Fra 2025 træder en ny EU-lov om tilgængelighed i kraft for private selskaber. For at leve op til de nye krav får d-nyt et nyt responsivt format, der betyder, at udgivelsen tilpasser sig alle digitale enheder. På den måde bliver det digitale d-nyt lige læsevenligt i højt og bredt format.
Forandringen understøtter, at "danmark" er tiltagende digital og bæredygtig. Derfor bliver det nye format printet i A4 og sendt til ca. 25.000 medlemmer, der er digitalt fritaget. Til gengæld udgår d-nyt som trykt magasin, der hidtil har været sendt til ca. 180.000 medlemmer.