimaforandringer er alt sammen en del af virkeligheden. Det kan være svært at vide, hvordan man skal forholde sig over for sine børn, når forfærdelige ting sker i verden. Er det bedst at skærme sine børn og undgå at se nyheder i TV, eller skal man tale med dem om død og ødelæggelse? Det har vi spurgt Margrethe Brun Hansen om. Margrethe Brun Hansen er uddannet børnehavepædagog og arbejder som privatpraktiserende børnepsykolog samt er forfatter af blandt andet ”Rød stue kalder” og ”De kompetente forældre”.

- Det er vigtigt at tale med sine børn, hvis man kan fornemme, at de har hørt eller set noget de er utrygge overfor. Det skaber utryghed ikke at forstå, hvad der er sket. Så afled ikke barnet eller afspis det med slik, hvis det kommer og vil tale. Det gør kun ondt værre, for barnet kan fornemme, at der er noget galt, siger Margrethe Brun Hansen.

Vælg dine ord med omhu

Uanset alder er det ifølge Margrethe Brun Hansen en god idé at vælge sine ord med omhu, så man ikke skræmmer sit barn ved at plante frygt.

- Det er vigtigt, at man lader barnet forstå, at der er voksne, der tager hånd om de ubehagelige ting, der sker i verden, så de kan være trygge. Hvis barnet ikke fornemmer, at der er håb og løsninger, så bliver det en tung og angst verden at leve i, og de kan risikere at føle sig hjælpeløse og opgivende. I værste fald kan barnet blive angst, have svært ved at koncentrere sig og få søvnproblemer, siger Margrethe Brun Hansen.

Margrethe Brun Hansen mener, at det er forskelligt, hvordan man skal forholde sig afhængigt af barnets alder.

Helt små børn

Når det gælder helt små børn, der ikke forstår indholdet af nyheder i TV– det vil sige børn op til omkring 5-6 års alderen –  mener Margrethe Brun Hansen, at man skal skåne dem for at se TV-avis eller nyheder på nettet.

- Selvom helt små børn ikke forstår, hvad der sker, forstår de, at det er noget uhyggeligt og kan blive skræmt af lyde og billeder på skærmen. I førskolealderen er børn ofte bange for mange ting, for eksempel mørke og hunde, så det er ikke godt for dem også at blive skræmt af ubehagelige nyheder, som de ikke forstår, siger Margrethe Brun Hansen.

Det kan dog være svært at undgå, at små børn opfanger noget andre steder, selvom man gør sit bedste for at skåne dem hjemme. Når børn bliver store nok til at stille spørgsmål om, hvad der foregår i verden, er det vigtigt, at man giver sig tid til at lytte til dem og tager udgangspunkt i deres alder, når man svarer.

Måske hører børn snak om, at der er sprunget en bombe. Hvis de taler om det eller spørger, så er Margrethe Brun Hansens råd:

- Fortæl hvad der er sket i så neutrale vendinger som muligt, hvor du undgår at virke følelsesladet og bruge udtryk som ”det er en forfærdelig ulykke”. Du kan i stedet sige, at en bombe er sprunget, men at der heldigvis er redningsfolk, der hjælper, så dit barn forstår, at der er nogen, der tager hånd om det. Hvis barnet spørger, hvorfor en bombe er sprunget, kan du sige: ”Ligesom du og dine venner kan blive vrede og slå, er der nogen, der lægger en bombe.”, siger børnepsykologen.

Et barn omkring 4 år forstår ikke død, så hvis barnet spørger om, der er nogen, der er døde, for eksempel efter et terrorangreb, kan du ifølge Margrethe Brun Hansen sige, at du ikke tror, at det er så slemt, og at der er kommet ambulancer for at hjælpe dem.

- Det er meget vigtigt, at barnet kan føle sig trygt, så det er i orden at sno sig lidt udenom og komme med en lille hvid løgn. Kunsten er at ramme barnets niveau.

Tal med dine børn

Børn i 5-6 års alderen begynder at interessere sig for, hvad der sker i verden. Når de starter i børnehaveklasse, er deres hjerner udviklet tilstrækkeligt til at forstå, er der findes godt og ondt i verden. Det afspejler sig også i deres lege, hvor de leger de gode mod de onde. De har også set, at nogen gør hinanden fortræd i skolegården.

Det er vigtigt, at man lader barnet forstå, at der er voksne, der tager hånd om de ubehagelige ting, der sker i verden.

- Når skolebørn stiller spørgsmål, er det vigtigt at lytte godt efter, så man forstår, hvad det egentlig er, de undrer sig over, så man ikke kommer til at svare på noget helt andet og forvirre dem. De større børn må man snakke med om, hvorfor nogen laver terror. Man kan forklare, at der er nogen, der kan finde på at gøre andre fortræd, fordi de mener, at den måde, vi lever på, er forkert. Igen er det vigtigt, at man formidler, at barnet ikke må miste modet, fordi vi har mulighed for at gøre noget, og der faktisk bliver gjort noget. Man kan for eksempel tale med dem om, at vi er enige i hele EU om at hjælpe hinanden mod terror, krig og naturkatastrofer, og at vi har FN, hvor man mødes og taler om, hvordan man kan undgå at gøre hinanden fortræd. Man kan på den måde vise sine børn, at samfundet tager ansvar for at gøre noget ved det, og måske kan man også tage sit barn med rundt til en indsamling til ofre for krig og ulykker og så videre, så de selv oplever, at de kan gøre noget, siger Margrethe Brun Hansen.

De ældste børn

Jo ældre børn bliver, jo mere er man nødt til at forholde sig til det, der sker i verden og tale med sine børn om det. Når børn kommer op i 15-17 års alderen, har deres hjerner nået en udvikling, der gør, at de bedre kan forstå og håndtere det, der sker.

- Allerede fra 12 års alderen er mange børn i dag ved at blive politisk bevidste og i opposition til os voksne. Derfor skal vi også give os tid til at lytte og diskutere med dem. De store børn i dag vil gerne tale om verden og politik, men på en anden måde end førhen. Verden er mere kompliceret i dag, for eksempel er en krig ikke længere to hære, der står over for hinanden, men kan bestå af flere forskellige fraktioner. Det er vigtig dannelse af vores børn, at de forstår, at verden også er ond, hvis ikke vi tager hånd om den og påtager os ansvaret. Vi kan klæde børnene på til fremtiden ved at forholde os til verden sammen med dem, siger Margrethe Brun Hansen.

Din version er vigtig

Det er ifølge børnepsykologen en kunst at kunne udtrykke medfølelse med det, der sker, samtidig med at man som forældre ikke drukner i følelser. Bliver man meget overvældet af følelser, er det vigtigt at man får arbejdet med sig selv, så man i stedet for at udstråle frygt, kan udstråle, at der er styr på tingene.

Læs mere...

Når vi læser om terrorangreb bliver vi chokerede, og mange mennesker bliver bange. Nogle bliver så bange at de lader sig styre af frygten. I artiklen Styrer frygten for terror din hverdag?  kan du læse om, hvordan du kan undgå at frygten får overtaget.

At det ikke er en god idé at lade sig overvælde af følelser i barnets nærvær, betyder dog ikke, at vi aldrig må virke berørte.

- Vi må gerne blive ked af det, også når barnet er til stede, men vi skal samtidig huske på at fortælle barnet, at der heldigvis bliver gjort noget ved det, for at det ikke sker igen. Husk at du selv vælger om, du vil fortælle dit barn en historie om, at verden er ond eller en historie om, at verden er dejlig, men at der nogle gange er nogle mennesker, der laver nogle ballade, og at det heldigvis er så få mennesker, det drejer sig om. Børn skal med alderen blive klogere på verden i små portioner. Det handler om en langsom modnende forståelse. Vi må aldrig tage modet fra dem, siger Margrethe Brun Hansen.

Gode råd:

  • Se ikke nyheder sammen med små børn under 5-6 år og skærm dem så vidt det er muligt, da de bliver skræmt af lyde og billeder. Deres hjerner er endnu ikke udviklet til at forstå det skete. Skulle de alligevel spørge, så forklar så enkelt som muligt og indgyd tryghed.

  • Tag udgangspunkt i barnets alderstrin. Jo yngre barnet er, jo enklere skal din forklaring være. Små børn forstår bedre, hvis du inddrager deres egen verden i din forklaring. Sammenlign f.eks. en terrorsituation med en situation, der er sket i børnehaven.

  • Det værste er ikke det, vi ved, men det vi ikke ved. Så tag dit barn alvorligt og svar så godt du kan, når det har spørgsmål.

  • Hjælp de lidt større børn med at sortere i de mange informationer, de får fra deres kammerater, nyhederne og nettet. Find ud af, hvad dit barn har læst, set eller hørt. Hvad undrer det sig over eller er bekymret for?  Svar så ærligt du kan på deres spørgsmål, samtidig med at du lader dem forstå, at samfundet ikke vil tolerere det, og at der bliver gjort noget for at undgå gentagelser.

  • Undgå at overføre din egen frygt på dit barn. Søg evt. professionel hjælp, hvis du har svært ved at tackle dine følelser.

  • Hvis dit barn er bange for, at det selv vil komme ud for terror eller en naturkatastrofe, så forklar barnet, at det ikke sker her, men langt væk. Du kan evt. vise det på et kort. Sig også, at du som forælder vil gøre alt, hvad du kan for at passe på dig selv og barnet.

Kilde: Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen

Mere om familie- og hjemmeliv

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Hvordan er det at gå rundt med en sygdom, når andre ikke kan se den?

Vi sætter fokus på, hvordan det er at leve med en usynlig sygdom, og giver mikrofonen til nogle af de danskere, der hver dag lever med en skjult lidelse.

Tjek din medicin og hold styr på dit indtag

Alt omkring din medicin - trygt og anonymt. Bliv klogere på din medicin og hold styr på den medicin, du har brug for.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.