Bliver du sur, når du er sulten?

Oplever du, at din lunte bliver ekstra kort, når du er sulten? Det er du ikke ene om. Fænomenet kaldes for “hangry” - en sammentrækning af “hungry” og “angry” - “sulten” og “vred”.

At fænomenet findes, har længe været kendt i populærkulturen, men der er ikke så meget videnskabelig forskning på området. Tidligere på året lykkedes det dog en britisk forsker i et lille studie at koble følelsen af sult til både vrede og irritation. Dermed er der altså nu et videnskabeligt belæg for, at “hangry” er en reel følelse. Men hvorfor oplever mange at blive ekstra irritable, når sulten melder sig?

Forklaring findes i evolution og biologi

Ifølge Mette Theil, som er klinisk diætist og formand for Fagligt selskab af Kliniske Diætister, er der mange årsager til, hvorfor nogle mennesker reagerer med vrede eller irritation, når de bliver sultne.

- Det er jo fra naturens side ret smart, at vi kommer i slås- og kamphumør, fordi vi skal ud og have skaffet noget føde, når vi kan mærke, at vi bliver sultne. Det fungerede godt i gamle dage, hvor det var smart at være født med, så man ikke bare lagde sig til at sove, når man blev sulten, siger hun.

Men hvis følelsen er programmeret ind i os som et værktøj til at overleve, hvorfor er det så ikke alle mennesker, der bliver lige “hangry”?

Den forklaring skal findes i vores forskellige kroppe, og den er meget mere individuel end den mere overordnede, evolutionære forklaring. Det har nemlig at gøre med flere ting, og både blodsukkeret og forskellige hormoner spiller ind.

Det er jo fra naturens side ret smart, at vi kommer i slås- og kamphumør, fordi vi skal ud og have skaffet noget føde, når vi kan mærke, at vi bliver sultne. 

Man ved, at udsving i blodsukkeret kan give humørsvingninger. Det ser man blandt andet hos folk med diabetes. Hvis man sørger for at holde sit blodsukker nogenlunde stabilt, vil man kunne mindske udsvingene og dermed også humørsvingningerne.

Man ved desuden, at sult reguleres af et sammensurium af forskellige komplekse hormon-feedbacksystemer fra blandt andet hjernen og tarmen. Feedbacksystemet virker ved, at et hormon binder sig til en receptor i hjernen, og giver den besked på, hvad der skal ske, for eksempel at der skal produceres flere sulthormoner, stresshormoner og lignende. Et af de hormoner, som er med til både at regulere sult og følelser, er stresshormonet adrenalin.

Hvordan disse beskeder opfattes af vores hjerner, påvirkes af en række forskellige faktorer. Det kan for eksempel være stress, motion, sanseindtryk og visse typer af medicin. Disse omstændigheder, som ikke er ens for alle, har derfor betydning for, hvorfor nogle mennesker oplever at blive mere “hangry” end andre.

Mette Theil understreger, at man bør gå til lægen og få tjekket sit blodsukker, hvis man oplever stor sult og store humørsvingninger.

Kultur og kontekst er vigtigt

Udover den biologiske forklaring er der ifølge Mette Theil også en mere kulturel og kontekstuel dimension, når det kommer til følelsen af at være “hangry”. Her har det stor betydning, hvilke følelser man knytter til mad og til det at være sulten.

- Hvis man er gået på en restriktiv diæt, og specielt hvis det er noget, man har fået trukket ned over hovedet, så tror jeg, man er mere irritabel, end hvis det er noget, man selv har valgt og får støtte i, siger hun.

Hun henviser til en del af de grupper, som ganske vist lever efter restriktive diæter eller spisemønstre, men som ikke oplever de samme følelser af aggression i forbindelse med sulten eller i forbindelse med restriktionerne:

- Folk, der spiser vegansk, har for eksempel mange restriktioner i deres kost, men det er jo selvvalgt ud fra blandt andet etik og dyrevelfærd, og der opleves de her restriktioner ikke negativt. Der er også religiøse fællesskaber, som for eksempel islam, hvor man holder ramadan, hvor man sagtens kan faste og undvære mad, fordi man er mere fokuseret på nogle ritualer, der skaber glæde, forklarer hun.

Der er også religiøse fællesskaber, som for eksempel islam, hvor man holder ramadan, hvor man sagtens kan faste og undvære mad, fordi man er mere fokuseret på nogle ritualer, der skaber glæde.

“Hangry” kan gå over af sig selv

Når vi taler om sult i en dansk kontekst, hvor det sjældent drejer sig om meget alvorlige tilfælde, så mener Mette Theil ikke, at man nødvendigvis altid behøver at handle på sin sultfølelse.

- Det kan være positivt at lære, at sult ikke er farligt og at lidt sult ikke betyder, at man skal spise lige med det samme. Det er jo heller ikke meningen, at vi skal gå rundt og være propmætte hele tiden. Det er en meget naturlig variation, der gerne skulle være i løbet af en dag, forklarer hun.

Faktisk kan det være positivt ikke at handle på sulten, for når kroppen begynder at tage af dens depoter, da vil blodsukkeret nemlig stabilisere sig, og så vil følelsen af at være “hangry” godt kunne gå væk af sig selv.

Hun påpeger, at dette kun gælder for voksne, som ikke har svær overvægt eller undervægt, og ikke har kroniske sygdomme. Der er visse grupper, som har et øget behov for at spise lidt oftere, for eksempel børn, personer, der har fået en fedmeoperation, har kræft, dyrker elitesport eller personer med diabetes.

For de fleste vil det være fint at spise hver tredje eller fjerde time, men nogle mennesker oplever sult meget ubehageligt. Hvis man har det sådan, bør man få hjælp og støtte til, hvad man kan stille op, siger Mette Theil.

Forebyg følelsen med sund kost, søvn og motion

Hvis dine kolleger, børn eller partner er ved at være trætte af dine vredesudbrud, når klokken nærmer sig 16.00, så har du måske gavn af at vide, hvordan du kan forebygge følelsen af at være “hangry”.

Det kan være positivt at lære, at sult ikke er farligt og at lidt sult ikke betyder, at man skal spise lige med det samme.

Ifølge Mette Theil gælder det især om at have godt styr på nogle basisfaktorer: sund kost, væske, motion og søvn.

- Motionen giver en form for velvære på grund af de hormoner, musklerne aktiverer, og den kan også medføre, at man får en bedre sukkeromsætning, så man bedre kan omsætte det, man spiser og også udnytte sine depoter. Motion kan give et boost af glæde og energi, men vi har for vane at få det boost fra madens smag. Men motionen giver også en stimulus af sult, siger hun og peger på, at motionen dermed er med til at regulere appetitten. Hun fortsætter:

- Ordentlig søvn giver noget mere overskud til, at man bedre kan komme igennem de her små fald i blodsukkeret eller peaks i sultfølelsen, og at man har lidt bedre overskud til at planlægge, at man skal have noget ordentligt mad med, man kan spise til mellemmåltider.

Mette Theil forklarer desuden, at det er vigtigt, at man får mad, som kan give en følelse af mæthed, men det er samtidig vigtigt, at man spiser noget, som giver en tilfredsstillelse.

Hun fraråder, at man går efter de hurtige kulhydrater, der for eksempel findes i fødevarer med meget tilsat sukker. Ganske vist stiller de hurtigt den lille sult, og de kan også give en tilfredsstillelse, men tilfredsheden og mætheden er hurtigt ovre igen. Hun råder til, at man spiser de komplekse kulhydrater, for eksempel fuldkornsprodukter, grove grøntsager eller bælgfrugter både ved de store måltider, og når den lille sult opstår i løbet af dagen. Gerne med dip til eller med masser af smag, så det ikke opleves tørt og kedeligt.

Hvis man har behov for hjælp til at sammensætte en kost, som indeholder al den næring, man har brug for, samtidig med at den giver den rette tilfredsstillelse, kan man kontakte en diætist. Især er det vigtigt, hvis du døjer med kroniske sygdomme, hvor der i forvejen skal tages nogle hensyn til kosten.