Skoleskak øger børns trivsel

- Hvis man skal sige det kort, så kan man sige, at vi spiller hjernen stærk.

Sådan siger Mads Jacobsen, generalsekretær i Dansk Skoleskak, når han skal beskrive fænomenet skoleskak.

Ifølge Mads Jacobsen er skoleskak noget andet og mere end “bare skak”. Skoleskak er en spilbaseret læringsmetode, hvor målet er at lære at koncentrere sig, holde fokus og tænke fremad. Resultatet kommer i anden række.

Det er jo lidt interessant, at vi faktisk kan få nogle børn til at kigge op fra skærmen og kigge hinanden i øjnene og være sammen på nye måder.

Skoleskak er ganske udbredt som læringsprogram, og mere end en tredjedel af landets grundskoler er med i Dansk Skoleskak.

Skoleskak og mental sundhed

Den nyeste indsats fra Dansk Skoleskak hedder “Hjernen på skemaet”, og det er et projekt, som gennem spilbaseret læring skal øge skoleelevers bevidsthed om mental sundhed og få flere elever med i mentalt sunde børnefællesskaber.

Mads Jacobsen peger på, at der længe har været fokus på fysisk sundhed blandt børn og unge. Blandt andet har man ugentlige idrætstimer i skolen, og mange børn og unge går også til fritidsaktiviteter, der er mere eller mindre prægede af fysisk aktivitet.

- Det her med, at børn skal bevæge sig 45 minutter hver dag, er lidt ensidigt. Jeg er selv tidligere politimand og håndboldmålmand, og jeg kan godt bevæge mig, så det er ikke det, jeg har noget imod, men det er altså ikke det [fysisk sundhed red.], der er det største problem hos vores børn. Hvis man bare en time om ugen kunne lave noget, der kunne sætte hjernen på skemaet, så vi kunne få et modtræk til den mentale usundhed, så kan vi kun bakke om det, siger han.

Hjernen på skemaet er endnu så nyt et koncept, at der ikke foreligger noget forskning på indsatsen.

Øvelser med udgangspunkt i skakspillet

Skoleskak består af en række forskellige spilbaserede øvelser, alle sammen med udgangspunkt i det klassiske skakspil. Mads Jacobsen beskriver blandt andet samarbejdsøvelsen arm-hjerne-skak, hvor børnene skal spille sammen i hold à to personer.

- Den ene er armen, og den anden er hjernen. [...] Hjernen må sige, hvilken briktype der skal flyttes, så hvis hjernen siger “springer”, så er det armen, der skal finde ud af, hvilken springer der skal flyttes og ikke mindst hvorhen, forklarer han og fortsætter:

- Man lærer at være i, at man selv har en plan, og man er afhængig af en anden, som måske udfører planen på en anden måde eller har en helt anden plan. På den måde træner man samarbejde, forståelse for hinanden og empati, siger Mads Jacobsen.

Stor gevinst for matematikundervisningen

Ifølge Mads Jacobsen er en af skoleskakkens helt store forcer, at den kan understøtte særligt matematikundervisningen særdeles effektivt.

I 2015 undersøgte forskere fra Aarhus Universitet, hvordan Dansk Skoleskaks SKAK+MAT®- program, der kombinerer skoleskak og matematik, påvirker indlæringen og forståelsen af matematik blandt børn i indskolingen. Man sammenlignede 30 skoleklasser, hvoraf de 20 havde haft én ugentlig skoleskaktime som erstatning for en matematiktime. De resterende 10 klasser havde ikke haft skoleskak på skemaet.

Og effekten af skoleskak var ganske stor.

- Man finder faktisk ud af, at de børn, der har haft SKAK+MAT®, simpelthen bliver bedre til matematik, end de børn der har almindelig matematikundervisning, siger Mads Jacobsen.

Effekten var særligt stor hos de elever, der havde brug for ekstra støtte og for de elever, der havde brug for ekstra udfordringer.

Man finder faktisk ud af, at de børn, der har haft SKAK+MAT®, simpelthen bliver bedre til matematik, end de børn der har almindelig matematikundervisning.

Ifølge Mads Jacobsen ved forskerne endnu ikke, hvorfor skoleskak har stor effekt på børnenes matematiske færdigheder, men han har selv sine egne teorier. En af dem er, at fordi skoleskak er en ny måde at lære matematik på, så kan de elever, der er kørt sur i de mere traditionelle undervisningsmetoder, pludselig opleve at blomstre op og finde glæden ved matematikken igen, når de leger sig til læringen med skakspillet som udgangspunkt.

Særlig effekt på børn med ADHD og autisme

En gruppe af børn, som har særligt gavn af skoleskak, er børn med ADHD, autisme og generelle indlæringsvanskeligheder.

Efter 6-7 måneder kan børn, der kun har gået i en autismeklasse, begynde at have de første undervisningstimer i almenklasserne.

Hos Dansk Skoleskak har man udviklet konceptet SFA - Skoleskak for Alle®, som er et tilbud målrettet børn med netop disse udfordringer. Ifølge forskning lavet på dette program, har SFA - Skoleskak For Alle® en enormt positiv effekt på denne gruppe af børns trivsel og færdighedsudvikling.

- Der, hvor det er gået allerbedst, der kan vi se, at 4-5 måneder efter, vi har været ude og lave vores indsats, der kan de begynde at fjerne de første fysiske afskærmninger i specialklasserne. Efter 6-7 måneder kan børn, der kun har gået i en autismeklasse, begynde at have de første undervisningstimer i almenklasserne, siger Mads Jacobsen.

Hvorfor har lige netop denne gruppe af børn så stor gavn af skoleskak?

- Det er det der med, at alt er i det åbne, og der er nul procent held, forklarer han, og nævner også, at skoleskak kan være med til at give børn med ADHD noget af den struktur, som de mangler.

Mads Jacobsen peger også på en anden årsag til, at børn med disse udfordringer har så stor gavn af skoleskak.

- Vi ved, at voksnes forventninger til børn er afgørende for, hvordan børnene udvikler sig. Skoleskakken kan vise lærerne, at børn med de her udfordringer godt kan noget under visse forudsætninger. Det får nogle lærere til at tænke “Er det min undervisning, der skal være anderledes?”. Man begynder at se nogle muligheder i de her børn, og jeg tror personligt, at det er det, der er de aktive ingredienser, siger han.

En modbølge til den digitale tsunami

Udover at være et hit rent fagligt, mener Mads Jacobsen også, at skoleskak kan bidrage positivt til en af de udfordringer, som alle, der har med børn at gøre, er nødt til at tage stilling til: Børn og unges skærmforbrug.

Det er jo lidt interessant, at vi faktisk kan få nogle børn til at kigge op fra skærmen og kigge hinanden i øjnene og være sammen på nye måder.

Der findes meget lidt dansk forskning om børns skærmforbrug, men ifølge en rapport fra forskningsinstituttet VIVE fra 2020 bruger danske 11-årige mellem to og fire timer foran skærmen hver dag. Skærmforbruget stiger med alderen, og ved 15-års-alderen er det hele 39 procent, som sidder foran skærmen mellem to og fire timer om dagen, mens 25 procent har mere end fire timers daglig skærmtid.

Mads Jacobsen beskriver denne tendens som “en digital tsunami, der skyller hen over os” og peger på, at vi tit kigger mere ned i skærmen end på hinanden.

- Hvor tit er det lige, at man sætter sig ned og tænker sig om og venter på, at et andet menneske skal tænke sig om uden at grave en telefon frem?, spørger Mads Jacobsen og fremhæver, at netop skoleskak kan fungere som værktøj til at få skolebørn lidt væk fra skærmen.

- Det er jo lidt interessant, at vi faktisk kan få nogle børn til at kigge op fra skærmen og kigge hinanden i øjnene og være sammen på nye måder.

Er du lærer, pædagog, skoleleder, forælder eller på anden måde involveret i grundskolen, så kan du læse mere, bestille infomaterialer og rådgivningssamtaler på skoleskak.dk. Her kan du også melde din skole ind i Dansk Skoleskak og slutte jer til de øvrige 600 skoler, som allerede er med til at spille hjernen stærk.