Gå til hovedindhold

Krop, knogler og led

Udgivet: af Maj Dahl-Rasmussen, journalist

Hver tredje ung har ondt i knæet

Voldsomme vrid i knæet. Skader som er kommet af for meget og for hård træning. Og endelig knæsmerter, som er diffuse og kommer snigende. En tredjedel af alle unge mellem 15 og 19 år har ondt i knæene.

En tredjedel af unge mellem 15-19 år har ondt i knæene. Nogle skyldes deciderede skader, for eksempel et voldsomt vrid i knæet. Der kan være tale om overbelastning af muskler eller sener ved at træne for meget eller forkert. Nogle børn og unge har knæproblemer, fordi selve ’designet’ af knæet ikke er så stabilt. Og så kan unge få knæsmerter, som skyldes for hård belastning af de såkaldte vækstskiver, som sidder i de store knogler tæt på leddene.

De nævnte knæproblemer er alle nogle, hvor lægerne med sikkerhed kan finde en årsag til smerterne og dermed stille en diagnose. Men for to tredjedele af de knæproblemer, unge har, er det ikke muligt at finde en årsag til smerterne. Hverken diverse tests af knæet og strukturerne omkring knæet, røntgen, ultralydsscanning eller MR-scanning giver en entydig forklaring på smerterne.

Diffuse smerter

Niels Christian Kaldau er ortopædkirurg med speciale i idrætskirurgi og diplomlæge i idrætsmedicin. Han ser mange unge med knæproblemer.

- Tilstanden kaldes for forreste knæsmerter, fordi smerterne hyppigt sidder inde under knæskallen, lige neden for knæskallen på underbenet og på siderne af knæskallen. Smerterne er ikke lokaliseret til et afgrænset område, de er diffuse, og det er ikke muligt at finde den struktur, som udløser smerterne, siger Niels Christian Kaldau.

Det, vi ved, er, at flere piger end drenge får den type knæsmerter – dog ikke hvorfor. Og fælles for dem er, at smerterne kommer snigende

Smerterne varierer i styrke. Nogle unge har så stærke smerter, at de ikke kan cykle, gå på trapper eller deltage i almindelig gymnastik. Andre har mindre ondt og mærker kun noget til smerterne i perioder. For de meget sportsaktive kan det betyde, at de må holde pauser og måske opgive at træne på højt niveau. Hvad der udløser de forreste knæsmerter, er uklart. Nogle unge fortæller, at smerterne kom, efter at de havde belastet deres knæ mere, end de plejer. For eksempel er de begyndt at løbe længere end tidligere, eller de træner hårdere og oftere. Men forreste knæsmerter kan også opstå hos unge, som ikke er sportsaktive.

- Det, vi ved, er, at flere piger end drenge får den type knæsmerter – dog ikke hvorfor. Og fælles for dem er, at smerterne kommer snigende, uddyber Niels Christian Kaldau.

For to tredjedele af de knæproblemer, unge har, er det ikke muligt at finde en årsag til smerterne.

Undersøgelse af knæsmerter

Når en ung henvender sig med smerter i knæet, spørger lægen som det første ind til, hvordan smerterne er opstået, hvordan de opleves, og hvornår de optræder. Sådan en patienthistorie kaldes en anamnese, og den giver som regel et godt billede af, hvad knæsmerterne skyldes. Derefter foretager lægen en såkaldt klinisk undersøgelse. Det vil sige en undersøgelse, som består af forskellige tests, blandt andet af knæets bevægelighed, af styrken, balancen i knæet og forskellige specifikke knætests. De sidste kan være for at undersøge, om der er løshed i knæleddet, og om menisken er beskadiget. Desuden undersøger lægen, om der er strukturer omkring knæet, der er meget ømme, og som kan være skyld i smerterne. Smerter i knæet kan opstå som følger af problemer i hofteleddet, anklen og fødderne, så derfor kan en undersøgelse af dem hjælpe til at forklare problemet.

- Ud fra de undersøgelser vil vi normalt kunne stille en diagnose, og vi har kun sjældent brug for at tage røntgenbilleder eller MR-scanninger. Kikkertundersøgelser bruger vi meget sjældent til at faststille en diagnose. Når vi går ind og ser i et knæ med kikkert, så er det primært, fordi alt taler for, at det er nødvendigt at operere for at få en bedring af generne, fortæller speciallægen.

Selve knæundersøgelsen er den samme for voksne og unge

Når vi går ind og ser i et knæ med kikkert, så er det primært, fordi alt taler for, at det er nødvendigt at operere for at få en bedring af generne

Behandling: træning og accept

Ved de knæproblemer, hvor man entydigt kan sige, hvad årsagen er, findes der forskellige muligheder for at behandle målrettet. Operation, bandager, aflastning – og i de allerfleste tilfælde gradvis genoptræning af muskulaturen omkring knæet. Det afhænger af, hvad problemet er.
Når det kommer til forreste knæsmerter, har det ikke været så ligetil at finde en behandling, i og med at der ikke er en entydig årsag. Derfor har man forsket i, hvilke former for behandlinger der giver en effekt.

- Det har vist sig, at et træningsprogram, hvor de unge styrketræner musklerne både omkring hofte og knæ, har den bedste effekt. Hvis den unge har tendens til at falde ned på indersiden af foden, kan det også være godt at følge op med indlæg i skoene, som støtter og løfter svangen. På den måde bliver belastningen i knæene mere hensigtsmæssig, forklarer ortopædkirurgen.

Hvis den unge har tendens til at falde ned på indersiden af foden, kan det også være godt at følge op med indlæg i skoene, som støtter og løfter svangen.

Træningen indledes med helt simple øvelser, hvor musklerne omkring knæ og hofte styrkes. Efterhånden sættes belastningen op, og træningen gøres mere ’funktionel’, det vil sige, at man træner de bevægelser, som man skal kunne udføre i det daglige. Eksempelvis trappegang og cykling – og løb, hvor man hele tiden skifter retning, som man skal kunne for at spille fodbold og håndbold. Træningsprogrammet hjælper nogle, men ikke alle. Nogle bliver smertefri. Andre får mindre ondt – og andre igen har ingen effekt af træningen. De unge, der hurtigt kommer i gang med træningsprogrammet, har de bedste chancer for at blive smertefri.

Lærer at tage sig af smerterne

De unge med forreste knæsmerter vil som regel opleve, at smerterne bølger op og ned. I perioder har de meget ondt – i andre mindre. Derfor består en del af behandlingen af at lære de unge at håndtere smerterne, så de tilpasser deres træning og aktiviteter efter, hvor ondt de har.

- De skal lære at tage omsorg for sig selv og acceptere, at de i perioder har smerter, som de må leve med, pointerer Niels Christian Kaldau.

Samtidig er det vigtigt, at de unge ved, at de sagtens kan fortsætte med at være aktive og dyrke idræt, for undersøgelser viser, at de ikke vil få det bedre af helt at stoppe. Til gengæld skal de ignorere den gamle skrøne om ’at det skal løbes væk’ – det vil kun gøre ondt værre. Det handler om at finde den optimale belastning.

De skal lære at tage omsorg for sig selv og acceptere, at de i perioder har smerter, som de må leve med

Forreste knæsmerter er ikke noget, man opererer for – heller ikke, hvis smerterne ikke er til at få kontrol over.

- Der er ikke noget, der tyder på, at de unge får noget ud af en operation. Så det gør vi meget sjældent, og kun hvis der er noget, der tyder på, at smerterne kommer inde fra selve knæleddet. Det vil typisk være, hvis vi mistænker, at der er kommet noget i klemme, typisk en plica, som er en lille fold i knæleddet. Så kan vi fjerne den – og det kan have en god effekt, fortæller Niels Christian Kaldau.

Knæproblemer hos unge

  • En tredjedel af unge ml. 15-19 år har ondt i knæene – sv.t. ca. 115.000

  • Omkring to tredjedel af dem har den diffuse diagnose forreste knæsmerter

  • Resten har knælidelser, som kan diagnosticeres

  • Der findes ikke opgørelser over, hvor mange tilfælde der er af de enkelte knælidelser

Kilder: Michael Skovdal Rathleff et al: Behandling af forreste knæskader handler om mere end genoptræning af knæet; 2017. Danmarks Statistik.

Typiske knæproblemer hos unge

Overbelastningsskader:

  • Løberknæ – overbelastning af en sene på ydersiden af knæet

  • Springerknæ – overbelastning af senetilhæftning under knæskallen

  • Osgood-Schlatter, som er en irritation af vækst under knæskallen. Den ses dog primært hos børn i voksealderen fra 9 – 14 år

  • Irritationstilstande i slimsække (små slimpuder, som nedsætter gnidningsmodstanden mellem sener og knogler)

Traumer – pludselig skade pga. vrid eller fald:

  • Læsion af menisk

  • Læsion af korsbånd (forreste eller bageste)

  • Læsion af ledbånd på siden af knæet (inderside / yderside)

  • Skader på brusken

Andre knæproblemer:

  • Forreste knæsmerter

  • Ledskred af knæskallen

Kilder: sundhed.dk, netdoktor.dk

Symptomer på forreste knæsmerter

  • Smerterne er diffuse

  • Smerterne kommer snigende

  • Smerterne opleves på undersiden af knæskallen – og omkring knæskallen

  • Smerterne bølger typisk frem og tilbage i styrke

  • Det er meget forskelligt, hvor ondt den enkelte unge har

  • Forværres ofte ved længere tids siddende stilling, eks. i biografen eller ved flyveture

Kilde: Niels Christian Kaldau / Michael Skovdal Rathleff et al: Behandling af forreste knæskader handler om mere end genoptræning af knæet; 2017

Mere om krop, knogler og led

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Hvordan er det at gå rundt med en sygdom, når andre ikke kan se den?

Vi sætter fokus på, hvordan det er at leve med en usynlig sygdom, og giver mikrofonen til nogle af de danskere, der hver dag lever med en skjult lidelse.

Tjek din medicin og hold styr på dit indtag

Alt omkring din medicin - trygt og anonymt. Bliv klogere på din medicin og hold styr på den medicin, du har brug for.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.