Legionella - den skjulte trussel

Legionærsyge er en lungesygdom, som du måske har læst eller hørt om i medierne for nylig. Det skyldes, at sygdommen er blevet mere udbredt – og at den er farlig, samt at antallet af tilfælde er fordoblet på 10 år. I 2016 blev der i Danmark anmeldt 170 tilfælde af legionærsyge. 22 døde af deres infektion. I 2018 var der anmeldt 253 tilfælde. Hvert år dør 10-15 % af deres infektion.

Sygdommen skyldes bakterien Legionella, som findes i alle våde og fugtige miljøer – også i rørsystemerne i boliger. Den trives og formerer sig i lunkent og stillestående vand, hvor temperaturen ligger mellem 20 og 50 grader.

- For at få legionærsyge, skal man indånde Legionella-bakterierne, så de finder vej ned i lungerne. Det kan ske, når inficeret vand bliver forstøvet, og man indånder bakterierne, siger Ole Hilberg, som er forskningsansvarlig overlæge på Vejle Sygehus og formand i Lungemedicinsk Selskab.

Langt de fleste bliver smittet, når de tager brusebad. Men det sker også i spabade, ved fontæner og springvand – alle steder, hvor vand bliver forstøvet. Du kan også få bakterien ned i lungerne, hvis du drikker vand, der indeholder bakterien, og du kommer til at ’få noget i den gale hals’.
Det er kun få af de personer, der udsættes for smitten, der bliver syge.

10-15 procent dør

Er du så uheldig at blive syg af Legionella, så er de første symptomer høj feber, over 39 grader, hovedpine og muskelsmerter, ligesom ved en influenza. Nogle får desuden kvalme, opkastninger og diarré tidligt i sygdomsforløbet. I løbet af kort tid får du tør hoste og mange gange også brystsmerter. Herfra udvikler sygdommen sig, så den giver åndedrætsbesvær, ligesom du kan blive uklar og forvirret, det vil sige få symptomer fra hjernen. Også lever og nyre bliver påvirket. Sygdommen er ofte meget alvorlig, og langt de fleste patienter bliver indlagt på sygehus.

- Symptomerne viser sig ikke i samme tempo. Nogle får dem med det samme, de er blevet smittet. Hos andre kan det tage op til ti dage. Uanset hvad er legionærsyge farlig, og dødeligheden ligger på omkring 10-15 procent, uddyber Ole Hilberg.

Penicillin virker ikke

Det er vigtigt, at man hurtigt får fastslået, om en lungebetændelse skyldes Legionella-bakterien. Den reagerer nemlig ikke på penicillin, som ved andre betændelser i lungerne, og skal derfor behandles med andre typer antibiotika. Undersøgelsen består i at teste sekret fra lungerne i et laboratorium, som man får fra opspyttet/ophostet. Får man hurtigt den rigtige behandling, er risikoen mindre for, at sygdommen udvikler sig til at være livstruende. Det er dog forskelligt, hvor hurtigt man reagerer på antibiotikaen.

Den alvorligste komplikation ved en Legionella-infektion er, at lungerne bliver angrebet så meget, de ikke kan ilte blodet. Dermed kommer der ikke ilt ud til kroppens celler, heller ikke dem i organerne. Hvis først det sker, kan organerne ikke fungere – og det er livsfarligt.
I svære tilfælde vil patienten komme i respirator. Og i yderste nødsfald kan man koble den syge til en lungemaskine, hvor blodet føres ud af kroppen, ind i lungemaskinen, hvor det bliver iltet – og tilbage i kroppen.

Hvem er i farezonen?

Alle kan blive smittet med Legionella-bakterien. Både unge og gamle, syge og raske, mænd og kvinder. Det, man dog ved, er, at sygdommen især rammer personer over 50 år. Og at dobbelt så mange mænd som kvinder bliver ramt. Hvorfor kønsfordelingen ser sådan ud, ved man ikke.

- Som med mange andre sygdomme, så har de patienter, der i forvejen er svækkede, en højere risiko for at blive meget syge og dermed også en højere risiko for at dø af infektionen, siger Ole Hilberg.

Størst risiko for smitte har personer med hjerte og lungelidelser, rygere samt patienter med et svækket immunsystem (for eksempel kræftpatienter og HIV-positive).

FLERE FÅR LEGIONÆRSYGE

Antallet af borgere, der får legionærsyge, er steget støt. Frem til år 2000 lå antallet på 90 – 100 tilfælde, mens der i 2017 var 278 tilfælde, hvilket er det højest registrerede. I 2018 blev der registreret 252 tilfælde (kilde: Statens Serum Institut).

Præcis hvorfor flere og flere får lungebetændelse af Legionella-bakterien, vides ikke.

- Men det kan skyldes, at vi tester mere for Legionella, og vi derfor opdager flere tilfælde, siger Ole Hilberg.

sådan undgår du at blive smittet med Legionella

Heldigvis kan du selv gøre noget for at undgå at blive smittet. Den væsentligste forholdsregel at sørge for, at det varme vand, der kommer ud af dine vandhaner er tilstrækkelig varmt, dvs. har en temperatur på mellem 55-60 grader. Det skal du sikre dig, når du indstiller dit fyr eller din vandvarmer. I beboelsesejendomme er der krav om, at brugsvandet er oppe på de temperaturer.

Det er dog ikke nok, at vandet er varmt nok, når det løber ud i rørsystemet, for hvis rørsystemerne er lange, eller der ikke er den store gennemstrømning, vil vandtemperaturen falde – og så får Legionella-bakterien gode vilkår.

- Derfor skal man lade vandet løbe, indtil det er blevet varmt, det samme gælder for det kolde vand. Først derefter skal man blande det, så det bliver tilpas lunkent til at bade i. Også vand du skal drikke eller bruge i madlavning skal du først bruge, når du har ladet det løbe, indtil det er blevet hhv. varmt og koldt, anbefaler Ole Hilberg.

Særligt store bygningskomplekser, såsom sygehuse og uddannelsesinstitutioner, kan have meget lange rørsystemer, hvor vandet kan nå at blive afkølet undervejs eller stå stille i længere tid.