Hold tungen lige i munden

Tungen er et organ, som du kan række tunge med, kan lave kliklyde med – og som nogle af os kan forme i U-form, så det ligner et rør. Tungen har også mange andre – og helt og aldeles nødvendige – funktioner. For at blive klogere på det, er det en god ide at spørge Palle Holmstrup, der er professor emeritus, specialtandlæge i kæbekirurgi, dr.odont. og ph.d. fra fagområdet Parodontologi på Odontologisk Institut ved Københavns Universitet og dermed er ekspert i de organer og strukturer, vi har i mundhulen.

Når du efterhånden kan lide at få andre smagsoplevelser, så er det primært noget, der skyldes smagsindtrykkenes bearbejdelse i hjernen.

En af tungens vigtige funktioner er at bearbejde den mad, du spiser. Tungen sørger for at få maden rundt i munden, så den bliver tygget godt igennem, og derefter ’skubbe’ maden bagud i munden ned mod spiserøret, så du kan synke maden.

Tungen er også en vigtig del af din talefunktion, for tungens placering og form under tale er afgørende for, hvordan du udtaler ord.

- Du kan mærke tungen bevæge sig, lige så snart du begynder at tale – tungen flytter sig i munden afhængigt af, hvilke lyde du skal frembringe, siger Palle Holmstrup.

Og så er der smagssansen, som også i væsentlig grad er knyttet til tungen. For i tungen er der nogle smags-følelegemer, i daglig tale kaldet smagsløg, som hver for sig reagerer på fem forskellige smage; sød, salt, sur, umami og bitter smag.

Tungen er et muskelbundt

Tungen er stort set ens hos alle, hvad angår længde og bredde – og der er heller ikke forskel på størrelsen af tungen hos mænd og kvinder. Men der er stor forskel på, hvordan tungens overside ser ud.

- Nogle har en lige revne på langs, nogle har mange revner, og hos nogle er der ingen revner. Andre kan have røde og hvide aftegninger, som er helt almindelige. Den type tunge kalder man også for en landkorttunge, siger Palle Holmstrup.

Din tunge er inddelt i overside, underside, tungens kanter, base og spids. Hele tungen er dækket af et tyndt lag hud, og lige derunder er der en masse muskulatur opdelt i 17 muskler.

- Den store muskelmasse gør, at tungen kan bevæge sig meget smidigt og præcist, antage forskellige former og flytte sig rundt i munden, uddyber Palle Holmstrup.

På oversiden sidder papiller, som er nogle små svampeformede fremspring. Det er i nogle af papillerne følelegemerne, og dermed smagsløgene, sidder. Der er omkring 10.000 papiller på tungen, og de indeholder tilsammen cirka 5.000 smagsløg. På hvert smagsløg er der receptorer for alle typer smage, og da papillerne, og dermed smagsløgene, er spredt ud over hele tungen, er der smagsløg for alle fem smage på hele tungen.

Den store muskelmasse gør, at tungen kan bevæge sig meget smidigt og præcist, antage forskellige former og flytte sig rundt i munden.

Gennem livet vil du typisk opleve, at du begynder at kunne lide smage, som du ikke syntes om tidligere. Er det så vores smagsløg, der forandrer sig?

- Nej, det er det formentlig ikke. Når du efterhånden kan lide at få andre smagsoplevelser, så er det primært noget, der skyldes smagsindtrykkenes bearbejdelse i hjernen. Det kan være, at du på den måde vænner dig til nye smage og derved udvikler din opfattelse af, hvad der smager godt, og hvad der smager dårligt, fortæller Palle Holmstrup.

Endnu en funktion, som tungen har, er, at du bruger den til at holde rent i munden. Tungen er meget følsom, og med tungen kan du mærke, hvor der sidder madrester, og få dem væk.

- Men det er ikke noget, der på nogen måde kan erstatte tandbørstning, understreger Palle Holmstrup.

Svovlspyende bakterier

Det er helt almindeligt, at du har belægning på tungen. Belægningen skyldes afstødte slimhindeceller og nogle bakterier, som befinder sig på og nede mellem papillerne. Dernede er der iltfattigt, og det er der nogle bakterier i munden, der trives rigtig godt med. De er samtidigt virkelig glade for at nedbryde proteiner, og dem er der masser af, i og med at slimhinde og papiller hele tiden bliver skiftet ud og afstødt. Der er dog den hage ved det, at bakterierne udskiller svovlholdige, flygtige gasarter, når de nedbryder proteiner, og de gasser lugter dårligt. Det kan således være baggrund for, at du kan have dårlig ånde.

- Har du det, så kan du børste din tunge med din tandbørste og se, om ikke det hjælper. Ved at børste bakterier og afstødte celler væk, kan du i de fleste tilfælde reducere den dårlige ånde. Hvis du stadig har dårlig ånde, er det en god ide at opsøge din læge eller din tandlæge, råder Palle Holmstrup til.

Desværre kan du ikke gøre noget for én gang for alle at fjerne bakterierne mellem papillerne. De er en del af det miljø, du har i munden. Med andre ord: De er der bare, men mængden kan begrænses ved at børste tungeryggen.

Belægning på tungen

Belægning på tungen kan også være et tegn på, at noget er galt. For eksempel kan belægning og ændret udseende af overfladen afsløre, at man har jernmangel, en gærsvampe-infektion eller en anden form for sygdom.

- Men det kræver en specialist at bestemme, om tungens udseende skyldes en sygdom – og hvilken sygdom der så kan være tale om. Så mit råd er, at man går til sin tandlæge eller læge, hvis man mener, der er noget galt, siger Palle Holmstrup.