Din krop forfalder, men du bliver mere tilfreds

I takt med at vi bliver ældre, går vores krop i forfald. Flere og flere af vores celler lader sig pensionere, vi får slappere muskler, vores immunforsvar bliver dårligere og knoglerne mere porøse. Men ikke alt går ned ad bakke – tilsyneladende bliver vi nemlig også mere tilfredse med alderen. Kom med på en rejse ind i kroppens naturlige forfald, hvor vi ser på nogle af de ændringer, som er usynlige for øjet. Bliv også klogere på, hvad du selv kan gøre for at bremse den naturlige aldring lidt op, og få et kvalificeret bud på, hvorfor mange ældre faktisk scorer højt på tilfredsheds-skalaen. 

Dine celler går på pension

Allerførst tager vi et kig på de milliarder og atter milliarder af celler, som vores krop består af. Man ved nemlig, at vores krop pensionerer flere og flere celler, efterhånden som vi bliver ældre, og det er en af forklaringerne på kroppens forfald. Det fortæller Claus Desler, der er molekylærbiolog og lektor ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet.

Umiddelbart lyder det ikke så hensigtsmæssigt, at kroppen sender sine celler på pension, men faktisk gør den det for at passe på os. De pensionerede celler er nemlig celler, der på et tidspunkt har haft en skade i deres DNA, som ikke kunne repareres. Hvis de skadede celler havde delt sig, havde der været risiko for, at de muterede og blev til en kræftceller. Derfor har kroppen i stedet pensioneret dem.

- Skadede celler som udgangspunkt programmeret til at begå selvmord og spise sig selv, så de gør plads til nye celler. Nogle gange slår denne programmering fejl. Selvom cellen febrilsk hiver i det håndtag, der skal gøre, at den begår selvmord, sker det ikke. For at den ikke vil risikere at udvikle sig til en kræftcelle, skal den uskadeliggøres på anden vis. Det kan altså ske ved, at den i stedet pensionerer sig selv – det der i fagsprog hedder at gå i senescens eller blive en senescent celle. Det vil sige, at cellen går i dvale og ikke kan dele sig, forklarer Claus Desler.

 

For at den ikke vil risikere at udvikle sig til en kræftcelle, skal den uskadeliggøres på anden vis. Det kan altså ske ved, at den i stedet pensionerer sig selv

 

Han fortæller, at når en celle bliver pensioneret – eller senescent som det hedder - bliver den inaktiv og bidrager ikke med noget som helst. Til gengæld kan den finde på at ligge og sende forvirrende signaler ud i øst og vest. Det kan for eksempel være et signal om, at nu har cellen ikke ilt nok, nu er der for meget ilt, nu er der for lidt næring, nu er der for meget næring osv. - altså en masse alarm-råb, som kan stresse de omkringliggende celler i sådan en grad, at de også bliver senescente. På den måde sættes en kaskade i gang, så man ophober flere og flere senescente celler.  

Ældre mennesker har flere pensionerede celler

Senescente celler ligger grundlæggende bare og fylder op og forhindrer, at nye celler kan komme til. Hvis der er mange senescente celler i et væv – for eksempel i muskelvævet - risikerer man, at vævet ikke kan udføre den arbejdsopgave, det bliver bedt om. Hos ældre mennesker kan det være at løfte sig fra stolen eller gå op ad en trappe. Ophobning af pensionerede celler kan også medvirke til, at vores lever, nyrer, hjerte og lunger ikke fungerer så godt længere.  

- Så de senescente celler er på den ene side resultatet af, at vores krop passer på os, og på den anden side er de også en del af forklaringen på, at det går ned ad bakke med vores kropsfunktioner, siger Claus Desler og tilføjer, at de senescente celler selvfølgelig ikke er den eneste faktorer, der har betydning for vores indre aldring. Et dårligt fungerende hjerte kan for eksempel også skyldes, at man har haft en blodprop som følge af forkalkning og dårligt fungerende lunger kan skyldes, at man har røget det meste af sit liv.

 

Så de senescente celler er på den ene side resultatet af, at vores krop passer på os, og på den anden side er de også en del af forklaringen på, at det går ned ad bakke med vores kropsfunktioner

 

Vi ældes forskelligt

Man ved ikke nøjagtigt, hvornår i livet man begynder at pensionere sine celler. Formentlig ophober der sig flere og flere i løbet af livet, og så sker der en kraftig stigning omkring de 70 år, lyder Claus Deslers vurdering. 

Man kan heller ikke pege på én ting, der får celler til at gå i senescens, men blandt andet kan der være nogle arvelige faktorer på spil, der gør, at man har sværere ved at reparere DNA’et i skadede celler, så man ophober flere senescente celler. 

- Ethvert menneske ældes forskelligt, og man kan ikke sige præcis, hvordan det foregår, men vi kan opsætte nogle hypoteser. Vi har jo billioner af celler, der samarbejder på kryds og tværs, og her kan der gå mange ting galt, som kan udmønte sig i, at kroppen ældes for hurtigt, og hjertet for eksempel bliver slidt for hurtigt eller leveren eller nyrerne ikke kan følge med, siger han.

 

Ethvert menneske ældes forskelligt, og man kan ikke sige præcis, hvordan det foregår, men vi kan opsætte nogle hypoteser.

 

Immunforsvaret bliver ringere

Et andet system, som svigter os mere og mere i takt med, at vi bliver ældre, er immunsystemet. Det er også et vældig kompliceret system, som består af mange forskellige mekanismer – blandt andet hvide blodlegemer og en række forskellige proteiner, som patruljerer i vores blodbaner og slimhinder og sørger for at tage livet af de fremmede mikroorganismer, de møder på deres vej. Det kan for eksempel være virus og bakterier eller skadede celler.

- Faktisk mener man, at grunden til, at de her pensionerede celler ligger og sender meningsløse signaler ud, netop er for at tiltrække immunforsvaret, så der sendes immunceller til området. Nogle gange har immuncellerne held til at tage en stor bid af det område, hvor den senescente celle ligger, og på den måde er alarmråbene måske i virkeligheden et råb om at blive spist, så kroppen sikrer, at nærliggende celler, der kan være skadede, også bliver fjernet, fortæller Claus Desler. 

 

Faktisk mener man, at grunden til, at de her pensionerede celler ligger og sender meningsløse signaler ud, netop er for at tiltrække immunforsvaret, så der sendes immunceller til området.

 

Immunsystemet er lige så individuelt som det enkelte menneske, og nogle er fra naturens side gode til at nedkæmpe infektioner, mens andre er mere modtagelige over for sygdom. Men fælles for alle er, at immunforsvaret bliver ringere med alderen, så vi bliver mere modtagelige over for infektioner og er længere tid om at bekæmpe dem.    

Knoglemassen svinder med alderen

Også vores knogler bliver lidt mere skrøbelige med alderen, fordi vi mister mere knoglevæv, end vi opbygger. Det kaldes det aldersbetingede knogletab. Vores knoglevæv fornyes hele tiden, og det foregår ved, at nogle celler fjerner små mængder knoglevæv, mens andre celler gendanner knoglemasse. I 20-30-årsalderen opnår vi vores maksimale knoglemasse (Peak Bone Mass), og derefter mister vi altså mere, end vi gendanner. 

Den bedste kur mod alderdom

”Nå, tænker du måske – det hele forfalder og så kan jeg jo lige så godt bare lægge mig på sofaen.” Til det lyder et rungende NEJ fra Claus Desler:

- Selvom muskler bliver slappere, og knoglerne skrumper, betyder det ikke, at man skal lade sig stå til. Der er masser af måder, hvorpå man kan imødegå det kropslige forfald. Kroppen er jo også lavet til at kunne regenerere sig langt op i alderen. Hvis man går ind og kigger på ældre menneskers muskelceller, så vil en del af dem være slidte. Men begynder en ældre at træne regelmæssigt, vil muskelcellerne begynde at se bedre ud - formentlig fordi der bliver dannet nye celler, der erstatter de slidte – og man vil mærke, at man bliver stærkere. 

 

Selvom muskler bliver slappere, og knoglerne skrumper, betyder det ikke, at man skal lade sig stå til. Der er masser af måder, hvorpå man kan imødegå det kropslige forfald

 

Også det aldersbetingede knogletab kan man til en vis grad modvirke ved at dyrke motion, hvor man bærer sin egen vægt. Når man går og løber, udsættes skelettet nemlig for små stød, og det stimulerer knoglerne, så de bliver stærkere. Derfor er løb for eksempel bedre til at styrke knoglerne end svømning. Når det gælder knoglerne, er det også vigtigt at få nok kalcium og D-vitamin. Kroppen bruger kalcium til genopbygning af knoglemassen, og for at kunne optage kalcium skal kroppen også bruge D-vitamin. 

Mange ville nok ønske, at der fandtes et vidundermiddel, der kunne sætte den almindelige aldring i stå, men det gør der ikke, fastslår molekylærbiologen. I virkeligheden har kroppen nok også selv de bedste redskaber til at tage sig af det selv. Vores opgave er så at give kroppen de bedste betingelser for det, og det er ved at følge sådan nogle helt almindelige kedelige råd som sund mad, træning, god søvn og for alt i verden undgå at ryge. Og så er det vigtig at blive ved med at udfordre sig selv – det gælder både kroppen og hjernen.

Hjernen bliver ikke dårligere til at lære nyt

Claus Desler fortæller, at man i mange år har arbejdet med en hypotese, der går på, at man bliver ringere til at lære nye ting, når man bliver ældre. Det er ikke nødvendigvis korrekt, siger han. Man har lavet et forsøg, hvor man satte folk i forskellige aldersgrupper til at lære et volapyksprog. På den måde fratog man dem muligheden for at drage nytte af tidligere erfaringer, og konklusionen på det forsøg var, at unge og ældre hjerner har den samme kapacitet til at tilegne viden, når de går forudsætningsløse til opgaven. 

- Man må altså endelig ikke tro, at vi mister evnen til at tilegne os ny viden. Overvej at lære et nyt sprog, når du bliver pensioneret, og sæt dig ind i nye sammenhænge, lyder hans råd. 

 

Overvej at lære et nyt sprog, når du bliver pensioneret, og sæt dig ind i nye sammenhænge

 

Vi bliver mere tilfredse med livet

Mens det går ned ad bakke for vores kropsfunktioner, går det til gengæld op ad bakke for vores livskvalitet. Det fortæller Bent Greve, de er dr.scient.adm. og professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitetscenter. Han har forsket i lykke og livstilfredshed og har sammen med tre andre forskere skrevet om lykke i de nordiske lande i en stor rapport om menneskers lykke-niveau verden over. 

- Det, vi ved, er, at lykke-kurven minder om et U. Lykken er høj i de unge år, så falder den gradvist og bliver mindre midt i livet, og så bliver den igen høj til slut. Vi kan også se, at en god sundhedstilstand betyder meget for, hvor glad og tilfreds man er. Dem, der er sunde og raske, er mere lykkelige, end dem der har problemer med helbredet. 

 

Lykken er høj i de unge år, så falder den gradvist og bliver mindre midt i livet, og så bliver den igen høj til slut

 

Tilfredsheden ligger også i minderne

Men hvordan kan det egentlig være, at ældre er tilfredse med livet, selvom de ofte døjer med forskellige skavanker? Ifølge Bent Greve er en del af forklaringen, at den ældre kan se tilbage på et liv, hvor vedkommende har haft det godt, og at børn og børnebørn også er godt på vej i livet. Nogle har måske mistet deres partner, men de kan stadig tænke tilbage på et langt og indholdsrigt liv sammen med det andet menneske. Så selvom man måske er svækket i sit nuværende liv, er man alligevel meget godt tilfreds i kraft af minderne.

Tilsyneladende betyder det heller ikke så meget for den ældre, at slutdatoen er inden for en overskuelig årrække: 

- Måske afspejler det også, at vi næres af vores minder. Og hvis man ellers har et nogenlunde helbred, og der stadig er udsigt til nogle gode år, så betyder det mindre for tilfredsheden med livet, at slutdatoen nærmer sig, forklarer Bent Greve. 

 

Og hvis man ellers har et nogenlunde helbred, og der stadig er udsigt til nogle gode år, så betyder det mindre for tilfredsheden med livet, at slutdatoen nærmer sig

 

På lykkebarometret er der også andre faktorer, der har betydning for ældres lykke – for eksempel det at være selvhjulpen, have gode oplevelser at se frem til og et godt socialt netværk. Også folk, der er i fast parforhold, er tilsyneladende mere glade for deres liv.  

- Her er det selvfølgelig vigtigt at huske, at vi ikke ved, hvad der er årsag og virkning – altså om folk er mere glade for deres liv, fordi de er i parforhold, eller de er i parforhold fordi de er mere glade, påpeger han. 

En af de ting, man efter Bent Greves mening skal tage mere alvorligt, er ensomheden blandt ældre. 

- Der er ingen tvivl om, at de ældre, der føler sig ensomme, er mindre tilfredse med deres liv, så hvis man sætter ind her, vil man uden tvivl højne mange ældres livskvalitet, siger han.