Når smerter bliver kroniske

At have smerter hele tiden eller det meste af tiden kan være meget krævende. Smerterne kan gøre det svært at passe et arbejde og få hverdagen til at fungere. Man sover måske dårligt om natten, er konstant udmattet, har svært ved at huske og koncentrere sig og isolerer sig i hjemmet, fordi man ikke kan overskue at være social. Sexlivet skranter, for man har ikke lyst til sex, når man har ondt. I det hele taget gør det ondt at bevæge sig, og derfor sidder eller ligger man måske så meget, at knoglerne bliver svagere og musklerne mindre. Det bliver en ond cirkel, hvor man bevæger sig mindre og mindre, får mere ondt, og hvor man ikke har kræfter til noget. Kroniske smerter påvirker livskvaliteten. Mange mennesker med kroniske smerter lider desuden af angst og depression.

Hvad er kroniske smerter?

Omkring 26 procent af den danske befolkning over 16 år lider af kroniske smerter. Ifølge specialeansvarlig overlæge Jette Højsted på Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet giver man diagnosen kroniske smerter, når de har stået på i mere end seks måneder.

- Kroniske smerter er en diagnose i sig selv, fordi der er sket omlægninger af centralnervesystemet, som ikke bare kan forsvinde af sig selv igen. Kroniske smerter defineres som smerter, der har stået på i mere end 6 måneder, men man kan dog godt blive rask af sig selv, så betegnelsen ’kronisk’ er ikke helt korrekt. Det er mere dækkende at tale om længerevarende/kroniske smerter, siger Jette Højsted.

En skjult lidelse

Ifølge Jette Højsted er den største udfordring for smertepatienter typisk, at andre kan have svært ved at tro på, at man har smerter, for det er en lidelse, man ikke kan se med det blotte øje.

- De pårørende kan ikke se, at man har ondt og tror måske, at man klager over smerter for at få opmærksomhed og viser derfor ofte manglende forståelse. Andre smertepatienter får derimod for meget forståelse fra deres pårørende og bliver dermed fastholdt i en rolle af at være syg. Det er vigtigt at understrege, at man har et langvarigt problem, men at man ikke er syg, selvom kroniske smerter er en diagnose. Man kan opfatte det som et handicap, som man skal lære at leve med. Hvordan man opfatter sin tilstand, har stor betydning for, hvordan man håndterer de udfordringer, der er forbundet med en hverdag med smerter, hvor man er nødt til at økonomisere med sine kræfter og planlægge mere, siger Jette Højsted.

Lavere smertetærskel

Hos kroniske smertepatienter er smertetærsklen lavere end hos raske personer, viser undersøgelser.

- Man har foretaget målinger, hvor man med et apparat giver ens tryk på kroppen hos smertepatienter og hos personer uden smerter. Her har det vist sig, at smertepatienterne rapporterede om en større smerteoplevelse, siger Jette Højsted.

Det er svært at måle smerter, for selvom man giver et ens tryk på kroppen, opleves smerter meget forskelligt fra person til person, og mange faktorer har betydning for, hvordan en smerte opleves.

- Smerteoplevelsen foregår i hjernen og har som funktion at advare om, at man er ved at få en fysisk skade og få én til at begrænse skadens omfang. Hvis man for eksempel bliver trådt på en storetå, foregår der mange ting på utrolig kort tid – for eksempel spørger hjernen, om man har oplevet denne smerte før, og om man ved, hvad den plejer at betyde, og hvad man skal gøre. Hjernen fortæller måske, at hvis man flytter tåen, så holder smerten op igen, fordi man har prøvet det før. Men hvis hjernen opfatter smerten som en ukendt smerte, kan man blive bange, for man har ingen erfaring at trække på, der fortæller en, hvad smerten betyder, eller hvordan man skal få den til at holde op. Det kan i sig selv forværre smerten. Pårørendes reaktion på smerter spiller også ind – tager de sig af en, eller er de ligeglade?

Årsager

Der er mange årsager til kroniske smerter. Sygdomme og skader på kroppen – eksempelvis på rygmarven kan føre til smerter, der ikke går væk af sig selv. Måske får man amputeret en kropsdel og får fantomsmerter, det vil sige smerter i den del af kroppen, som ikke længere er der, men som skyldes, at hjernen fortsat opfatter det, som om kropsdelen er der og gør ondt. En anden årsag til kroniske smerter er operation.

- Ved en operation kan en smertenerve ved en fejl blive skåret over. Det er svært for kirurgerne at se de meget små nerver med et mikroskop, når de opererer. De fleste kommer sig igen, efter at nerverne er skåret over, men 5-10 procent får vedvarende nervesmerter efter en operation, uden at man helt kender årsagen til, at smerterne bliver kroniske. Man formoder, at det er genetisk bestemt. Hvis man før har haft nervesmerter efter en operation, så er der risiko for at få det igen ved en ny operation, siger Jette Højsted.

Man kan også have haft en diskusprolaps, som har trykket på en nerve ned til et ben eller en arm, og selvom prolapsen fjernes, kan der være sket så meget skade, at der opstår kroniske smerter.

Nervebetændelse er en anden årsag, som ifølge Jette Højsted er en lidt misvisende betegnelse, da det ikke handler om bakterier, men om nerver der giver smerter. Nervebetændelse kan for eksempel opstå ved diabetes, Vitamin B12-mangel, efter kemobehandling og hos patienter med for stort et alkoholforbrug.

Herudover findes tilstande, hvor forklaringsmodellen er, at selve centralnervesystemet reagerer for voldsomt på bestemte stimuli, uden at man ved, hvorfor det sker. Det er tilstande som for eksempel piskesmæld og fibromyalgi.

To hovedgrupper: Vævsskadesmerter og nervesmerter

Man inddeler kroniske smerter i to hovedgrupper: vævsskadesmerter og nervesmerter. Begge typer smerter kan være forårsaget af skader, operationer og sygdomme. Grunden til, at man inddeler kroniske smerter i de to hovedgrupper er, at der er forskel på, om nervesystemet er blevet beskadiget eller ej. Det har betydning for, hvordan man behandler smerterne medicinsk.

Vævsskadesmerter er smerter i hud, knogler, muskler, led og indre organer. Ved vævsskadesmerter fungerer nervesystemet fuldstændig normalt. Det betyder, at den skade, der er sket på vævet, får smertesensorerne i området til at sende et signal via en nerve ind i rygmarven og videre op til forskellige steder i hjernen. Signaler kan også gå den anden vej og enten dæmpe eller forstærke smerteoplevelsen.

Ved nervesmerter, som også kaldes skader på nervesystemet, er de smerteførende nerver i kroppen ødelagt.

- Ved nervesmerter er smertenerverne blevet overaktive og sender af sig selv signaler til hjernen om, at noget er galt. Det er falske signaler. Man kan for eksempel have smerter efter at have fået amputeret et ben. Her er smertenerverne skåret over, og derfor opstår falske signaler – også kaldet fantomsmerter – fordi de overskårne nerver ned til benet sender signaler til hjernen om, at noget er galt. Meningen med smertenerverne er at advare kroppen om truende fare, så man kan beskytte den mod truende vævsbeskadigelse – man kan eksempelvis flytte sin hånd, hvis man har lagt den på en varm kogeplade. Men hvis de smerteførende nerver er ødelagt, sendes signalerne fra nerverne alligevel, selvom der ikke er noget, der truer kroppen, siger Jette Højsted.

Udredning

Kroniske smerter starter altid med en akut smerte. Når man konsulterer sin læge, vil lægen starte med at finde årsagen til smerterne, der har været i mere end 6 måneder.

- Man er nødt til at finde årsagen først, fordi behandlingen er forskellig, alt efter om det er en vævsskade eller en skade på nerverne, der er udløsende faktor. Som regel kan det lade sig gøre at finde en årsag til smerterne, men i sjældne tilfælde er der ingen forklaring. Ved kroniske smerter kan man få en henvisning til en smerteklinik, siger Jette Højsted.