Syreskader på tænderne – et udbredt fænomen

Afslører spejlet, at dine tænder er blevet gullige? Er dine tænder blevet følsomme for kulde og varme? Og kan det gøre ondt i tænderne, når du spiser? Så kan det skyldes, at de er blevet udsat for syre. Syre, som kommer fra det, du drikker, og det, du spiser.

Det fortæller professor i odontologi Kim Ekstrand, som til daglig underviser og forsker på tandlægehøjskolen på Københavns Universitet.

Lægges en tand i de mest syreholdige læskedrikke, f.eks. cola og citronsaft, over en 2-4 ugers periode, vil store dele af emaljen opløses.

For 30-40 år siden var syreskader på tænderne så sjældne, at det ikke var noget tandlæger og tandplejere bed mærke i. I dag er problemet med syreskader – i tandlægesprog erosioner – udbredt, og det skyldes, at vores kostvaner har ændret sig, så vores mad og drikkevarer nu indeholder mere syre. Syre får vi gennem sodavand, energidrikke, rødvin og saftevand, ligesom vi nu spiser flere citrusfrugter og anvender mere syre i vores mad, f.eks. når vi marinerer kød og fisk eller anvender syrlige salatdressinger.

Emaljen bliver blød af syre

Problemet med syre er, at den blødgør mineralet i emaljen. Syrekoncentration måles i pH, og pH-værdien varierer, alt efter hvilken slags fødevare, der er tale om. Vand indeholder ingen syre, det er neutralt med en pH-værdi på 7. Man ved, at når pH-værdien kommer ned på omkring 4 og lavere, stiger syrekoncentration, og det medfører, at det helt yderste lag af emaljen blødgøres.

Vindruer har typisk en pH på lidt under 4 og kan afstedkomme blødgøring af emaljen. Syrekoncentrationen er endnu højere i drikkevarer, som for eksempel juice, vin og energidrikke. De mest syreholdige læskedrikke har pH værdier mellem 2 og 3, hvilket svarer til, at de indeholder 100-1000 gange så meget syre som vindruer.

- Lægges en tand i de mest syreholdige læskedrikke, f.eks. cola og citronsaft, over en 2-4 ugers periode, vil store dele af emaljen opløses. Men så slemt går det ikke for sig i munden, forklarer Kim Ekstrand.

Jo længere tanden er udsat for syre, og jo lavere pH syren har, des blødere bliver den yderste del af emaljen. Heldigvis kan emaljen genvinde det meste af sin styrke. Det sker ved, at det spyt, vi producerer i munden, lægger sig som en hinde på tanden og neutraliserer syren.

Du er på den sikre side, når du drikker danskvand, mælkeprodukter, kaffe, te og vand fra vandhanen.

Tænderne tager først varig skade, når vi begynder at slide på tænderne, mens emaljen stadig er blød. Sliddet sker, når vi gnider tænderne mod hinanden for at tygge. Vi slider også på tænderne, når vi børster tænder og skærer tænder. Det fysiske slid er uundgåeligt og sker gennem hele livet, men det går langsomt, fordi vores tænder er så stærke.

Når du udsætter blød emalje for slid, er det let at forestille sig, at skaderne bliver meget større. Dele af emaljen slides af – og når den er slidt væk, så går det ud over laget under emaljen, dentinen, som ikke er så stærk. Og da vi ofte drikker noget syreholdigt og spiser på samme tid, vil sliddet på vores tænder blive langt større, end hvis vi blot drak og ikke spiste samtidig.

Et udbredt problem

Hvor galt, det står til med syreskader på tænderne, blev undersøgt ved store undersøgelser i 2000 og 2008. De viste, at ca. 15 procent af unge havde syreskader på en eller flere tænder. Og et skøn fra Kim Ekstrand er, at der nu er tale om 17-18 procent af de unge.

- De unges syreskader opstår i høj grad, fordi mange har et højt forbrug af syreholdige drikke såsom cola og energidrikke. Med skruelåg på flaskerne, drikker de typisk indholdet over mange timer, så tænderne er udsat for syre over længere tid, siger professoren.

Med skruelåg på flaskerne, drikker de typisk indholdet over mange timer, så tænderne er udsat for syre over længere tid.

Men det er ikke kun de unge, som får syreskader. Voksne får det også ved at drikke f.eks. vin og juice. Man er også udsat, hvis man ikke danner så meget spyt, fordi spyttet som nævnt beskytter tænderne mod syre. Især ældre mennesker producerer mindre spyt.

Mennesker, der ofte kaster op eller har sure opstød, er også i stor risiko for at få syreskader på tænderne, fordi den meget sure mavesyre kommer op i munden. Det er især mennesker, som lider af spiseforstyrrelsen bulimi, man ser den type syreskader på, og skaderne kan være meget udtalte.

Der er lidt forskel på, hvor modtagelig man er for at få syreskader på tænderne.

- Den hinde på tænderne, der beskytter tænderne, kan være mere eller mindre god. Forskellen er genetisk betinget, men det har ikke den store betydning for, om man får syreskader eller ej, fortæller Kim Ekstrand.

Et gult smil

Når tænderne er blevet skadet af syre og slid, bliver de grimme. De bliver mere gule, der hvor emaljen er slidt væk. Når dele af emaljen er væk, er du også i højere risiko for, at små stykker af tænder knækker af. Gule tænder skyldes dog ikke nødvendigvis syreskader, men kan også forårsages af misfarvninger fra eksempelvis kaffe eller cigaretter.

Højden på dine tænder kan også blive betydeligt mindre. Sker det, vil din underkæbe efterhånden komme tættere på din overkæbe, hvilket kan betyde, at du ser mere sammenbidt ud. Du har set det i udtalt grad hos mennesker helt uden tænder.

Udover de kosmetiske forandringer, vil dine tænder komme til at gøre ondt. De bliver følsomme specielt over for kulde og varme. Følsomheden skyldes, at tandens nerver længst inde i tanden er mindre beskyttet, desto mere tanden er slidt.

Plastik og kroner

Hvis emalje og dele af tænderne er slidt af, kan man reparere tænderne ved at komme plastik på dem. Samme materiale, som man bruger til at fylde et hul ud med. Den slags plastbehandlinger skal kontrolleres jævnligt, da det er begrænset, hvor længe de holder.

- Hvis tænderne meget nedslidte, kan man sætte kroner på tænderne for at beskytte dem, forklarer Kim Ekstrand

Sådan skåner du emaljen

Den enkle måde at undgå at få syreskader på tænderne er at begrænse, hvor meget syre du udsætter dine tænder for.

- Du er på den sikre side, når du drikker danskvand, mælkeprodukter, kaffe, te og vand fra vandhanen. Hvis du drikker mere syreholdige drikke, såsom sodavand, vin, juice og energidrikke, så drik det med sugerør, så væsken passerer tænderne mindst muligt, siger Kim Ekstrand.

En anden måde at skåne dine tænder på er at begrænse den tid, du udsætter dine tænder for syre. Drik det syreholdige – og stil det væk, i stedet for at fordele det i små slurke over lang tid. På den måde får emaljen på dine tænder tid til at blive stærk igen. Det samme gælder med syreholdig mad, spis det ikke over længere tid. Det er også en god ide at skylle munden med vand bagefter, så syren bliver fortyndet og dermed ikke gør så stor skade. En god rettesnor er at vente en times tid med at udsætte tænderne for slid, efter at du har drukket noget syreholdigt.

Tandbørstning kan også slide på dine tænder, når det yderste emaljelag er blødt efter at have indtaget syreholdige produkter. Det er derfor ikke nogen god ide at børste tænder kort efter, at du har drukket en sodavand eller indtaget andet med meget syre i. Kim Ekstrand anbefaler at børste to gange om dagen, hvoraf den ene er lige før, man går i seng. Undgå at bruge en hård tandbørste og tandpasta med højt indhold af slibemiddel. Tandpasta, der lover ’hvidere tænder’, indeholder typisk slibemiddel, mens tandpasta, der benævnes ’sensitive’, er uden slibemiddel. Der findes tandpasta, hvor det angives, at det egner sig til tænder med syreskader.

Den allervigtigste forebyggelse er dog, at du er opmærksom på, hvor skadeligt syre er for dine tænder. Og at du får tjekket dine tænder jævnligt, så du hurtigt kan begynde at forebygge at få flere skader. Tandlæger og tandplejere, der arbejder i børne- og ungdomstandplejen, er blevet meget opmærksomme på syreskader hos børn og unge, og de er gode til at fange de første tegn.