Fælles regler
Der gælder følgende fælles regler for samtlige medlemsmøder:
For at kunne stille op som repræsentant eller suppleant skal du være foreslået af lokalbestyrelsen eller af mindst 10 medlemmer (5 medlemmer i Sjælland/Lolland Falster) fra det geografiske område, hvorfra du kan vælges som kandidat. Et medlem kan kun være stiller for én kandidat.
Forslag, som ønskes drøftet på et medlemsmøde, kan sendes frem til den 15. november året før, medlemsmødet finder sted. Forslag sendes ved at logge på sygeforsikring.dk. På Min side finder du et link til Medlemsforslag.
Lokalafdelingens vedtægter findes på
sygeforsikring.dk. Du kan også få vedtægterne tilsendt sammen med en oversigt over valgte repræsentanter ved at henvende dig til det afdelingskontor, der betjener den lokalafdeling af "danmark", hvor du bor.