Go to content

Omdømme i befolkningen

Sygeforsikringen "danmark" har fortsat et godt omdømme og indtager en 2. plads i forsikringsbranchen i den årlige imageundersøgelse Finansimage. Også YouGovs Best Brands rangliste er "danmark" kommet med på igen.
FinansWatch og Wilke står bag Finansimage, der i 2024 udkom for 9. gang. Det er første gang siden 2018, at "danmark" ikke indtager førstepladsen blandt de i alt 72 finansielle virksomheder, der indgår i undersøgelsen.
Tillykke til Lærerstandens Brandforsikring der i 2024 løb med den samlede førsteplads, mens "danmark" har førstepladser på troværdighed i forhold til at overholde love og regler samt evnen til god og synlig kommunikation. Desuden har "danmark" den højeste kendskabsgrad i analysen Finansimage.
Sidste år kom "danmark" ind på YouGovs Best Brands rangliste over de 10 mest kendte brands. I år ligger "danmark" nr. 8. Ranglisten er et gennemsnit af parametrene kvalitet, generelt indtryk, værdi for pengene, anbefaling, omdømme og kundetilfredshed.

Oversigt over de 10 mest kendte brands

Tabel viser oversigt over de 10 mest kendte brands
Rangering
Brand
1
REMA 1000
2
Matas
3
MobilePay
4
Lurpak
5
LEGO
6
IKEA
7
DRTV
8
Sygeforsikringen "danmark"
9
DR
10
Arla

Kilde: YouGov BrandIndex

Nyt it udfordrede i 2024

I maj 2024 fik "danmark" implementeret et nyt og mere moderne it-system, så vi også i fremtiden kan servicere de over 2,8 millioner medlemmer og årligt udbetale cirka fire milliarder kroner til over 350 forskellige tilskud.
Som tallene viser, er "danmark" landets største medlemsforening, og kompleksiteten er høj. Derfor er digitalisering vejen frem, men de færreste kommer igennem implementering af et helt nyt it-system uden bump på vejen. Heller ikke "danmark".
Selv om de færreste medlemmer har mærket nogen forandring, har andre været ramt af fejl, og det har affødt berettiget utilfredshed. I løbet af 2024 blev de mest mærkbare fejl rettet i det nye system, og i 2025 fortsætter finjusteringerne.

Vær varsom for at undgå svindel

Falske mails, sms'er, opkald og hjemmesider er desværre blevet hverdag og så godt som umuligt at stoppe, fordi svindlerne ofte opererer fra udlandet. Derfor er alle nødt til at være varsomme for at passe på sig selv. Husk ikke at dele personoplysninger over sms, mail eller uopfordrede telefonopkald. Vær også forsigtig med at klikke på links i mails og sms'er, og tjek om afsenderadressen ser troværdig ud.