Hvordan taler jeg med mit barn om krig?

Det kan være svært at vide, hvordan vi skal forholde os over for vores børn, når forfærdelige ting sker i verden. Er det bedst at skærme dine børn og undgå at se tv-nyheder om krigen i Ukraine, eller skal du tale med dem om krigen? Det har vi spurgt Margrethe Brun Hansen om. Margrethe Brun Hansen er uddannet børnehavepædagog og arbejder som privatpraktiserende børnepsykolog samt er forfatter af blandt andet ”Rød stue kalder” og ”De kompetente forældre”.

Vi må aldrig tage modet fra dem.

- Det er vigtigt at tale med dit barn, hvis du kan fornemme, at barnet har hørt eller set noget. Det skaber utryghed ikke at forstå, hvad der sker. Så spørg ind til det, du fornemmer, lyt til barnet og tal om det, der bekymrer dit barn, siger Margrethe Brun Hansen.

Vælg dine ord med omhu

Uanset alder er det ifølge Margrethe Brun Hansen en god idé at vælge sine ord med omhu, så du ikke skræmmer dit barn ved at plante frygt.

- Det er vigtigt, at du lader barnet forstå, at der er voksne, der tager hånd om de ubehagelige ting, der sker i verden, så det kan være trygt. Hvis barnet ikke fornemmer, at der er håb og løsninger, så bliver det en tung og angst verden at leve i, og det kan risikere at føle sig hjælpeløs og opgivende. I værste fald kan barnet blive angst, have svært ved at koncentrere sig og få søvnproblemer, siger Margrethe Brun Hansen.

Det er vigtigt, at du lader barnet forstå, at der er voksne, der tager hånd om de ubehagelige ting, der sker i verden, så det kan være trygt.

Margrethe Brun Hansen mener, at der er forskelligt, hvordan man skal forholde sig afhængigt af barnets alder.

Helt små børn ved ikke, hvad krig er

Når det gælder helt små børn, vil de ofte i længere tid leve i lykkelig uvidenhed. Det vil sige børn op til omkring 5-6 års alderen. Dem mener Margrethe Brun Hansen, at man skal skåne mod TV-avis eller nyheder på nettet.

- Selvom helt små børn ikke forstår, hvad der sker, når de ser tv, forstår de dog, at det er noget uhyggeligt. De kan blive skræmt af lyde og billeder på skærmen. I førskolealderen er børn ofte bange for mange ting, for eksempel mørke og hunde, så det er ikke godt for dem også at blive skræmt af ubehagelige nyheder, som de ikke forstår. De fleste små børn ved ikke, hvad krig er. De lever som sagt i lykkelig uvidenhed. Så skærm dit barn. Tal ikke af dig selv om krigen. Hvis dit barn stiller spørgsmål, så nøjes med at svare kort og konkret. Afvent herefter, om dit barn spørger om mere. Hvis ikke barnet gør det, så sig ikke mere.

De fleste små børn ved ikke, hvad krig er. De lever som sagt i lykkelig uvidenhed. Så skærm dit barn. Tal ikke af dig selv om krigen. 

Margrethe Brun Hansen fraråder, at man taler om krigen med andre voksne i barnets nærvær. Det kan dog være svært at undgå, at små børn opfanger noget andre steder, selvom du gør dit bedste for at skåne dem hjemme. Når børn bliver store nok til at stille spørgsmål om, hvad der foregår i verden, er det vigtigt, at du giver dig tid til at lytte til dem og tager udgangspunkt i deres alder, når du svarer.

Sådan kan du svare børn under skolealder

Måske hører børn snak om bombardementer i Ukraine. Hvis de taler om det eller spørger, så er Margrethe Brun Hansens råd:

- Fortæl, hvad der er sket i så neutrale vendinger som muligt, hvor du undgår at virke følelsesladet. Det er vigtigt, at du lytter til dit barn. Hvis barnet spørger, hvorfor en bombe er sprunget, kan du sige: ”Ligesom du og dine venner kan blive vrede og slå, er der nogen, der viser deres vrede ved at smide en bombe.” Glat lidt ud ved at sige, at de skal nok blive venner igen.

Det er vigtigt at lytte godt efter barnets spørgsmål, så du forstår, hvad det egentlig er, barnet undrer sig over.

Et barn omkring 4 år forstår ikke død, så hvis barnet spørger om, der er nogen, der er døde, kan du ifølge Margrethe Brun Hansen sige, at du ikke tror, at det er så slemt, og at der er kommet ambulancer for at hjælpe dem.

- Det er meget vigtigt, at barnet kan føle sig trygt, så det er i orden at sno sig lidt udenom og komme med en lille hvid løgn. Kunsten er at ramme barnets niveau.

Når børn er 5-6 år, begynder de at interessere sig for, hvad der sker i verden. Når de starter i 0. klasse, er deres hjerner udviklet tilstrækkeligt til at forstå, at der findes godt og ondt i verden. Det afspejler sig også i deres lege, hvor de leger de gode mod de onde. De har også set, at nogen gør hinanden fortræd i skolegården.

- Det er vigtigt at lytte godt efter barnets spørgsmål, så du forstår, hvad det egentlig er, barnet undrer sig over. Ellers risikerer du at komme til at svare på noget helt andet og forvirre dit barn, siger Margrethe Brun Hansen.

Skolebørn får mange informationer

- De større børn må du snakke med om, hvorfor nogen laver krig. Du kan forklare, at der er nogen, der kan finde på at gøre andre fortræd. Igen er det vigtigt, at du formidler, at barnet ikke må miste modet, fordi vi har mulighed for at gøre noget, og der faktisk bliver gjort noget. Du kan for eksempel sige til dit barn, at vi er enige i hele EU om at hjælpe hinanden mod krig, og at vi har NATO, hvor man mødes og taler om, hvordan man kan undgå at gøre hinanden fortræd. Du kan på den måde vise dit barn, at samfundet tager ansvar for at gøre noget ved det. Måske kan du også tage dit barn med til en indsamling til ofre for krigen, så barnet oplever, at det kan gøre noget, siger Margrethe Brun Hansen.

Og så skal vi give os tid til at svare, uden at vi viser de store følelser, fordi det kan skræmme barnet.

Allerede fra børn er omkring 7 år, får de børnenyheder og masser viden fra voksenverden på nettet. De kommer og spørger om krigen.

- Vi bliver nødt til at lytte og spørge ind til, hvor barnet har sine informationer fra. Og så skal vi give os tid til at svare, uden at vi viser de store følelser, fordi det kan skræmme barnet. Det er vigtigt, at barnet får et svar, som det forstår. Så du skal være meget konkrete i dit svar uden at blive for omstændelig.

Typiske spørgsmål om krig fra skolebørn

Margrete Brun Hansen oplever, at børn for tiden ofte spørger om, hvorfor der er krig i Ukraine.

- Du kan svare, at det er, fordi Putin har bestemt, at de vil have Ukraine, og derfor er de gået i krig. Hvis dit barn spørger, om Putin kommer til Danmark, kan du svare, at vi er med i noget, der hedder NATO, der er mange lande i Europa, hvor man er enige om at ville hjælpe hinanden. Og når man er mange, så er man stærk. Du kan sammenligne NATO med noget, som barnet kender til. Måske kan du sige, at det er ligesom i skolegården, hvor de stærke kan tryne de svage, men de svage kan slå sig sammen og hjælpe hinanden. Så tænker barnet, at vi er stærke. Du planter dermed håb, for sammen er vi stærke, siger Margrethe Brun Hansen.

Det er vigtig dannelse af vores børn, at de forstår, at verden også er ond, hvis ikke vi tager hånd om den og påtager os ansvaret.

Anerkend barnets følelser i stedet for at bagatellisere, hvis dit barn er bange for, at far skal i krig.

- Vær ærlig og sig, at du ikke kan vide, hvad Putin tænker og gør, men at du næsten er helt sikker på, at det ikke sker, for vi hjælper hinanden. Der bliver ikke krig heroppe, for det er Ukraine, Putin vil have, siger Margrethe Brun Hansen, der understreger, at det er vigtigt, at du øver dig i, hvad du vil sige til dine børn, før de kommer med deres spørgsmål.

På den anden side skal du også passe på, at du ikke kommer til at tale meget om krigen.

De ældste skolebørn kræver længere forklaringer

Jo ældre børn bliver, jo mere er man nødt til at forholde sig til det, der sker i verden og tale med sine børn om det. Når børn kommer op i 15-17 års alderen, har deres hjerner nået en udvikling, der gør, at de bedre kan forstå og håndtere det, der sker.

- Lyt og forklar, for de kræver en ordentlig begrundelse. Du kan for eksempel tage et kort frem og vise dem, hvor Ruslands grænse går. Du kan tale med dem om, hvad demokrati er, og at man ikke bare tager et land. Det er vigtig dannelse af vores børn, at de forstår, at verden også er ond, hvis ikke vi tager hånd om den og påtager os ansvaret. Vi kan klæde børnene på til fremtiden ved at forholde os til verden sammen med dem, siger Margrethe Brun Hansen.

Undgå at drukne i følelser

Det er ifølge børnepsykologen en kunst at kunne udtrykke medfølelse med det, der sker, samtidig med at man som forældre ikke drukner i følelser. Bliver du meget overvældet af følelser, er det vigtigt, at du får arbejdet med dig selv, så du i stedet for at udstråle frygt, kan udstråle, at der er styr på tingene.

- Vi må gerne blive kede af det, også når barnet er til stede, men vi skal samtidig huske på at fortælle barnet, at der heldigvis bliver gjort noget ved det. Husk at du selv vælger om, du vil fortælle dit barn en historie om, at verden er ond eller en historie om, at verden er dejlig. Børn skal med alderen blive klogere på verden i små portioner. Det handler om en langsom modnende forståelse. Vi må aldrig tage modet fra dem, siger Margrethe Brun Hansen.